Kostskolen Kap. 14
Skuret i skoven del 2
Af oleole13

Personer: mig (John, her kaldet mister Jensen), næh, så får I ikke mere at vide, for så gætter I bare, hvad der skal ske (-:.


Da den sidste af de to skovarbejdere havde sprøjtet sin sperm langt op i min tarm, trak han sig ud, gav igen mine baller et par gode slag. Kan du nu morer dig, sagde han og lynede op, og så var de væk.

Først nu fik jeg ro til at overveje situationen. Gøre noget for at komme fri, kunne jeg ikke, og hvis jeg skal være ærlig, og det skal man nok i sådan en situation, var jeg ikke sådan helt ked af det. På en måde kunne det være spændende hvad der ville ske, og jeg havde nok også engang imellem, når jeg kom der forbi eller nogen snakkede om skuret, fik dunken i skridtet ved tanken om at være den, der lå med den bare røv til fri afbenyttelse. Det fik det også til at dunke ekstra og sende et par dråber presperm ned ad skurets forside, når jeg tænkte på, om det skulle være så heldigt, at træner Smidt kom forbi. Jeg havde lige fra den første dag drømt at mærke hans store pik i mit røvhul. Men det var der nok ikke store chancer for, for han plejede ikke at løbe om onsdagen, det var jo derfor, jeg var løbet alene.

Nu hørte jeg to stemmer nærme sig. Jeg kunne ikke genkende dem, og ingen fra skolen ville nok nærme sig med så høj tale. Det måtte være et par mænd fra byen.

Næh, se bare der, der en røv her i dag. Det skal blive godt at tage lidthævn fra da jeg lå der. Det kan jo også være, at han var en af dem, der kneppede mig eller slog mine baller. Han, eller den anden følte på mine baller, nå. Sagde han, de har vist allerede fået et par slag, man kan se aftrykket af en hånd.
Men sagde ham den første, det skal ikke afholde mig fra at varme dem noget mere, inden jeg stikker min stive stang ind i det der sultne hul, se bare, hvordan det vibrerer som om det tigger om pik. Kan jeg ikke lige låne dit bælte, så skal vi nok få pyntet de baller. Det sved, det første slag og det andet og det tredje. Så hørte jeg en høj og bøs stemme sige: stop det der!

Hva’, sagde manden med bæltet, er det noget du skal bestemme?


Ja, når du tilsyneladende ikke kender reglerne, så må jeg jo bestemme indtil du har læret reglerne at kende.

Du skal ikke bestemme over mig, sagde han og lagde an til et nyt slag, men så forstod jeg, at det nysankomne stoppede ham og tog bæltet fra ham. Tænk lige på, at selv om du ikke kan høre ham, så er det et levende menneske, der ejer den der røv.

Jamen der var også nogen, der slog mig, da det var mig, der lå der for nogle lørdage siden.

Hvad slog de med?

De slog med hånden.

Jamen det er også noget helt andet. Hvis du slår med hånden, kan du så at sige selv mærke, hvor ondt, det gør. Men har du tænkt dig at kneppe den røv, så se at få pikken ud og kom i gang, vi er flere, der skal til.

Kunne det være? Det lød, som træner Smidts stemme. Han var jo ekkers ikke selv bleg for at bruge et bælte mod hans knægtes bagdele, men det var lo så også i situationer, hvor han både kunne se og høre deres reaktioner. Kunne det virkelig være ham? Skulle jeg få lov til at mærke hans store pik?

Nu skete der noget helt uventet. Et par hænder, som virkede som unge hænder, fumlede lidt ved min stive pik, og så mærkede jeg, at der blev rullet et kondom på.

Så var der en pik i røven. Den var af normalstørrelsen, så det kunne ikke være træner Smidt, det måtte være ham med bæltet. Han blev forholdsvis hurtigt færdig.

Skal du ikke også? Hørte jeg ham spørge. Det var nok den ven, han kom sammen med, men han svarede, at det skulle han ikke, han ville hellere se ham den anden pule mig, for han så ud til at have en rigtig flot kneppestang.

