Jeg gik med blikket plantet mod jorden hele vejen til mit værelse, hvorefter jeg bare åbnede døren til lyden af stilhed. Mig og min bananmælk.

”Hvordan kunne de glemme min fødselsdag?” spurgte jeg mig selv da jeg trådte ind på mit værelse, og mit blik straks mødte mine fire Roommates, som stod omkring døren med skæve smil til mig.

”Eh… Guys?” mumlede jeg overrasket med sugerøret til min bananmælk i munden, og en lille dråbe af dens guddommelige dråber i min mundvig af overraskelse. Hvad lavede de inde på mit værelse?

”Hey Ken,” nynnede John med hans skæve smil, som kunne få enhver pige til at blive blød i knæene, idet han lænede sig ind over mig og lod sin tunge køre blidt i min mundvig for at stjæle dråben af bananmælk som havde gemt sig dér.

”E-Eh?!” udbrød jeg forskrækket og trak mig straks en smule væk fra ham, imens jeg kunne mærke mine kinder brænde en lille smule.

”Det er tid til at lege med de store drenge, Kennie,” sagde han så og tog fat i kraven på min trøje for at trække mig helt ind på værelset. Jeg havde intet valg, John's overarme var fandens store, og han var ikke lige én jeg kunne tænke mig at lægge arm med. Han var for stærk! Mich lukkede døren efter mig, lige så snart han fik chancen.

Jeg var fanget?! På mit eget værelse! Sammen med mine fire venner, som ikke ligefrem var grimme…

”Hvad laver I egentligt her?” mumlede jeg forsigtigt, ikke helt sikker på om jeg ville kende svaret.

”Ken, du er jo myndig nu,” hviskede Mich i mit øre, imens han stod lige bag mig, så jeg ikke kunne flygte overhovedet.

”O-Og hvad så?” sagde jeg bange.

”Det er tid til at lege med de store drenge nu,” fnisede John. Jeg kunne mærke, at det løb mig koldt ned ad ryggen, og jeg sendte straks Kevin nogle bange blikke, men han var helt kold. Han fnisede bare og kørte sin hånd over min kind.

”Vær ikke bange, Ken… Du vil kunne lide det,” hviskede han og kyssede min pande helt blidt. Han kunne læse mig som en åben bog, men Han var også min bedste ven.Han vidste godt, at jeg var bange for det her. Jeg havde ikke prøvet noget lignende før.

Kevin skulle lige til at gå lidt væk fra mig igen, men jeg holdt stramt fast i hans trøje, for at få ham til at blive. Jeg var virkelig bange, selvom jeg stolede på alle mine venner. Jeg vidste godt, hvad de havde i tankerne. Jeg kunne se lysten i deres øjne. Dem alle sammen.

Jeg kunne pludseligt mærke Kevin's læber mod min kind, hvor han blidt plantede nogle små, søde kys. Igen og igen. Hans læber var som rosenblade mod min hud. Jeg nød bare øjeblikket og lukkede mine øjne forsigtigt sammen, imens jeg lod tankerne flyde, og jeg kastede alle fordommene væk om det, der skulle til at ske.

Da Kevin's læber rørte mine i form af kys, kyssede jeg ham uden tøven tilbage. Han blev lidt overrasket, men jeg kunne mærke at han smilede skævt, imens vores munde blev forseglet igen og igen. Det her havde jeg aldrig prøvet før, men jeg måtte indrømme, at jeg nød det. Også selvom det var min bedste ven som jeg gjorde det med.

Jeg skælvede en lille smule, men på den gode måde, da jeg kunne mærke nogle hænder på mine hofter, som kom bagfra, og et par læber som kyssede min nakke. Det gav mig de vildeste kuldegysninger nogen sinde, men det føltes så dejligt! Det var Mich, som ikke kunne holde sig tilbage meget længere efter at have set på mig og Kevin i noget tid.

”M-Mich…” hviskede jeg lavt mellem mine og Kevin's kys. Jeg kunne mærke, hvordan glæden strømmede op i min krop, og hvor meget jeg nød det her.

Jeg kunne mærke, hvordan den glæde påvirkede hele min krop, hvordan jeg tog fat omkring Kevin's skuldre for at få ham nærmere. Jeg kunne mærke hvordan det påvirkede ham til at omfavne mig stramt og gøre vores hede kys dybere. Jeg kunne endda mærke, hvor svært det var for John og Phillip at holde sig tilbage, imens de bare stod og så på hvad der skete mellem os, de tre yngste i gruppen.

”K-Kevin… Hvad sker der med mig?” spurgte jeg lavt, uden at give slip på ham, og blidt fortsætte vores kys imens Mich's hænder gled ind under min trøje.

”Det er de voksnes leg, kennie” svarede Kevin med et skævt smil.