- Hør nu, det er egentlig meget simpelt - jeg kan ikke forstå, du synes, det er så svært...
Lennart tager et sip af sin drink, mens han flasher et funklende glimt i øjet. Ja, han kan finde ud af det. Selv nu overfor mig, som bare er en ven, kan han ikke lade være med at lade flirten flimre i ansigtet.
Jon på den anden side af mig kommer en smule til undsætning.
- Ok, det kan godt være, Jesper direkte er elendig til det, men derfor kan alle jo have glæde af lidt træning. Få finpudset teknikken. Det her er alle tiders sted at øve sig.
Vi sidder i en sofa i en homoklub, som er så ny, at jeg stadig ikke kan huske, hvad den hedder, men som på kort tid har formået at hive hele flokken af trendhungrende homoer over til sig. Den samme flok af mennesker, som er så troløse, at dette talk-of-the-town-sted formodentlig er lukket igen allerede næste måned, når der er åbnet et nyt 'skønt' sted, hvor alle de samme first-movers er styrtet over af frygt for ikke at være dér, hvor det sker.
Og her sidder vi så, Lennart og Jon og mig. Jeg er Jesper. Lennart og Jon er mine spring-ud-venner. Under normale omstændigheder er jeg ikke fuldstændig sikker på, at vi tre var blevet de bedste venner i verden, for jeg ved egentlig ikke rigtig om vi ellers sådan har noget til fælles, andet end én ting, som pt. er rigeligt. Vi er alle tre i en proces på vej imod at springe ud, forsøger at tage os sammen til at fortælle det til familierne, ja, og så er vi desperate efter at få nogle erfaringer. Hurtigt. Havde vi været til piger, så havde vi helt sikkert været i gang i nogle år nu, men det her homo-noget har ligesom forsinket hele processen lidt. Man skulle jo ligesom lige finde ud af, hvad det var for noget, og lige tage et tilløb til at finde ud af, at man faktisk gerne ville være det...og prøve det. Selv om det er...anderledes.
Og dét fælles emne giver os rigeligt at snakke om i vores venskab for tiden. Det er faktisk det eneste vi snakker om. Desværre føler jeg, at jeg er ved at tabe kapløbet. Lennart har allerede, efter eget udsagn succesfuldt haft sex med en fyr, selv om han ikke er meget for at gå for meget i detaljer med det. Men jeg har da set ham kysse med flere. Hvilket gør ham til Jedi-mester i homo-spørgsmål i vores lille verden. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at han er den mest talentfulde af os. Han kan det der med at fange folk og holde dem fast. Han skal nok få opbygget sig et solidt CV steder som her hen ad vejen.
Jon har næsten haft sex, eller hvad det hedder, når der er én, der har givet dig et blowjob. Jeg har stadig svært ved at finde ud af, præcis hvor meget af det, der virkelig skete. Men jeg fik panik-kuldegys, da han fortalte det første gang.
Nu er jeg den sidste der mangler at fremvise bare en eller anden form for resultater. Og jeg er ikke engang tæt på. Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig, men der er ikke rigtig nogen, der kommer og løfter mig op og bærer mig med hjem i deres seng.
Måske overser de mig simpelthen, fordi jeg er så lille? 154 cm højt er jo nemt kigget forbi, hvis man glemmer at kigge ned. Og jeg vejer kun 53 kg, så jeg skal også passe på ikke at stå bag noget. Jeg har endda tabt mig lidt. Det er nok af alle de bekymringer. Men jeg ved heller ikke rigtig, hvad det er med mig. Hver gang, der er nogen, der kigger på mig, så skynder jeg mig altid at kigge ned. For hvad nu, hvis de rent faktisk også begyndte at tale til mig? Jeg ville ærlig talt ikke vide, hvad jeg skulle sige. Og slet ikke hvad jeg evt. skulle gøre for at tage det skridtet videre derfra.
Ikke at jeg ikke gerne ville det - men derfra og så til at føre sig selvsikkert frem i dette univers, som for mig endnu føles lidt eksotisk og farligt...der er et stykke vej. Nogle gange ville jeg nærmest bare ønske, der var nogen, der ville smide en stiv pik i nakken på mig, så jeg kunne få det overstået.
