Indeholder ikke rigtigt sexfortælling mellem fyre.

Lyset fra vinduet skærer hvinende, skingre spor under min hjerneskal, og det er uundgåeligt men frygteligt, at jeg er ved at vågne. Jeg indtager rummet omkring mig, og aner først ikke, hvor jeg er, men forstår hurtigt, at jeg er på hans værelse. Og i hans store seng. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvordan eller hvornår, jeg er kommet hertil.

Jeg drejer mit blik og kigger ind i hans fredsfyldte, sovende ansigt. Det er et syn, jeg ville have slået ihjel for at komme til at opleve – han har kastet dynen af sig, og krammer den nu, mens han ligger skævt på maven og siden med sit ene ben strakt og det andet skubbet op i en 45 graders vinkel. Han har smidt alt andet tøj end sine hvide trusser, som gør hans ballers velformethed så tydelig for mig, og hans muskuløse overkrop omfavner dynen så ømt. De mørke hår på hans smukke arm holder dynen godt foldet til under hans hoved, hvor kinderne med de mange skægstubbe hviler på. Min pik er vågnet før mig, som om den allerede vidste det, men informationerne fra mine øjne får den til at savle og skabe sig. Har jeg selv taget mit tøj af? Ligger her i min T-shirt og mine boksershorts.

Havde det her været en sexnovelle, så var der helt sikkert sket noget rigtig spændende i går, men jeg er ret sikker på, det bare er lykkedes ham at slæbe mig bevidstløs hjem. Og pludselig som et underligt ekko af det eneste klare, der træder frostklart frem fra en ellers utroligt sløret aften i går er hans dræbende ord sagt midt på dansegulvet.

I en underlig sorgfyldt følelse midt i dette tilsyneladende paradis her i hans seng spoler jeg lige helt tilbage for at genopleve hele det miserable forløb.

Gymnasiets kantine. En sommerdag først på skoleåret så varm, at man kun kunne frygte, hvad den måtte føre med sig. Det hang i luften – en dirrende, sitrende stemning af hede drømme om nøgne kroppe, der vred sig omkring hinanden, og luften var tyk af det. Midt i den dampende sump af gymnasiekroppe så jeg ham første gang. Jeg havde aldrig før set en som ham. Selvfølgelig har hans type nok været der et sted, men jeg havde aldrig forholdt mig til dem. De fyre, jeg plejer at være sammen med...eller...de få fyre, jeg har prøvet at være sammen med...har mere været som mig selv. Små splejsede gutter med styr på en avanceret frisure og en tøjstil lidt ud over hverdagen. Jeg har mødt dem på nettet og glanet i timer på deres profilbilleder og følt, at de var ligesom mig. Men når vi så har mødtes efter lange togture til deres ende af landet, så har de også været lige så svagelige som mig, og lige så lidt initiativrige. Og det vi fik pillet ved hinanden var nærmest sådan lidt obligatorisk, når man nu var rejst så langt for at prøve noget. Det var ligesom forkert, og bagefter måtte jeg igen nøje evaluere og skrue på teksten på min netprofil, der indgående beskriver, hvem jeg er.

Men den her fyr. Det er, som om kroppen ville bestemme selv, og jeg kunne ikke få øjnene fra ham. Helt kortklippet. En tæt mørkebrun hjelm af hår, der omfavner hans kantede ansigt. Fyldt med skægstubbe. Og så virker han høj, selv om det måske bare er et hoved højere end mig. Han går som en rigtig fyr. Ikke trippende som pigerne og nogle af os andre. Han er bygget på den der måde, hvor man ligesom kan se hver muskel for sig – så bliver man jo også nødt til at gå med tyngde og kvalitet.

Selv nu i sengen kan jeg kun betragte hans velskabte krop som om den var et mirakel – noget fremmed og sært, der er sendt ovenfra for at skabe inspiration og begejstring.

