Hvordan skal jeg fortælle jer om Kasper? Det er ikke så let, fordi det er en fyr, jeg egentlig ikke ved så meget om.
Men på en måde har han ingen hemmeligheder for mig mere. Jeg har været inde på hans profil her på siden mange gange - både før og efter, han begyndte at fortælle mig om ham selv. Der er noget ved ham, der fascinerer mig. I galleriet kigger han én direkte i øjnene med en rolig selvsikkerhed, der gennemborer mig - så jeg får lyst til selv at slå blikket ned, både for hans øjne og fordi han helt åbenlyst er slående smuk. Men samtidig er der ét eller andet, måske er det en lille krumning på læben, der alligevel afslører noget, der kunne minde om en lille usikkerhed. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad det er, men jeg kan ikke lade være med hele tiden at vende tilbage og sidde og gennemgå detaljerne i hans billeder.
En dag besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at kneppe Kasper. Ikke bare, fordi han er lækker - men jeg skyldte ham det.
Der er noget, jeg ikke fortæller. Men egentlig er det ikke for at lade være - det er bare fordi, jeg jo faktisk kender ham meget bedre på nettet end i virkeligheden. Men sandheden er faktisk, at vi kommer fra den samme by. Det er ikke verdens største by, så jeg ser ham engang imellem på gaden. Men det er alt. Vi har ikke nogle fælles venner, og eftersom jeg er nogle år ældre end ham, så havde vi heller ikke rigtig noget at gøre med hinanden, selv om vi godt nok gik på den samme folkeskole. Jeg har gået og gravet dybt i min hukommelse, og jeg kan næsten ikke huske ham fra dengang - vi var jo de store og interesserede os ikke så meget for de små.
Jo, jeg har et enkelt billede af ham inde i mit hoved fra dengang. Han er en lille spinkel dreng med mørkt strithår og meget store øjne. Han græder. Han står bare der helt stille, mens tårerne triller ned ad hans kinder. Jeg kan ikke rigtig huske, hvad vi havde gjort - det var noget med, at vi havde sagt til ham hans bedste ven, han altid gik sammen med, at han måtte hænge ud med os fremover - hvis han altså sagde til Kasper, at han ikke ville være hans ven mere. Det var jo bare for sjov, og selvfølgelig fik hans ven aldrig lov til at hænge ud med os. Han var jo alt for lille. Jeg er sikker på, Kasper har glemt alt om det igen, for det er jo så længe siden. Men af en eller anden grund har jeg aldrig rigtig glemt billedet af en lille dreng, der helt lydløst lader tårerne glide ned over hans kinder, og drypper ned i den afgrund, som der har åbnet sig under ham.
I mellemtiden er han bare vokset og blevet høj og utrolig smuk - og travl. Han er typen, der målrettet går efter uddannelse og karriere. Jeg har hørt, han har en masse aktier og har tænkt sig at stryge direkte gennem uddannelsessystemet uden pause direkte ud på jagt efter sin første million. Det siger mig ikke særlig meget - og det er i hvert fald direkte modsat mig, der er flere år ældre og har tænkt mig at bruge masser af hyggetid på ikke at bekymre mig om at gøre uddannelsen færdig. Hvorfor skulle jeg have travlt?
Lige for tiden er det sjoveste jeg ved at skrive historier, virkelige historier og løgnehistorier og fantasier. Det der falder mig allernemmest er at skrive om det, jeg bruger meget tid på at tænke på; mænd. Historierne kommer ligesom af sig selv, og for at få nogle læsere har jeg lagt dem ud på min profil på nettet.
Derfor er det også helt underligt at finde hans profil derinde. Normalt er han sådan en lidt snobbet type, der bare stormer forbi én direkte på vej ud i hans vigtige businessliv. Men der på nettet smiler han til mig og byder sig an. Og der er en masse billeder af hans slanke, solbrune krop i tighte boxershorts. Der er et bestemt billede, han har taget af sig selv i spejlet i bar overkrop, hvor en ven står bag ham med en arm rundt om ham med hånden på hans brystvorte. Og jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvor følsom hans brystvorter er, og hvordan det kilder i hans pik, mens billedet bliver taget.
Jeg tror, han har bemærket, at jeg tit er inde på hans profil, for på det seneste har han også været forbi min. Men der kan han ikke se, hvem jeg er - jeg har ikke noget billede på profilen. Jeg har også bemærket, han har været forbi min dagbog, så måske har han også læst mine historier?