Det værste ved, at de andre har prøvet mere end mig, er, at de nu begynder at opføre sig som verdensmætte kosmopolitter, der ser det som deres pligt, at bringe deres store erfaring videre til min gavn. På det seneste har de opført sig som Mester 1 og 2, der prøver at gøre en håndværker ud af deres umulige lærling. Selv nu her i sofaen, med sin paraplydrink i hånden, kan Lennart ikke dy sig.
- Men altså, Jesper, du er nødt til at lære det med blikket. Jeg mener, der er naturligvis massevis af tricks, som du kan lære dig hen ad vejen, men det kan alt sammen være lige meget, hvis du ikke har styr på det med blikket..
Han holder en kunstpause, og først efter et stykke tid overgiver jeg mig og spørger en smule anstrengt:
- Og hvad mener du med - blikket?
- Det er i virkeligheden simpelt. Det handler bare om at lade være med at kigge væk. Hold øjenkontakten hele tiden. Så er han ikke i tvivl om, hvad du vil.
Det er lidt irriterende, for jeg mærker, at ham rammer mit ømme punkt. Jeg ved godt, jeg er slem til altid at kigge væk og dermed mere eller mindre med vilje at afskære kontakten.
Jon overtager tråden.
- Prøv nu at øve dig. Find én eller anden du godt kan lide og prøv at tage hans øjne.
Jeg spejder ud over rummet. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal slå ned.
- Dér, hører jeg Lennart konstatere sikkert. - Prøv ham der. Og så slipper du ikke blikket igen.
Jeg følger den retning, som han diskret angiver med sit sugerør. Oppe i baren sidder der en fyr, og jeg ved med det samme, at han har ramt rigtigt. Modsat mig er han lyshåret. Naturligvis er han både højere og bredere end mig, men alt andet ville også næsten være umuligt. Han giver dog stadig et slankt indtryk, på den atletiske måde. Som om han kommer direkte fra roklubben.
Det gyser i min mave bare ved tanken om ham. Så der er da ingen chance for, at jeg skulle kunne holde til at sidde og stirre på ham. Men på den anden side, så er jeg jo desperat. Og har vel som sådan ikke rigtig noget at miste. Jeg tuner mit blik ind på ham. Fokuserer på hans nakke, hvor de lyse dun hvirvler sig nedad i en fin stribe. Jeg ved ikke, om jeg tror på, at en telepatisk påvirkning har nogen som helst effekt, men jeg kan næsten høre mig selv tænke: "Vend dig om...kig på mig..."
Da han første gang rent faktisk drejer hovedet og kigger på mig er det kun i et kort sekund og helt sikkert en tilfældighed. Alligevel bliver jeg så befippet, at min første impuls er at kigge op i loftet og spilde min drink i skødet på mig selv. Men jeg gør det ikke. I stedet kæmper jeg som en vanvittig for at blive ved med at lade blikket dvæle ved hans på én gang stærke og alligevel lidt drengede og dunede kæbeparti.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om han bemærkede mig. Men jeg tror det måske, for pludselig er der øjenkontakt. Igen kun et øjeblik, men en anelse længere denne gang. Men nok til at det går op for mig, at hans øjne er tindrende blå. Jeg ved ikke, hvorfor det føles nærmest som et chok. Men jeg kan næsten ikke trække vejret.
Og så sker det. Hans krystalblå øjenæbler løfter sig igen i min retning, og denne gang er det, som om vores blikke går i baglås. Han bliver ved med at stirre på mig. Og selv om der er en panisk stemme inden i mig, der skriger på at slippe fri, så er jeg fuldstændig ude af stand til det. Jeg stirrer ham direkte ind i de isblå øjne, som om der var blevet skabt en forbindelse mellem vores tvillingetryllestave eller et eller andet andet fantastisk fra en Harry Potter-bog.
Hvor længe sidder vi sådan? Jeg kan nærmest mærke Lennarts og Jons tilbageholdte åndedræt, mens de er vidner til denne uendelighed af magisk stirren. Hvis det skulle være rigtigt, ville jeg forestille mig, at han skulle smile lidt til mig, og muligvis kigge væk en gang mere og ignorere mig lidt, inden han måske endelig ville rejse sig op og komme hen og begynde at snakke med mig.