Han var ny og startede i min parallelklasse, så vi skulle selvfølgelig have gymnastik sammen. Jeg følte mig rimelig skæbneramt, da jeg den dag åbnede døren ind til omklædningsrummet og stirrede lige ind i to mørkerøde brystvorter - på en stram og muskuløs overkrop helt dækket af et levende mønster af korte, mørke hår. De gror hele vejen op fra buksekanten omkring den flade mave og fortsætter op i et fyrværkeri, der eksploderer på hans brystkasse. Jeg blev på én gang rædselsslagen og alt for begejstret ved gensynet af min fyr fra kantinen. Han var ved at skifte til gymnastiktøj, og mine øjne klamrede sig til hårene på hans brystkasse. Jeg ville ellers normalt slet ikke synes, at hår hører hjemme der, og har altid selv med væmmelse fjernet ethvert lille forsøg på den slags vækst med min pincet. Men det eneste jeg kunne tænke på i det øjeblik var, hvordan det føltes at putte min næse og min kind ind til hans brystkasse, fornemmelsen af hårene mod mit ansigt, og lyden af hans hjerteslag. Faktisk er det stadig den samme tanke, der falder mig ind nu, når jeg kigger på hans brystkasses rolige vejrtrækning midt i søvnen ved siden af mig.

Efter gymnastiktimen kunne jeg næsten ikke vente med at se ham i badet – se hvordan det maskuline gudesyn tager sig ud i fuld nøgenhed. Men det eneste, der skete, var, at han bare tog sin trøje og tørrede sig under armene med den, hvorefter han kylede det hele i tasken og gled i jeans, hvid t-shirt og sko og forsvandt ud af døren. Jeg var dybt skuffet. Ville han virkelig gå og stinke af svimlende tung, snurrende mørk sved resten af dagen?

Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme ham nærmere end det, så da jeg pludselig fik mulighed for at blive hans ven, så slog jeg til. Jeg sad den eftermiddag i bussen. Med lukkede øjne, fordi solen stak i øjnene, og jeg følte næsten, jeg kunne mærke hans krop mellem mine ben. Det virkede så naturligt. Jeg med spredte ben, og han skal selvfølgelig tage mig. Han skal være den, der knepper mig, og det må se fantastisk ud, når han gør det. Tanken havde aldrig været så naturlig for mig før. Det lyder måske lidt underligt, men jeg havde aldrig tidligere rigtig tænkt på mig selv, hvis jeg skulle være sammen med en fyr. Ikke fordi jeg ikke godt ved, hvad der sker. Men når jeg har fantaseret, har det mere været tankerne om en lækker fyr eller nogen, der var sammen – jeg har ikke rigtig drømt mig selv ind i situationen. Hvorfor mon ikke det? Som om jeg ikke helt kunne finde ud af, hvilken rolle jeg skulle spille i det. Eller måske fordi jeg ikke vidste, hvem jeg skulle spille den rolle med? Men nu kan jeg se mig selv ligge nøgen, hele min spændte, spinkle krop badet i sved – min lyse hud glimter, og hele min overkrop er spændt i en bue, som om jeg er så fyldt med indeholdt energi, at jeg er klar til at sprænge i luften. Og der mellem mine ben står den her unge fyr – og samtidig helt uden tvivl: En mand. Pumper svedende hele sin krop mod mig, mens han holder mig fast med de muskuløse arme.

”Hej.”

Billedet eksploderede, og jeg for sammen i et spjæt på mit sæde i bussen – og samlede mine ben i et desperat forsøg på at skjule det hele.

”Hov, undskyld – jeg kunne ikke rigtig se, om du sov...”

Først nu gik det op for mig, at det var ham. Det virkede så underligt – jeg havde ham lige mellem benene, og nu var han her i virkeligheden.

”Ja, jeg har ikke lige fundet ud af det her med busserne endnu...jeg var egentlig gået ned til stationen oppe fra gymnasiet, men så fandt jeg ud af, at bussen faktisk var hurtigere... Havde vi ikke gymnastik sammen i dag?”

”Ehm, jo...jeg går i A-klassen, så du må være startet i X? Vi plejer at have gymnastik sammen...”

”Jep – jeg er lige startet i dag...” Han satte sig ned ved siden af mig, og mine øjne kunne ikke lade være med at dvæle ved hans muskuløse, behårede ben, der fortsatte ind under hans shorts. ”Det er altid underligt, sådan en første dag...man skal lige finde nogen at snakke med. Min klasse virker lidt underlig, så det er ikke rigtig gået så godt i dag, så nu tog jeg chancen med dig.”