Jeg sidder og kigger på hans billeder igen. Hans store øjne kigger direkte på mig, mens jeg føler, det er mig, der står dér bag ham med det frække blik i øjnene og kæler for hans brystvorte. Jeg kan mærke, hvordan der kommer et næsten uhørligt suk fra ham fra min berøring, og jeg glæder mig til om lidt at lade mine fingre glide ned over hans slanke, markerede mave for at give hans halvstive pik et klem. Min egen pik er allerede helstiv og min hånd er for længe siden kommet derned for at give den et par klem.
Pludselig ser jeg, at der er et lille brev, der står og blinker. Jeg klikker på brevet, og op på min skærm står en enkel sætning:
"Hay, vil du ikke prøve at skrive en novelle til mig?"
Det er fra ham. Jeg kan lige mærke, at min puls stiger et øjeblik, men jeg bliver nødt til at svare ham hurtigt.
Jeg skriver til ham, at det vil jeg enormt gerne - men jeg må vide lidt mere om, hvad der tænder ham...og han begynder at fortælle mig om en oplevelse, han havde med en fyr:
"Jeg var sammen med en fyr, han er passiv og har en rigtig pæn bagdel. På et tidspunkt ville jeg lige varme ham op med lidt fingerknep, hvor jeg masserede hans g-punkt, men det var så intenst for ham, at jeg måtte holde ham fast for, at jeg kunne 'drille' ham lidt ved at massere en smule hårdere, så han klynkede, fordi det var så lækkert. Efter det ville jeg ta ham i doggy.. Jeg kom op i ham i et langt ryk (er 17 cm), hvor han bare gav et støn fra sig. Da jeg var helt i bund, ville han gerne ha at jeg kneppede ham i dybe, hurtige stød. Endte med at være så hurtigt at jeg næsten ikke ku nå at få vejret.."
Han fortæller, og jeg spørger ind til detaljerne. Blodet pumper vildt og voldsomt ud i min pik, mens han skriver alle de frække ord til mig, og inde i mit hoved knepper han en stakkels fyr helt sønder og sammen. Han ved jo ikke, hvem jeg er - men jeg vil aldrig kunne se ham på gaden igen, uden straks at få billeder på nethinden af hans hofter, der støder voldsomt i hurtige, præcise stød ind mod en anonym, klynkende fyr. Mellem dem ser jeg skyggen af hans pik, der bliver hamret ind i ham som stemplet i en motor.
Det er fantastisk frækt, men samtidig er der også noget, der undrer mig. Et eller andet sted kommer det bag på mig, at han hele tiden fortæller om, at kneppe fyrene, tage føringen og være den, der har kontrol over situationen. Han fortæller også, hvor vigtigt det er for ham, at gennemføre sin uddannelse hurtigst muligt uden forsinkelse. Han taler om ikke at miste fokus fra karrierevejen, og at han derfor ikke gider være forelsket i nogen - at han aldrig er sammen med nogen mere end én gang. Jeg forstår ham ikke rigtig, og jeg bliver nysgerrig - han er så anderledes end mig selv, men det er også som om, der er noget, der ikke helt stemmer. Han fortæller, at det ikke er vildt længe siden, han sprang ud - at hans far regnede den ud, da han dansede lidt for tæt med en fyr til en fest... Han fortæller om den første gang - og lægger vægt på, at det var dejligt det skete med en fyr, der havde en lækker lejlighed. Han fortæller, at det er vigtigere for ham, hvis den anden nyder det - og at han godt kan finde på at lade som om, distancere sig og gøre det hele til en leg - bare for at den anden skal få noget ud af det. Hm, og der er noget ved det hele, som gør, at jeg ikke rigtig tror på ham. Det slår mig - og jeg spørger ham, om der er en fyr, han har været vildt forelsket i, der har såret ham så meget, at han ikke tør give slip?
"Nej, en forelskelse er jo ikke noget der varer ved," svarer han. "Jeg er ikke blevet såret - jeg har aldrig haft en kæreste, hvor følelserne går begge veje. Hvis jeg havde været forelsket i min exkæreste havde jeg været ked af det, da han fandt en anden - Kan ikke li at andre gør mig trist. Hvis det er nogens skyld, er det bedst at det er ens egen."