Men det er slet ikke sådan, det sker. I stedet er det, som det er fuldstændig umuligt for nogen af os at komme ud af den gensidige nedstirren. Derfor rejser han sig op, og uden at se sig i en anden retning så meget som én gang kommer han over til vores sofa. Han efterlader endda sin øl på baren. Det ville give mening, hvis han nu introducerede sig selv, men enhver tale ville ødelægge dette. I stedet står han et stykke tid foran vores sofa og bare kigger. Jeg fornemmer tydeligt Lennarts og Jons blikke, men det er mig, han kigger i øjnene.
Pludselig sætter han sig i bevægelse igen, går lige ind i vores sofa og sætter sine knæ i puden mellem mine ben. Mængden af luft mellem vores kroppe minimeres, lige ind til det sidst svinder bort - netop som jeg mærker hans læber varmt mase sig ind imod mine.
- ...What?...hører jeg lige undslippe Lennart, i det de to er vidne til, at deres ven bliver kysset for øjnene af dem af en fuldstændig ukendt blond åbenbaring. Et millisekund ser jeg det hele med deres øjne. er mig selv og tænker, om jeg nu gør det rigtigt, ser rigtig ud og overhovedet kan finde ud af det. Men så springer jeg ind i mig selv igen og lukker endelig øjnene. I samme sekund slapper jeg af i kroppen og skiller læberne let ad. Dét inviterer hans tunge indenfor, og det er helt underligt og vildt at mærke en anden fyrs tunge have invaderet min mund, hvor der ellers plejer bare at være plads til mig selv.
Men min tunge lader ikke til at have noget videre imod invasionen, og den vrider sig velkomstbydende omkring hans tunge. Det er som om, at når jeg bare slapper af og ikke tænker, så er der mange ting, min krop ikke behøver at få at vide, den skal gøre. Helt uden kommando finder den ud af, at den kan vælge at skyde mit underliv op mod hans og dermed blive belønnet med en sitrende kildren, der bruser ud i hele kroppen og ligesom beruser min hjerne på en helt anden måde end drinken med paraplyen, som Jon lige nåede at redde ud af min hånd, inden den fik travlt med at nusse hårgrænsen i hans nakke.
Jeg hører et gisp fra Lennart, og det går op for mig, at det skyldes hans opdagelse af, at min hånd også helt af sig selv har fundet vej ned under kanten af fyrens bukser, og jeg finder mig selv liggende der med en stiv pik i hånden. Jeg fornemmer at Lennart kigger sig nervøst omkring, angst for opmærksomheden fra andre - men jeg har fundet fyrens øjne igen og de blå krystaller vokser hver gang jeg giver den varme pik et klem. Et vidunderligt syn.
Min hånd har travlt med at suge hele oplevelsen til sig. Den har kun erfaring med at holde på min egen pik som stiv, men dette er ikke det samme. Den her er større, og jeg ved ikke, hvad den føler, andet end at den bliver hårdere og hårdere på den der silkebløde måde hver gang jeg klemmer den.
Tænk at det her er den ting, som den her fyr altid holder skjult. Det stof, der skjuler den her, er det sidste man smider i hvilken som helst sammenhæng - selv hvis man var på stranden eller i svømmehallen, så vil man forsøge at skjule denne kropsdel så længe, som det er muligt - den er hemmelig og lidt forbudt. Og så kan jeg få lov til at have den i hånden her, og tænk engang at man er i stand til at gro sådan en hård gren nærmest ud af ingenting. Det er svært at forstå. Men den passer så godt i min hånd, som om det havde været meningen hele tiden.
Jeg mærker godt hans hånd fumle nede ved min bukseknap, og et eller andet sted i min hjerne er der vist nok et center, der begynder at arbejde med det faktum, at min pik, min eksklusive og hemmelig kropsdel, om lidt vil være stiv og synlig for alle de festende på diskoteket. Men følelsen af hans pik i min hånd sender så mange belønningsstoffer op i min hjerne, at den er ude af stand til at vurdere det problematiske i offentlig og begejstret nøgenhed.
Da han hiver mine opknappede bukser til sig ned på mine lår og dén springer frem, er der en underlig følelse af skam og ekstrem ophidselse blandet sammen, der er ved at fortære min krop indefra. Jeg føler jeg forsvinder, og samtidig føler jeg mig langt mere til stede i mit eget liv end nogensinde før. Jeg kan bare ligge der og se hans øjne æde mig. Også selv om det ikke er de eneste øjne i rummet. Jeg fornemmer at folk begynder at stoppe op. Fyren over mig begynder at knappe sine egne bukser op, og ud af V'et mellem knapperne vokser den tykke let op ad bøjende pik frem. Som jeg har holdt i min hånd. Hans kønsbehåring er skinnende blond.