Jeg kan stadig huske min undren. Han sagde det på en henkastet, sorgløs måde med et stort hvidt smil, som jeg bare havde lyst til at krænge ned over halsen og gå med som smykke. Men hvorfor skulle han dog prøve at tale med mig? Han er jo en slags DNA- og drengeagtig overklasse, der ligger uendeligt over mig i værdighed og status.

Jeg tror slet ikke, jeg tænkte over det – jeg greb bare chancen, og besluttede mig for, at hvis jeg på nogen måde kunne tvinge mig ind og blive hans ven, så ville jeg gøre det.

Den næste tid husker jeg bedst som sådan en typisk montage i en film, som man bruger til at spole tiden frem med, mens man skal vise en lang proces, man ellers ikke har tid til at vise på anden vis. En række af illustrative scener fra den følgende tid, mens man spiller musik: Os, der altid kører i bus til og fra skole på samme tid. Os, der snakker og griner i kantinen. Mig der altid prøver at finde på et nyt emne at snakke med ham om, og ham, der tilsyneladende ikke bemærker, hvor hårdt jeg anstrenger mig for at passe til ham.

Alle vores samtaler går mest ud på, at jeg taler med om ting, jeg ved, han kan lide. Jeg er fx begyndt at interessere mig for sport. Min far fik et chok, men blev utrolig glad, da jeg en dag satte mig ind og så sport sammen med ham, og ham kunne slet ikke få et lykkeligt smil af sine læber igen, efter jeg bad ham om at forklare mig off-side-reglen.

Jeg elsker hver mulighed, jeg har for at være i nærheden af ham, men samtidig bliver det også mere og mere frustrerende. Egentlig var det jo ikke planen, at jeg skulle snakke med ham. Allerhelst skulle jeg gnide mig op ad hans nøgne hud. Men det eneste, der sker, er, at vi snakker og hænger ud, og jeg bruger uanede, nedslidende kræfter på at passe til ham.

Og så bliver det i går aftes. Vi skulle i byen. Jeg havde glædet mig helt vildt og havde det som om, at nu skulle der ske et eller andet, der kunne føre os videre.

Jeg bestiller to tequila for at være lidt smart, og da de hurtigt er drukket bestiller han to. Og så bliver det en joke. Jeg bestiller to, og han gør, og jeg aner ikke, hvor mange vi ender med at drikke. Det føles, som om vi sidder med et hav af glas foran os. Nu begynder aftenen at fast forwarde, og jeg kan ikke længere følge med i alt, hvad der sker. Jeg husker scener, hvor alle mulige piger i flere omgange falder i snak med ham, og jeg bliver ligesom nødt til at komme lidt i vejen og gøre det for besværligt for hende at komme til at være alene med ham. Jo mere jeg drikker jo mindre snedige bliver mine sabotageforsøg vist. Jeg kan ikke se på hans ansigtsudtryk, om det generer ham. Og vi danser – eller vælter – rundt på dansegulvet, og jeg må ofte hive fat i hans skjorte og læne mig op mod hans brystkasse for ikke at falde. Og nærmest samtidig med at rummet begynder at danse med os og rundt om os, er jeg sikker på, han kigger på mig, bare en anelse mere ved sine sanser end mig, og med en let beklagende, næsten sørgmodig mine siger: ”Det er sgu' ærgerligt, jeg ikke er til fyre...”

Og nu ligger jeg her i sengen med ham, men på en måde som aldrig har været med i mine drømme. Jeg prøver desperat at lægge en kabale med alle de kortglimt af erindringer fra i går for at finde ud af, hvor pinlig jeg har været. Det er fuldstændig umuligt at sige. Hvad fik ham til at sige sådan? Har jeg gået og famlet på ham? Jeg har vel ikke prøvet at kysse ham, vel? Hvor åbenlys var jeg? Eller var det bare noget, han fik lyst til at sige?

Men så kigger jeg på hans kantede, smukke ansigt igen og finder en svimlende fred. Det er meget mærkeligt. Jeg ville egentlig stadig sige, at han ikke er min type. For meget mand, vi har jo heller ikke rigtig noget at snakke om. Men hvorfor har jeg så lyst bare lyst til at kravle op på ham og gnubbe mig op ad ham?