Jeg tænker stadig, at der er noget, der ikke helt hænger sammen - men så skriver han:
"Er blevet svigtet af min bedste og eneste ven dengang jeg blev mobbet, det er noget af det værste jeg har oplevet..."
Og så går jeg i stå. Al min lumre liderlighed bliver fortrængt af et billede af en lille spinkel dreng med store, tåresilende øjne. Og et sted i mit baghovede kan jeg høre min egen let skingre teenagelatter forsvinde sammen med mine venner på vej ned ad gangen. Jeg kan slet ikke finde ud af at svare ham nu...
Han fortsætter.
"Så jeg vil hellere bruge tiden sammen med mig selv. Elsker at svømme hen i god musik eller gå en tur under stjernerne om natten - kommer jeg altid til at smile af. Jeg bor i en lille by med masser af parker, små søer og skov. Noget af det flotteste er en gemt bakke som ligger højt oppe, så man har frit udsyn til solen og skovene omkring..."
Jeg kan stadig ikke svare ham - jeg er lammet i en følelse af chok og skam over, hvad jeg har været med til at gøre mod ham. Bekræftet ham i, at mennesker ikke er til at stole på.
"Er du der?" skriver han. "Nå, men jeg vil altså smutte ud og trække lidt frisk luft inden jeg sover. Men jeg glemte at sige...hvis du skriver en historie til mig...så må der gerne være en smule tvang med. Jeg kunne godt tænke mig, det var noget med én, der var lidt ældre end mig, lyshåret og veltrænet...det er min hemmelige fantasi ;o)..."
Og så logger han af. Jeg sidder et stykke tid mere og stirrer ind i skærmen. Men så går det pludselig op for mig, hvad det er, jeg skal gøre.
Jeg henter min jakke og på vej ud af døren tjekker jeg lige i spejlet. Det er OK - mit lyse hår sidder tilfældet på en pæn måde, og mit tøj skjuler ikke, at jeg har en markeret men slank overkrop. Hans gave skal jo gerne være pænt pakket ind.
Jeg vandrer med hurtige skridt ud i mørket - jeg ved, hvor jeg skal hen. Jeg kender nemlig også stedet - den gemte bakke højt oppe, og oven over vil stjernerne fortsætte i det uendelige til alle sider.
Jeg er en smule forpustet og varm, da jeg når derop. Det sidste stykke prøver jeg at gå lidt mere langsomt og spadserende, som om jeg bare er ude at trække lidt luft. Jeg er nervøs - han skal være der. Umiddelbart ser bakken tom ud - men da jeg kommer nærmere kan jeg se silhuetten, der sidder på toppen og ser så underligt stærk og ensom ud. Da jeg træder nærmere hører han mig, og jeg kan se på silhuetten, at han kigger på mig. Jeg forestiller mig, at han lige holder vejret. Han ved ikke, hvem jeg er, og hvad jeg vil, og i stjerneskæret kan han på denne afstand nok kun fornemme min kropsbygning og se mit lyse hår reflektere stjernernes sølvlys. Med langsomme skridt går jeg op mod ham, og stopper da jeg selv kan ane hans ansigsttræk. Et øjeblik ser jeg i hans ansigt et ekko af den lille drengs, en vrede og såret mistro, da han genkender mig fra skolen. Men så gemmer han det væk igen og nikker bare til mig, og jeg går bare helt langsomt op til ham og sætter mig ved siden af ham. Siger ikke noget. Jeg kan mærke, han bliver lidt utryg ved situation, og kan næsten høre, at han scanner sin hjerne for at finde ud af, hvad han skal sige.
Han prøver instinktivt at hive sit knæ til sig, da jeg lægger min hånd på det. Men nu har jeg besluttet mig for at gøre det. Jeg holder fast.
"Hvad laver du...!?" Han prøver at flytte på sig, men nu holder jeg rundt om ham og tager fat om begge hans håndled, hiver dem om bag ryggen på ham og samler dem med min ene, store hånd. Heldigvis er jeg stærk nok til at holde ham. Han gør modstand med sine hænder, men han flytter slet ikke på kroppen. Min anden hånd lægger jeg i hans skød, jeg går direkte efter at mærke hans pik under buksestoffet, holder om den, masserer den. Så læner jeg mig ind mod ham og bider ham forsigtigt på siden af halsen og øreflippen - mens jeg endelig lader min hånd finde vej ind under hans bluse. Jeg kan høre det lille gisp, da jeg begynder at massere hans lille stive, strittende brystvorte.
