Mogens bliver trænet Kap 5
På skolens gårdtoilet

Personer: Mogens, Peter, Peters venner, Anders og Rasmus tilskuere, de yngre drenge, senere Petersen.

Det blev tirsdag.
Det store frikvarter.
Jeg var lige kommet ned i gården, da en lagde sin arm om min skulder.

Hej Mogens. Rart at se dig igen. Det var Peter. Jeg havde ikke set ham siden torsdag aften.

Har du savnet mig, grinede Peter, mens han ledte mig over mod gårdtoilettet?

Det havde jeg ikke, men godt nok kigget efter ham og undret mig over, at jeg ikke så ham.

Men bare rolig, nu er jeg her. Er pikken stiv og røven varm? Sagde han og tog mig med den anden hånd i skridtet. Og, jo, stiv var den blevet bare ved mødet med Peter.

Godt du er klar, grinede Peter, mens han puffede mig ind ad døren, som to af hans kammerater holdt åben.

Mine venner tror ikke på, at du kan lide at blive sparket i nosserne.

Det kan jeg heller ikke, sagde jeg.

Nå ikke, kan du så heller ikke lide at få pik i røven, sagde Peter, eller i munden? Eller at få en røvfuld med det bælte, sagde han og tog fat i bæltet, som jeg for at se smart ud, havde spændt uden på t-shirten.

Øh, var alt, hvad jeg kunne sige.

Bøj dig frem og spred så de ben, kommanderede Peter.

Han gør det sgu. Fandme, sagde hans venner.

Se nu her, sagde Peter og førte en fod op mellem mine ben og gned den frem og tilbage i mit skridt, mens jeg stønnede ååhh , uuhhh.

Se her, rammer man her, så er det lige i hans nosser.

Det gør da ondt, var der en af de mindre drengetilskuere, der udbrød.

Ja, gu gør det da ondt, Det er netop det, der er meningen, grinede Peter og sænkede foden. Tæl højt til 3 Mogens.

Eeen, tooo, sagde jeg og holdt så en pause.

Tre sagde Peter og lammede i det samme sin fod op i mit skridt, så jeg sank sammen med et skrig.

Av, for søren, sagde en af de mindre drenge. Det gjorde nas.

Ja, fanme gjorde det, sagde Peter ildevarslende, og hvis du ikke forsvinder i en fart, bliver det din tur til næste spark. Og det gælder også dig og dig sagde han til de andre drenge, og snart var alle de mindre drenge løbet skrigende og grinende ud af toilettet. Men mere bange var de nu ikke, end at de efter tur lindede på døren og gennem sprækken fulgte med i, hvad der foregik.

Nå, op med dig og af med bukserne, kommanderede Peter.

Det gjorde jeg naturligvis.

Drej dig rundt, så vi kan se sydfrugterne, grinede Peter.

Også det gjorde jeg, og der stod jeg med pikken stadig brædthård og pegende op ad maven.

Han har sgu jern på, udbrød den ene
Og det efter sådan et spark i nosserne, sagde den anden, som helt ubevidst slikkede sig om munden ved synet af Mogenses pik. Det undgik dog ikke Peters vagtsomme blik. Han tænkte sit, men sagde ikke noget. Det var noget, der kunne bruges en anden gang.

Hov, udbrød han, hvad er det for et bånd, du har omkring pikken, og så tod han og løftede op i nosserposen, så han kunne se, hvordan det var bundet omkring pikroden og ned under nosserne. Hvorfor har du det der?

Det er noget, min stedfar har sagt, at jeg skal have på, og han har selv bundet det fast.

Hvad skal det så gøre godt for, ville Peter vide.

Jo, altså, stammede jeg, det er fordi, ford….

Kom så ud med det, sagde Peter og tog i det samme et fast tag om mine nosser. Skal jeg presse det ud af dig, sagde han og klemte lidt hårdere.

Åååhh, nneeejj, ssstooop, jeg skal nok, stønnede jeg. Det er fordi – Peter havde stadig fat om mine nosser – det er fordi så kan nosserne ikke forsvinde ind i kroppen, hvis de bliver slået eller sparket.

Ha, udbrød Peter, det var da en rigtig god idë af din far.

Min stedfar, rettede jeg.

Ja, hvad faen, far eller stedfar, en god idé er det, Hold kæft, hvor skal de få smæk, grinede han.

Siger din far eller stedfar rettede den anden ven det til. Siger han virkelig det?

Og ved du, hvad han også siger, grinede Peter? Han siger, at vi må røvpule Mogens alt det vi vil, og mundkneppe ham og give ham røvfuld med bæltet eller hvad vi nu synes. Er det ikke rigtigt Mogens?

Jo, sukkede jeg.