For mine ører lyder det som om, der i det fjerne kommer hujende tilråb fra den voksende gruppe af mennesker der samles. Helt roligt og fuldstændig uden forlegenhed tager han et kondom frem fra lommen, bryder forseglingen og begynder med let modstand at rulle det med over sig. Fra den anden lomme tager han én af de små tuber med glidecreme, man kan tage i baren. Det begynder han at gnide op og ned langs hans skaft og rundt om hovedet på den. Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler,. jeg kan mærke hans hænder på mig, når han gnider sig selv der...
Jeg ved jo godt, jeg skal have den pik. Og alligevel har jeg meget lidt anelse om, hvordan det vil føles. Og hvordan jeg overhovedet skal få den ind. Men den fantastiske situation taget i betragtning er det ikke en mulighed, at det ikke lykkes. Havde vi været alene og han havde taget mig med hjem, så havde jeg været nervøs og sikkert slet ikke kunnet få den ind. Men i dette sekund på sofaen i centrum for det hele, er jeg ikke i tvivl om, at det kommer til at lykkes.
Fuldstændig uden skam over for de nysgerrige blikke, træder han ud af sine bukser og krænger T-shirten over hovedet, så hans stærke krop er til hvert eneste øjes offentlige eje. Han ænser slet ikke, at de er der. Jeg føler, hvordan hans øjne bare er fastlåst på mig. Med bestemthed læner han sig ind over mig og hiver min skjorte fra hinanden, så jeg nu ligger der fuldstændig blottet på sofaen. Jeg derimod kan mærke alle fyrenes blikke prikke på min hud som tusinde nåle. Det skyller ind over mig med en følelse af skam over, at alle disse fyre fuldstændig frit kan inspicere hver millimeter af min krop, og ikke mindst kan studere, hvordan min pik bliver savlende stiv af skam over, at de kan se den. Jeg kunne krumme mig sammen i et hjørne, kunne dække mig til - men min hjerne er hypnotiseret af et forvirret flimmer af liderlighed. Jeg kan ikke tænke klart, og det eneste, jeg er i stand til at fokusere på er, at jeg vil blive kneppet af den fyr.
Jeg kan se ham placeret mellem mine ben, som han har løftet og spredt, så de danner et V, hvis spids peger direkte ned på, hvor han skal sigte. I udsnittet mellem mine ben ser jeg dette smukkeste billede af hans overkrops elementer; markeringer, muskler, brystvorter og navle. Jeg ser hans arme forsvinde nede og ude af mit synsfelt, og jeg mærker noget, som lægger sig til, lige dernede, og forsøgsvist forsigtigt presser sig på. Jeg lægger nakken tilbage og på den måde kommer til at kigge væk fra ham og i stedet lige ind i øjnene på den halvmåne af fyre, der har samlet sig omkring sofaen. Nogle af dem stirrer og fniser og peger og hvisker, men de fleste af dem står nu bare andægtigt med store øjne og ser ud til nærmest at have glemt tid og rum. Blandt dem er Jon og Lennart. De ser ærlig talt temmelig perplekse ud.
Jeg fanger Lennarts øjne lige i det øjeblik jeg mærker den mase sig indenfor dernede. Jeg mærker, hvordan jeg udvider mig på en noget omvendt måde i det pikken skubber sig frem inde i mig, og jeg kan se på Lennarts øjne, at han kan se mine pupiller udvide sig lige så vildt. Det er egentlig ikke smerte, men en rent fysisk følelse af at blive invaderet og og underlagt en anden mand. En accept af at blive taget, som gør mig helt forlegen og samtidig dirrende i kroppen efter mere. Hvor underligt at forlegenhed og skamfølelse sådan kan rive mig med.
Lennart virker forlegen på en helt anden måde og slår pludselig blikket ned. i stedet kigger jeg på Jon, som med helt andre begejstrede øjne sluger hele synet. Grådigt og helt uden tegn på forlegenhed. Hans hånd er endda helt åndsfraværende i gang med at massere ham selv i skridtet uden på hans bukser, og jeg kan ikke lade være med at studere omfanget af omridset, der nu viser sig langs hans bukseben.