Han giver sig lidt igen, men jeg kigger ham bestemt ind i øjnene og hvisker hæst: "Jeg styrer det her. Om lidt skal du kneppes." Han stirrer tilbage - med de øjne jeg har kigget direkte ind i så længe på computerskærmen, og jeg ser en blanding af gammel foragt og en ny opstemt liderlighed. Og kæmper for ikke at slå blikket ned. Jeg bliver ved med at stirre, og siger: "Og nu giver du slip." Han fastholder blikket...men så begynder øjnene at flakke bare en anelse, og jeg ved, jeg har vundet. Hurtigt skubber jeg ham om på maven og lægger hele min vægt over ham. Han skal mærke min store, stive pik skubbe sig op mod ham gennem tøjet. Jeg står bag ham og flår ham op på knæ. Jeg river hans skjorte op og flår den af ham. Jeg jager en hånd ned i hans bukser og holder ham endelig om pikken - den er helt stiv og vidunderlig. Jeg river bukseknapperne op og hiver dem ned - skubber ham ned på jorden igen og flår med det samme skoene og bukserne af ham, mens han ligger dernede. Jeg vil have ham helt nøgen foran mig. Jeg sætter en fod på ham, mens han ligger på jorden og åbner mine egne bukser. Så sætter jeg mig igen bag ham og hiver ham op - så han står på hænder og knæ som en hund.
"Først skal du mærke, hvad jeg borer op i dig om lidt," siger jeg med en hård stemme og hiver hans hånd hen til min benhårde pik. Da hånden lukker sig rundt om den og han et øjeblik stivner, tænker jeg, at han skal glæde sig. Min pik er nemlig stor, og i månelyset ser den nærmest ud til at være vokset af begejstring. Og nu er det ikke mig selv længere - nu er det én eller anden urkraft i mig, der vil kneppe og som ved præcis, hvad der skal ske. Jeg hører lyden fra min mund og ser mig selv spytte ned i hans revne. Jeg tager godt fat om min egen pik og maser den lidt rundt i spyttet - og så maser jeg ellers til. Og i mørket og langt væk fra alle huse skriger han med en dyb, hæs og skælvende røst, mens jeg langsomt sikkert og i et langt stød maser mig vej.
Nu er jeg oppe i dig, Jeg kan mærke dig hele vejen rundt om mig, jeg fylder dig ud. Du gisper, og klynker lidt, men din smerte bliver forvirret af det greb, jeg har om din pik og dine brystvorter under dig. Jeg har lagt mig ind over dig og omslynger hele din krop. Du strammer dig helt tæt omkring min pik, og langsomt arbejder jeg mig frem og tilbage, jeg knepper dig med helt bestemte bevægelser.
Skulle nogen i mørket have fundet på at komme forbi bakken, så ville deres natteblik skimte en tæt sammenfiltret silhuet, der bevæger sig rytmisk, og de ville måske blive i tvivl, om det er mennesker eller dyr. For det foregår ordløst - men med masser af de lyde, der allerhelst vil klemme sig ud af kroppen på os og som ikke skal holdes tilbage til ære for naboer og forældre bag væggene. De ville se mig tårne sig op over dig, skubbe dig ned mod jorden og smide min krop mod din, igen og igen.
Kære Kasper. Jeg er hjemme igen. Det er meget tidligt om morgenen. Du var så smuk, da du lå deroppe helt nøgen og sov. Det var næsten ikke til at holde ud at vikle mig ud af dig igen - men jeg blev nødt til det, for der var nogle ting, jeg skulle hjem og fortælle dig. Her har du din historie. Den handler om dig og en lyshåret fyr. En fyr, som vil dig alt godt i verden. Og som vil fortælle dig, at der findes mennesker, som det er værd at stole på, selv hvis de engang i mellem begår en fejl. Som det er OK at fortabe sig lidt i - selv hvis det stjæler lidt tid væk fra dine karriereplaner. Lad os mødes igen oppe på bakken - så skal jeg bevise det overfor dig. Igen og igen og igen.
Efterlad en kommentar, hvis du har lyst.