Det går pludselig op for mig, at jeg kigger lige ind i hans øjne. I et millisekund, der strækker sig for evigt, er han vist for uvågnet til helt at forstå, hvad han kigger på, og min krop er gået for meget i panik til at reagere og slå øjnene ned eller lade, som om jeg sover. Jeg kunne drukne mig i hans gigantiske, isblå øjne. Men så bliver det brudt, og forbavsende hurtigt hiver han igen dynen ned over sig og trækker sig væk fra mig. Han siger ikke noget, men stirrer op i loftet.

Der er en virkelig underlig stilhed spækket med larmende tanker. Hvis jeg bare kunne huske alt fra i går.

Jeg prøver at anlægge en bekymringsfri tone: ”Puh, jeg kan simpelthen ikke huske noget fra i går...” Stilhed. ”Sikke en bytur...”

Stadig stilhed. Jeg bliver mere og mere nervøs. Men så lyder det som om, han skal til at sige noget. Jeg kan høre, han bevæger sig en anelse, og det er nærmest, som om en sætning først skal bevæge sig gennem hele hans krop. Der kommer dog ikke noget ud igennem hans mund, og hans krop bliver stille igen. Jeg begynder at slappe en anelse af, men pludselig så drejer han sig om og kigger direkte på mig.

”Hør...jeg lå lige og overvejede ikke at sige noget...men der er noget, jeg et stykke tid gerne ville spørge dig om...”

Jeg prøver at mumle et spørgende 'ja' tilbage, men det drukner i en gurglen fra min tørre hals.

Han tænker sig om et øjeblik, før han siger: ”Vi har aldrig rigtig talt om det...og det kan godt være det er lidt grænseoverskridende...men er du til fyre?”

Min mave fryser straks til is – han har lige sagt det, jeg frygtede mest. Der er aldrig nogen, der på den måde har spurgt direkte til det, og så af alle – ham! Jeg har intet andet valg end at lyve.

”Ehm...hvad? Nej! Det er jeg i hvert fald ikke...”

Han smiler underligt gennemborende og underforstået.

”Er du sikker? Jeg må ellers indrømme, jeg var blevet mere og mere sikker på, at du var til fyre...?”

Jeg skal til at protestere på det kraftigste, men så begynder jeg et overveje, hvorfor han egentlig spørger mig om det. Især lige nu mens vi begge ligger her i sengen uden særlig meget tøj på. Tanken får min ellers skræmte pik til at røre lidt på sig igen. Er det i virkeligheden fordi han gerne vil prøve noget? Han smiler jo så underligt. Jeg prøver at trække tiden lidt ud.

”Hm...hvad har fået dig til at tænke det...?”

Han kigger et øjeblik undersøgende ud i luften, som om han der kan spole en usynlig film frem og tilbage.

”Det ved jeg ikke rigtig. Måske fordi du ikke kigger så meget efter piger...og sådan noget...”

Han lyder, som om han ikke fortæller det hele. Jeg panikgennemgår mine muligheder, hvis jeg fortæller ham det. Enten så hader han mig og smider mig ud og vil aldrig se mig mere – eller også kommer jeg måske om lidt til at finde ud af, hvordan hans mørkerøde brystvorter smager. Det føles helt frygteligt ikke at jage den sidste mulighed, og jeg ved, jeg bliver vanvittig, hvis der ikke sker et eller andet.

Jeg lukker øjnene og prøver at samle alt mit flakkende, frustrerede mod.

”Altså...jeg ved ikke...det kan da godt være, at der måske er en side af mig...som måske...på en eller anden måde også godt kan lide fyre...”

Jeg siger det, mens jeg undersøger strukturen i tapetet og alle mine antenner prøver at fange hans reaktion uden at se på ham.

Der er en lille pause, før han siger noget igen, denne gang med en lille tøven.

”Jamen...hvad nu, hvis du ser et par stå og kysse – hvem tjekker du ud? Fyren eller pigen?”

Nu er jeg midt i det – der er ikke rigtig nogen vej tilbage.

”...Nok mest fyren...”

Igen en pause, som om vi begge holder vejret og ikke kan slippe det, fordi det ville larme for meget. Men pludselig griner han.

”Ha! Jeg vidste det. Jeg var helt sikker på det.”

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forstå det – er det godt eller skidt?

”Men det er fedt, at du siger det til mig. Du skal vide, at det er altså helt fedt med mig. Jeg har ikke noget imod det. Det er bare rart at vide.” Han stopper kort op i sætningen, og fortsætter så: ”Men jeg er altså til piger – det ved du godt, ikke?”