Nu skal i bare se, hviskede den dreng, der havde stået ved dørsprækken. Ham, der hedder Mogens har smidt bukserne og har en mægtig stivert.

Lad mig se, sagde en, hæh det kom nærmest i kor, og efter lidt skubben og masen, fik de alle sammen set den stive pik.

Hørte I, at ham Peter sagde, at de måtte bolle ham i røven?

Nej, det er da løgn, mente nogle andre.

Men se nu, sagde ham, der havde erobret sprækken, nu har han taget et bælte af og bukket sig ned.

Længere ned, sagde Peter. Hold fast i kummen og spred så de ben, så vi kan se nosserne. Mere, mere endnu, og længere ned. Ja, det er fint sagde han grinende. Se bare, forklarede han de to venner, mens han tog om Mogenses nosser, så kan man både give røven en god gang med bæltet, og man kan også ramme nosserne, og nu ved vi, at de ikke kan forsvinde, grinede han. Klar Mogens, så falder det første slag.

Klask lød det helt ud gennem sprækken.

De slog ham sgu med bæltet, jublede ham, der havde stået ved sprækken.

Petersen! Hørte man nogen hviske, og straks var alle de mindre drenge ved døren spredt for alle vinde.

Hvad foregår der her? Sagde Petersen med høj og barsk stemme, da han trådte ind ad døren til toilettet. (Som om han ikke var fuldstændig klar over det. Han havde set, hvordan Peter førte Mogens ind på toilettet, og vidste godt, hvad det betød. Yderligere havde han stået sådan, at han havde kunnet følge med i, hvad drengene ved sprækken havde rapporteret til hinanden.)

Jah, øhh, stammede Peter. Ham her Mogens ville vise os sin bare røv, og så bad han os om at give ham en røvfuld med sit bælte.

Nå, så Mogens er sådan en lille ekshibitionist, der gerne viser sin bare røv frem, sagde Petersen. Nej, bliv stående sådan, sagde han, da jeg ville rejse mig op.

Og jeg kan se, at han allerede har fået mindst et slag med bæltet, konstaterede Petersen. Hvad tror I, hans far siger til det? (Som om han ikke allerede vidste udmærket besked om den sag, men det var jo også netop derfor, han kunne spørge sådan),

Hans far siger, at vi godt må give ham røvfuld med bæltet, ja, han beder os ligefrem om at gøre det.

Gør han virkelig, det må jeg nok sige, sagde Petersen. Siger han andet end det?

Peter fattede ikke mistanke til, at Petersen var mere end godt orienteret om den sag, så han busede ud med:

Jo, han siger, at vi må give ham al den p.. så gik han pludselig i stå. Kunne man sige sådan til en lærer? Hvordan sagde man?

Ja, sig det bare, sagde Petersen. Al den hvad for noget?

Al den pik, sekunderede den første af vennerne, Anders. Ja Peter siger, at hans far

Hans stedfar, rettede den anden af vennerne, Rasmus ham.

Ja, altså sagde Anders, at vi må give ham al den pik vi har lyst til.

Det er nok ikke så godt med bar røv, røvfuld og pik her på toilettet, sagde Petersen, hvor alle de mindre drenge også kommer. Jeg skal tænke over, om der er et mere diskret sted I kan bruge.

Det var fandens, tænkte alle de tre drenge. Ikke bare siger Petersen røvfuld og pik, men han vil også finde et sted, hvor de kan gøre det i ro og fred.

Men nu er det vist på tide, at få afsluttet det her. Anders, du står med bæltet. Giv lige den røv endnu et par slag, og se så at få tøjet på i en fart, Mogens.

En modig dreng af de minder på tretten, havde listet sig hen til døren og hørte det med, at Petersen ville finde et sted. Han gav tegn til sin bedste ven og skyndte sig hen i det fjerneste hjørne af skolegården.

Du tror det er løgn, men Petersen sagde til de store, at han ville finde et andet sted, hvor de kunne give Mogens pik.

Nej, det er løgn, det sagde han da ikke.

Tror du mig ikke?

Jo, selvfølgelig tror jeg dig, men det, det er da ret underligt.

Ja, så gu er det underligt, men vi må være på udkik, så vi kan finde ud af, hvad det bliver til, men ikke et ord til nogen anden. Det her er vores hemmelighed. Og sig mig så lige, har du også fået ståpik af al det her? sagde han og tog sin ven på hans hårde pik. Jo, den er god nok, og så grinede de begge to.

Et øjeblik efter kom Petersen ud af toiletdøren.
Og så stiller du ved nr. 17 efter skoletid, er det klart Mogens? sagde han lige inden han var ude af døren.
Straks efter kom de tre sammensvorne og lidt senere Mogens, nu med bukserne oppe og bæltet på plads.

Fortsættes