På samme tid mærker jeg fyrens mave mod mine baglår, og det går op for mig, at han er helt inde. Jeg vender hovedet, og forbindelsen mellem vores blikke etableres igen. Hans øjne er fokuserede, og jeg fornemmer, de på én gang kigger ud af på mine øjne og ind ad på følelsen af mig, der strammer helt afsindigt om ham hele vejen fra hovedet og ned langs hans skaft. Jeg får kun lige et øjeblik i ro til at erkende følelsen af, at jeg har en anden mands mest intime og følsomme legemsdel inde i min egen krop lige nu, og at den vilde følelse jeg får dernede lige så meget er en følelse, jeg giver tilbage til ham ved at klemme om ham. Nu læner han sin overkrop ind over mig, så jeg kan mærke hans mave mod min pik. Hans albuer sætter han i sofaen på hver side af mig, så hans hænder kan holde godt fast i mine skuldre. Og så giver han det første stød, der bølger op og ned langs min rygrad, som de dansende diodelamper, der angiver lydniveauet på en mixerpult. Han støder igen. Og en gang til, så hårrødderne i min hovedbund sitrer af elektricitet.
Det er som om min krop har svært ved at erkende det egentlig helt simple faktum, at den bliver kneppet. Men nu har han ligesom prøvet, hvordan det er at støde op i mig, så med ét begynder han rytmisk og uden pauser at skyde frem og tilbage med sit underliv, så jeg kan mærke hans pik i mig arbejde som et stempel.
Modstanden når jeg klemmer sammen om ham sætter gang i et eller andet i mig, der gør, at jeg ikke kan holde en klynken tilbage. En lyd jeg aldrig før har hørt fra mig selv, og som kommer direkte fra nydelsen i min krop - som jeg vist kun kan lære at rumme, hvis den er med lyd. Jeg kan se ind i hans øjne, at samme modstand sender følelser op igennem hans pik og forplanter et epicenter i hans krop også. Jeg aner ikke hvad han føler, men også han er nødt til at lade en langt dybere og mere brummende lyd rulle ud mellem hans læber med hans stød op i mig.
Det er som om jeg langsomt ser en gnist lyse vildere og vildere i de gasflammeblå i takt med at hans stød bliver hurtigere og dybere. Pludselig skubber han sig tilbage til sin oprindelige position med overkroppen oprejst mellem mine løftede ben. Svedperlerne på hans overkrop kaster de farvede lys tilbage i rummet som en diskokugle, og hans dans mellem mine ben bliver voldsommere og voldsommere.
For første gang lægger han med ét sin hånd på min pik, og det kommer nærmest som et chok, der får noget til at antænde inde i mig. Han skriger pludselig dybt fra mellemgulvet og vi skælver begge. En urkraft, der har været i dvæle hele mit liv er vakt til live og får hele min lille krop til at blive spændt bagover som en bue. Mit hoved bliver slynget tilbage, og jeg kan i slowmotion se mine egne hvide klatter dale som snevejr nedover publikum bag mig.
Jeg veksler aldrig et ord med ham. Han kigger bare på mig lidt mens hans nusser min næse. Så kysser han mig med en umådelig ømhed. Da han trækker sig ud føles det, som om jeg mister en lille del af mig selv. Jeg kan bare ligge og se på, at han gnider kondomet af den og igen lukker den inde bag knapperne i hans jeans. Så vender han sig om og går.
Senere på aftenen danser vi vildt, mig og mine venner, ude på dansegulvet. Som planlagt. Men alt er forandret. Jon stirrer på mig med lyst og beundrende intensitet, og jeg er begyndt at overveje, om dén mon føles ligeså godt, den der danser oprejst med i hans bukser, og som ikke har hvilet lige siden seancen i sofaen. Jeg ved, jeg bare skal sige til.
Lennart derimod, som ellers altid ejer dansegulvet, han står helt forsigtigt og tripper lidt frem og tilbage, travlt optaget af at studere sine fødder. Det er som om han frygter, at en hvilken som helt øjenkontakt med en hvilken som helst fyr vil medføre en voldtægt lige midt på dansegulvet.
Jeg nænner ikke at fortælle ham, at han har en klat af min sperm siddende og dingle i håret.
Efterlad en kommentar, hvis du har lyst.