Jeg føler det, som om han har tabt en meget stor isterning inde i mit mellemgulv, og jeg begynder at fryse over hele kroppen. Det er nærmest en kold paniksværm, der ligesom får det til at sortne for mine øjne, og længe kan jeg slet ikke tænke. Men da det værste lægger sig, så hører jeg mig selv sige:

”Jo. Det ved jeg godt.”

Vi ligger et stykke tid og siger ikke rigtig noget. Pludselig er der så mange detaljer i loftets maling, der er værd at gå på opdagelse i.

Men så siger han noget, der nærmest er værre endnu:

”Hvordan har du det med mig?”

”Jeg har det da fint med dig...”

”Nej, jeg mener: Tænder du på mig?”

”Øh, det kan jeg da ikke...”

”Du kan altså godt sige det, hvis du gør – det er helt ok. Jeg har ikke noget imod det...”

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til ham. Det er ekstremt grænseoverskridende for mig. Hvis jeg indrømmer det her, så har jeg intet tilbage. Intet værn mod ham, ingen beskyttelse. Men han lyder underligt nok, som om han mener det. Faktisk er der et eller andet, der giver mig fornemmelsen af, at han nærmest ønsker, at jeg svarer ja.

Og pludselig er det som om det bare vælter ud af mig. Den her lange periode med dette underlige ulige venskab baseret på alt det forkerte og hver dag med den her hemmelige agenda fra min side. Jeg spytter det hele ud.

”OK. Ja. Jeg tænder på dig. Du må gerne hade mig, men hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg bare ikke gøre noget ved det. Jeg synes, du er helt suveræn. Hele...din krop...og...alting, jeg kan ikke...sådan er det bare. Og jeg kan ikke gøre for det, jeg kan bare ikke holde op med at kigge på dig. Jeg forstår godt, hvis du synes, det er klamt – men der er ikke noget, jeg kan gøre ved det!”

Pause. Han rømmer sig lidt.

”Ja ja, OK”, siger han afslappet, sådan nærmest underligt så cool han er. ”Det er OK.”

Og så skyder han dynen til side og rejser sig fra sengen. Han går stivbenet og guddommelig ud af værelset, og jeg kan høre, han går ud på toilettet i gangen, for kort efter plasker han højlydt og så mandeagtigt i wc'et. Pludselig kan jeg ikke holde ud at ligge her med min skamfulde og ømme pik skjult under dynen. Jeg skynder mig at vælte ud på gulvet og humper i mine bukser og min t-shirt.

Det var ikke sådan her, jeg havde drømt om, det skulle udvikle sig. Og i værste fald havde jeg måske tænkt, der bare aldrig ville ske noget mellem os. Men det her er meget værre. Jeg føler mig slukøret og skuffet – og underligt afsløret som en, der er anderledes og en smule perverteret. Jeg ved, at nu bliver alting forandret. Selv om han siger, det er ok, så vil han stille og roligt holde op med at tale med mig, og vores venskab er snart forbi. Han ved nu, at jeg bare lader som om – og han vil få lyst til at tale med nogen, der er mere som ham selv. Jeg kan lige så godt smutte hjem med det samme.

Men han kommer tilbage ind i værelset stadig bare i sine hvide trusser, der sidder så perfekt på hans krop. (Underligt at et så usexet ord kan sidde så sexet på nogen). Han kigger bare på mig, og siger:

”Er du ikke sulten? Lad os lave noget morgenmad!”

Jeg sidder nede i køkkenet og bare kigger på hans perfekt tonede, behårede krop, mens han finder mad og bestik frem fra skabene. Hans forældre er enten ikke hjemme eller oppe endnu. Det er underligt. Hvorfor har han ikke taget tøj på endnu? Han går stadig rundt kun i underbukser. Og han lader sig ikke mærke med noget på en nærmest påfaldende, demonstrativ måde, mens jeg umuligt kan lade være med at studere bulen i hans underbukser, der glider en smule frem og tilbage, hver gang han tager et skridt. Er han virkelig ligeglad? Eller vil han demonstrere, at det ikke betyder noget for ham, ved at vise sig sådan for mig?