Det måtte være træner Smidt! Og lidt efter mærkede jeg et stort pikhoved mod mine røvlæber. Jeg kunne ikke bestemme mig til, om jeg ønskede, at han ville være brutal og hamre den ind, eller gøre det stille og forsigtigt , men det var jo ikke mig, der bestemte. Jeg mærkede hvordan presset mod røvhullet langsomt blev øget, og så brød det store pikhoved igennem, med et højt gisp fra mig. Ingen kunne dog høre noget, for det blev opsuget af kluden i min mund. Den klud var nu blevet så gennemvædet af mit spyt, at al den sperm, der havde været i den fra begyndelsen, nu var drænet ud.

Det store pikhoved fortsatte stille og roligt dybere og dybere ind i tarmen, som heldigvis var godt smurt af spermen fra de tre foregående invasioner.

Så mærkede jeg nogle hofter mod mine let ømme baller. Pikhovedet prøvede at presse sig dybere ind, og derefter trak det sig stille og roligt tilbage til lige indenfor indgangen. Så roligt helt i bund igen, og jeg havde den vidunderlige fornemmelse af at være totalt fyldt ud.
Så tilbage til indgangen igen, helt i bund, tilbage, i bund, tilbage i bund, og hurtigere og hurtigere. Jeg peb og klynkede af fryd, hvad ingen kunne høre, og ejeren af den herlige og arbejdende pik, formentlig træner Smidt, gryntede af sikkert lige så stor fryd. Inden den arbejdende pik skød sin sperm inde i min tarm, kom jeg selv med tre eller fire sprøjt, som blev samlet op i kondomet.

Snart efter mærkede jeg to eller flere hænder på mine genitalier. Det var ikke pikken, det gjalt denne gang, men pungen. En hånd tog om den og klemte stenene ned, så pungen blev længere. To eller tre hænder viklede nogle bånd om pungen oven over den hånd, som pressede nosserne ned. Jeg mere fornemmede end hørte, at nogle personer fjernede sig, men straks efter hørte jeg ganske svagt nogle listende trin. De fortsatte, som om der hele tiden kom en ny person, og i takt med det, mærkede jeg, at noget begyndte at trække i den indsnørrede pung. Det fik mig til at tænke på det kapitel i Kinesisk Tortur, som jeg havde drøftet med José og de to andre præfekter, og hvor de fortalte om, hvad de havde gjort ved den forhatte præfekt, hvor de havde bundet en plastikpose til båndet om pungen og havde fyldt sten i den, så den trak nedad i nosserne.

Jeg havde ikke talt de personer, som jeg mente at have hørt liste hen til mig, men det fortsatte,så trækket i nosserne hele tiden blev kraftigere. Dog var det ikke værre, end det kun føltes som en yderligere sex-stimulering.
Kunne det være?
Var det hele planlagt og ikke kun en tilfældighed, at skovarbejderne havde fanget mig der i skuret?
Så var det slet ikke nogen tilfældighed, at træner Smidt var kommet forbi.
Og kunne det være? Ja, det måtte det næsten være, det måtte være mine tyve drenge, der efter tur listede sig hen og kom en sten i plastikposen. Og de havde nok fået besked på, hvor stor, den måtte være, så de alle tyve kunne få lov, inden det blev for voldsomt.

Mon de så også ville det med slangen eller rettere ålen?
Nej, mon dog?
Og så alligevel!

Da de listende trin hørte op, kunne jeg fornemme, at nok mindst to personer var bag ved mig.