Over måltidet og med en smule yoghurt i munden spørger han mig med et underligt skælmsk smil:

”Hvad så – du må undskylde, jeg borer lidt i det – men hvad er det så egentlig, du tænder på ved mig?”

Jeg bliver helt rød i hovedet – jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale om det her så afslappet som han, og uden at blive helt uendeligt flov. Det er som, han kan regne mine tanker ud, sikkert at dømme ud fra min ansigtskulør.

”Ja, altså det er bare, fordi jeg er nysgerrig. Jeg ved jo, hvordan det er at tænde på piger, men jeg ved jo ikke rigtig, hvad andre tænder på ved mig. Det har jeg aldrig rigtig talt med nogen om. Det er lidt nemmere med mig – du er jo min ven.”

Jeg rømmer mig og kigger ned i bordet.

”Kom nu – jeg vil rigtig gerne vide det...”

Jeg er helt tør i munden, men prøver alligevel at sluge en klump – og kigger bedende op på ham for at slippe. Men han smiler bare indtrængende og en lille smule frækt til mig, så jeg ikke kan nægte ham noget.

”Ahem...det er svært at sige...” Jeg ved præcis, hvad jeg vil sige, men det er næsten umuligt at sige højt. ”Ehm, jeg synes din krop er rigtig pæn... Det er virkelig flot, den måde dine muskler er på, øhm, og...også...hårene på dit bryst. Dine brystvorter... Faktisk kan jeg ikke rigtig finde noget, der ikke er fantastisk. Jeg troede egentlig ikke, jeg kunne lide din type, fordi...ja, altså, du er så mandeagtig. Men siden jeg så dig første gang, ja…for mig er du perfekt.”

Det føles helt vildt underligt at sidde og sige det, men han smiler bare smigret til mig, mens han distræt fører hånden op over sine mørkerøde brystvorter.

Da jeg tager hjem til mig selv den dag, føler jeg et underligt miskmask af opstemthed og uforløst frustration. Jeg ved ikke helt, hvad det egentlig er, der er sket. Og jeg har endnu billedet af hans vidunderlige næsten nøgne krop, der stod og vinkede til mig i døren.

Mandag. Jeg havde troet, det ville blive underligt, men i det allerførste frikvarter er han straks ovre ved mig og småsnakker helt almindeligt, som om intet er sket.

Det er også i dag, vi har idræt sammen. Jeg ved ikke helt længere, hvordan jeg skal bære mig ad med at kigge på ham, når han render rundt i sine shorts og den tætsiddende tank top. Nu er det ikke hemmeligt mere, og derfor føles det ligesom mere perverst, at jeg tjekker ham ud. Det værste er, at han hele tiden kigger mig i øjnene og smiler sådan lumsk. Han kender mine tanker.

Bagefter i omklædningsrummet tager jeg det til gengæld roligt, for han plejer jo altid at være ude af døren hurtigt uden at gå i bad. Men i dag virker han mindre travl. Han tager idrætstøjet af, og så får jeg et chok. Det er nærmest, som om han venter, til han ved, jeg kigger på ham, og så griber han fat i kanten af sine underbukser. Igen det lumske smil, mens han kigger mig direkte i øjnene, og bukker sig langsomt ned. Til sidst rejser han sig stolt igen med underbukserne om anklerne. Jeg taber kæben og maser mit eget håndklæde ned i mit skød for at skjule min begejstring. En skælven bevæger sig gennem hele min krop. Selvfølgelig er den fucking perfekt. Bare en anelse stor, bare lige så man bemærker det, og hænger der og må bare være så glad for at hænge lige i universets centrum.

Et selvtilfreds smil breder sig på hans ansigt, da han ser min reaktion. Han griber sit håndklæde og lader den dingle få centimeter forbi mine læber, da han spankulerer ud for at lade det varme vand omslutte hans krop. Det er fuldstændig umuligt, at jeg kan vise mig nøgen nu, og hele resten af dagen er det pludselig mig, der må lide under at lugte surt af sved.

Fra nu af befinder jeg mig i et himmellignende helvede. Han opfører sig fuldstændig almindeligt som min ven, måske endda endnu mere hjerteligt end før. Men balancen har rykket sig. Han bestemmer, som om jeg pludselig er blevet forvandlet til hans handlesvage lillebror. Og jeg har mistet enhver evne til at sige fra overfor ham. Vi hænger en masse ud efter skole, og tager som regel hjem til ham. Det mest underlige er, at han altid finder på en grund til at smide så meget tøj som muligt. Som regel har han det i hvert fald varmt, når han kommer hjem, og hurtigt går han omkring i bar overkrop. Det er også helt normalt, at han lige tager et bad. Hvilket han gør uden at lukke døren, og bagefter kommer han ud og tørrer sig foran mig, og tager aldrig andet på end et par underbukser – til tider glemmer han helt at tage tøj på igen, så længe vi er alene hjemme. Og han har hele tiden en mine på, som om det er det mest naturlige i hele verden. Men når han går omkring, så bevæger han sig, som om han var en model, der poserer foran en fotograf – enormt opmærksom på sine egne bevægelser, og som om jeg er et kamera, der skal indfange det hele.

I starten prøver jeg fortsat at skjule det. Jeg lader, som om jeg ikke kigger, og kigger ned, når han kigger på mig. Og sidder med benet over kors for at skjule, at jeg umuligt kan styre min pik, der permanent presser sig på. Men efterhånden slapper jeg af. Jeg begynder at kigge på ham uden generthed og slår ikke blikket ned. Og jeg holder op med at skjule den hårde bule, der ligger langs mit lår under bukserne. Det er en underlig ting – han ser det godt, og smiler bare glad. Ikke frækt, men som en bekræftelse, et kompliment.

Men det er samtidig et levende helvede. Jeg kan jo ikke røre ved ham, bare nyde synet. Jeg er konstant ekstremt pirret og liderlig ud over alle grænser. Jeg vil jo have, han tager mig og bukker mig ind over spisebordet. Men han giver aldrig udtryk for interesse for at røre ved mig. Når jeg sover ovre hos ham, ligger jeg vågen hele natten fanget i en eventyrlig overvejelse over at lade mine hænder få samme fornøjelse som mine øjne – og når jeg sover hjemme hos mig selv river jeg febrilsk i min pik hele natten i et feberridt. omgivet af billeder, der tonser gennem mit hoved af alt det, han har vist mig. Jeg får slet ikke sovet nok, og min frustrerede liderlighed er blevet en permanent situation, der gør mig prikken og irritabel mod alle andre.

Denne aften er som så mange andre, og jeg overnatter hos ham. Vi er på vej i seng, og han siger, at han tror sgu' lige, han tager et hurtigt bad. Jeg kender rumlen. Jeg tager mit tøj af og lægger mig på sengen i mine boksershorts og venter på ham. Selvfølgelig er min pik stiv, men sådan er det jo altid. Jeg er holdt helt op med at skjule det. Kort efter kommer han ud fra badet nøgen og poserer, mens han tørrer sin krop. Jeg gisper stadig ved det prægtige syn, selv om det også udmatter mig. Og så lægger han sig lige ved siden af mig. Mit hjerte banker. Jeg har det, som om jeg snart bliver nødt til at eksplodere. Pludselig hører jeg mig selv sige noget uventet.

"Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at have så mange hår på brystet - jeg har slet ingen..."

Han smiler over min fascination og vender brystkassen mod mig.

"De begyndte at komme rimelig tidligt, så jeg kan nærmest ikke huske, hvordan det er ikke at have dem."

Jeg beundrer dem mørke håreksplosion på hans brystkasse, og fortsætter.

"Men tænk at der kan gro alle de hår der, hvordan mon det føles..."

Pause.

"Må jeg prøve at mærke?"

Han siger først ikke noget, men jeg har regnet den her ud. Selv om dette er en klar overtrædelse af det normale, så ligger der noget i den lettere perverterede usagte kontrakt mellem os, der gør, at han ikke kan sige nej - så længe jeg spørger direkte og som om, det var det mest naturlige i hele verden. Så han nikker.

Jeg rækker nærmest rystende en hånd frem og lader den forsigtigt røre ved hans varme, behårede hud. Jeg kan næsten ikke lade være med at skælve. Først er jeg bare undersøgende, men så begynder jeg at ae ham. Han siger ikke noget. Jeg mærker de små hår, og lader dem kilde mine fingerspidser. Fingrene vandrer forsigtigt rundt over hans bryst. Så vover jeg at lade dem opdage hans mave, hvor hårene jo fortsætter, og snart er jeg nede omkring hans navle. Mine øjne har vænnet sig så meget til mørket, at jeg kan ane konturerne af hans pik, og jeg stirrer intenst på den. Så begynder mine fingre langsomt at nusse sig fra navlen...