Og så!
En fornemmelse som af en kold og våd viftende bevægelse hen over min anus. Fornemmelsen blev mere intens, så forsvandt den pludselig, og jeg hørte en lavmælt banden og nogle lidt fjernere halvkvalte fnis.
Så kom den kolde og våde fornemmelse igen, og lidt efter mærkede jeg, hvordan dette kolde og våde trængte ind mellem røvlæberne.
Og det fortsatte længere ind, så den viftende fornemmelse nu var inde i tarmen, og det, der frængte ind gennem røvlæberne blev tykkere og tykkre.
Den viftende fornemmelse var nu nået ind til min prostata, som kvitterede med en forøget strøm af presperm til kondomet. Og så begyndte det for alvor. Den tykkere og tykkere del kom længere og længere ind, og samtidig vred og snoede den sig, så min endetarm blev sat i hidtil helt uhørte bevægelser.
Jo, det kunne ikke være andet en en våd og yderst levende ål, der var presset ind i min røv. samtidig som jeg nød den helt ukendte og fantastiske fornemmelse, kunne jeg ikke lade være med at stønne ind i den våde klud i min mund: ikke længere, ikke længere. Kommer den længere ind, så sprænger jeg.
Den kom længere ind, dog ikke ret meget, og jeg sprængte, det vil sige en mægtig sperm-udladning, måske den største nogen sinde. Med en mægtig fart gled ålen ud af mig igen.

Begivenhederne ved skuret fortsatte med, at jeg blev kneppet af tre herlige og velkendte pikke. Så blev båndet om min pung fjernet, og det sprængfyldte kondom rullet forsigtigt af. Det kunne kun være Pablo, som ville gøre det så omhyggeligt, at ikke en dråbe blev spildt. Han kunne dog ikke komme til at slikke pikken ren, hvad han sikkert ærgrede sig over.
Så hørte jeg en del listende trin forlade stedet, og jeg var alene og fuldstændig gennemkneppet, totalt udtømt og udmattet.

Efter en rum tid, måske dog kun et kvarter eller højst en halv time, mærkede jeg igen nogen bag mig. Det medførte dog ikke yderligere angreb på hverken den ene eller anden af de udstillede varer. I stedet blev mine fødder frigjort, døren til skuret åbnet, lemmen løftet og mine hænder løsnet, så jeg kunne endelig igen trække kroppen fri og med besvær rette mig op. Det var ikke så let, efter jeg i så lang tid havde været anbragt i den fastlåste stilling.

Det gik lidt langsomt hjemad i begyndelsen, men efterhånden fik jeg igen gang i kroppen og benene, og det sidste stykke kunne jeg løbe, så hvis nogen af mine drenge skulle se mig komme hjem, skulle det se ud som efter en helt normal træningstur.

Alt så også normalt ud i huset og fællesrummet, hvor drengene var ved at samle sig til te tid. De hilste normalt og venligt på mig og spurgte, om det havde været en vellykket tur.

Jeg var lidt forsinket til teen, var heller ikke forpligtet til at være der på min frieftermiddag, men efter et godt bad, gik jeg alligevel ud til dem, hellere få det overstået med det samme.
Tak skal I ha’ drenge, sagde jeg, det var en fantastisk forestilling, I havde lavet til mig. Det gjorde I flot og grundigt, og jeg nød det hele. Det var en eftermiddag, som jeg aldrig vil glemme!
Alle drengene brød ud i jubel, piften og klapsalver. Ingen tvivl om, at de havde været noget spændte på min reaktion.

Forholdet mellem mig og mine drenge blev om muligt endnu varmere og kærligere. Jeg blev på skolen i mange år. Hver gang, der kom et nyt hold drenge, blev de hurtigt imdført af de gamle, og mange forlod skolen med et flot eksamensbevis.

Her slutter beretningen om mit liv på kostskolen her i Syd Amerika.

EFTERSKRIFT
Måske nok mest til mine forfatter kolleger.
Kender I det, at man begynder en historie i en slags skrive og sex rus? Nå man så har skrevet løs, i bedste fald et par uger, så fordufter rusen lige så stille, og man kommer ingen vegne,
Det skete for mig, da jeg lå fanget i skuret, og de skulle til at komme med ålen. Der gik jeg i stå, og ikke blot med denne rapport fra mit liv i Sydamerika, men også med to andre historier, som jeg sideløbende skrev på. For dog endelig at blive færdig, tvang jeg mig selv til at gøre denne beretning færdig.
Kunne I mærke det, da I læste slutningen?