Men pludselig rømmer han sig, og uden at sige mere vender han sig om på den anden side og lægger sig til at sove.

Næste morgen er der stille mellem os. Men lige inden jeg skal ud af døren, siger han pludselig:

"Jeg har en gave til dig… I virkeligheden…vil jeg gerne sige dig tak. Du tror det måske ikke, men jeg har egentlig ikke rigtig før tænkt på mig selv som lækker eller noget særligt. Men siden jeg har mødt dig, har jeg...følt mig...på en anden måde. Jeg kan godt lide det, som du ser, når du kigger på mig. Uden det ville jeg i hvert fald ikke kunne have gjort det her."

Han sender mig sit blændende smil og giver mig stolt en USB-stick.

Af en eller anden grund kan jeg ikke få mig selv til at finde ud af, hvad den gemmer. Jeg har den i lommen hele dagen, og jeg bliver underligt både opstemt og urolig, når jeg strejfer den med fingrene.

Først om aftenen, da jeg har sagt godnat til mine forældre og ligger nøgen i sengen, tager jeg mig sammen. Jeg stikker den i USB-porten i min bærbare computer. I den mappe, der dukker op, ligger en videofil. Jeg dobbeltklikker, og holder vejret.

Frem toner hans værelse. Det er filmet med hans webcam, og han er ved at justere det underligt hurtigt og ligesom hemmeligt. Jeg ser, at han slukker skærmen, men lader webcamet optage. Ud fra gangen kommer Stine fra hans klasse - hun er sådan en, de alle drømmer om at kneppe. De snakker altid om hende. Jeg tror ikke, hun ved, hun bliver optaget. Han går over til hende, og fyldt med selvtillid kysser han hende, mens han med det samme fører sin hånd ned mellem hendes ben. Han er enormt direkte og aggressiv i sin fremgang, men hun lader ham gøre det. Hurtigt har han taget tøjet af hende, og han smider selv sit eget. Jeg kan se, at hun sluger ham med øjnene. Mine øjne er klistret til skærmen, mens jeg ser ham lægge hende ned. Hans pik er helt stiv, og det er underligt at se den sådan for første gang på en computerskærm, som om det var porno. Jeg ser, hvordan han uden videre skubber den op i hende, og så knepper han hende ellers i alle tænkelige positioner og stillinger. Men det er meget mærkeligt, for mens hun skriger og stønner og siger hans navn og kaster sit hoved frem og tilbage – så har han sit blik fast rettet mod kameraet. Han stirrer ud gennem skærmen og direkte ind i mine øjne. Som om han ved, jeg kigger på ham, mens han er i gang – beundrer hans smukke præstation, og det fine eksemplar, han er. Selv da han pludselig stivner, og så ryster over hele kroppen, og bagefter smelter ned over hende, er hans øjne stadig helt fastlåst på mine øjne på skærmen med en opildnet, tilfreds mine i ansigtet.

Jeg sidder helt stum tilbage, da han har forladt mig på skærmen igen. Min pik banker og gør ondt og nærmest spærrer udsynet til computeren. Den vil have opmærksomhed, men jeg orker det ikke engang. Jeg er så træt.

Jeg lukker øjnene, og prøver at styre mit åndedræt. Inde i hovedet finder jeg mit mest perfekte billede af ham frem, og så knækker jeg det. Jeg gennemgår dem alle, og knækker dem ét for ét.

Bagefter går jeg på nettet. Jeg logger ind på min profil på netdatingsiden, hvor jeg ellers ikke har været i lange tider. Jeg går ind i ’rediger profil’, og markerer hele min lange og nøje formulerede tekst med de indgående beskrivelser af min person, mine tanker, interesser og krop - og trykker på delete. Så sidder jeg lidt og stirrer på det tomme tekstfelt, før jeg endelig bare skriver:

Hej

Jeg ved præcis, hvad jeg vil have.

Men det kræver, at du også gerne vil have mig.

Så kom og tag mig.

Efterlad en kommentar, hvis du har lyst.