Ron og perkerdrengene
Kap. 8 Over bukken, del 1

Personer: Ron, Hassan, Mehmed, M'hamed, Achmed, senere Sa'ad, Osman, Kim - og lærer Jensen

Efter en idrætstime holder 4 perkere Ron tilbage. Ron sætter sig til modværge.

Nej, jeg vil ikke mere, nu må det holde op.

Hvem mon spurgte om din mening? Når vi nu har lyst til at skyde et par ladninger af, og vi så har dig lige ved hånden. Kommer du frivilligt, eller ..

De tager ham i armene og hiver bukserne af ham, men Ron fortsætter med at gøre modstand.

Vi lægger ham over bukken, så er han nemmere at holde fast, foreslår Achmed, og de to der har fat i armene trækker ham ind i redskabsrummet, hvor de to andre får slæbt bukken frem.

Ron fortsætter med at gøre modstand.

Hvis du ikke holder op med det der, siger M'hamed, så ringer vi efter Sa'ad.

Ja, gør bare det, når I ikke kan klare jer selv, I tror da ikke, jeg er bange for Sa'ad?

Næh, det kan godt være, at du ikke er bange for ham, griner Hassan, men måske dit røvhul længes efter hans store pik, du kunne jo ikke få nok af den den anden aften i skurvognen.

Hvad vrøvler du om? siger Ron.

Vrøvler, siger du, det er da kun fordi du har en dårlig hukommelse, eller fordi du ikke har set videoen, men nu ringer jeg altså.

Mens han ringer får Mehmed og M'hamed trukket Ron hen over bukken, og Achmed, som har trukket sin pik frem, stiller sig bag ved ham.
Spred så de ben, for fanden, siger Achmed, og skubber til Rons ben, men Ron kæmper stadig imod og presser benene sammen.

Det var fandens, skal du virkelig have det den hårde vej, siger Achmed og giver Ron et kraftigt slag på begge baller, så Ron glemmer at presse sammen, og Achmed udnytter blottelsen til i et stød at presse sin pik ind i det hul, som netop er placeret i den rette højde.

Aaaaavvv, for fanden mand, stoppp, det gør ondt! Hyler Ron.

Ja vel gør det ondt, det er du selv ude om, du kunne jo bare have lukket op frivilligt, og så havde jeg måske også brugt noget smørelse. Snerrer Achmed, som straks begynder at pule af alle kræfter.

Mens det foregår, lukker Hassan Sa'ad ind, og han er ikke alene. Han har yderligere to noget ældre fyre med, vel sådan i tyverne. Den ene med indvandrebaggrund den anden ren dansker.

Hej. Nå, det er dig, der hedder Ron, jeg har hørt, at der er problemer med dig, siger danskeren, som det senere viser sig hedder Kim.

Det passer ikke, råber Ron, der har set de to andre, som kom ind sammen med Sa'ad, jeg gør alt det, de siger, men det kan ikke være meningen ...

Der er ingen, der spørger om din mening, bed Sa'ad ham af. Det er du altså ikke blevet rigtig klar over. Jeg har taget et par af mine venner med, de skulle være gode til at løse det lille problem, ikke?

Det kan du bare regne med, griner Kim, når vi er færdige med ham, garanterer jeg, at der ikke bliver flere problemer, ikke sandt Osman?

Det kan du bande på, grinede ham den mørke, som altså hed Osman.

Nej, Sa'ad, råber Ron, det kan du ikke gøre, det hører ikke med til aftalen, og han river sig løs og løber ud i omklædningsrummet.

Hej, hvor tror du, du skal hen? Grib ham, råber Sa'ad, og tre af perkerdrengene griber Ron og holder ham fast.

Nå, du troede, du sådan bare kunne rende væk, grinede ham danskeren. Få ham lige her hen.

Da de har bakset den kæmpende Ron hen til Kim, griber han fast om begge Rons brystvorte, trækker til og vrider dem.

AAAvvvv! skriger Ron.

Nå, skal du så nogen steder? spørger Kim, og trækker lidt hårdere.

Aaavvv, nej, stop, stop, jeg skal nok blive, skriger Ron.

Se, se, det var bedre, griner Kim, du skal nok lære det, og han slipper vorterne, der springer tilbage, røde og opsvulmede, men samtidig fuldt erigerede.

Så går du pænt hen til Osman, siger Kim.

Tårerne løber ned over Rons kinder, og han tager sig til de ømme vorter, kigger sig lidt omkring, men ser ikke anden mulighed end at gå de få skridt hen til ham, de kalder Osman.

Kom bare lidt nærmere, jeg bider ikke, siger Osman, men idet Ron rykker et lille skridt nærmere griber han om Rons nosser, trækker i dem og giver dem et fast klem.

Igen skriger Ron, og da Osman løsner taget noget, stammer Ron, du lovede, at ...

Jeg sagde bare, at jeg ikke bider, og har jeg gjort det? grinede Osman.
Hvad er det så, du skal huske, spørger han og trækker igen i nosserne, så Ron kommer helt op på tå.

AAAvvv! at jeg ikke må løbe, stønner Ron.

Rigtigt, og hvad mere?

Hvad mere? hvad mere? Hvad vil han nu have mig til at sige, tænker Ron, men kan ikke komme på, hvad Osman vil høre.

Vi prøver lige en gang til, du skal nok få det lært, griner Osman, trækker igen og klemmer samtidig hårdere end før.

AAAvvv! Hvad mener du? skriger Ron.

Prøv at tænke på, hvorfor vi er her, siger Osman, og giver endnu et klem.

Avvvåhhhh, stønner Ron, som nu er med på, hvad det er, Osman vil have ham til at sige.

Jeg skal nok gøre, som de siger! råber han.

Se, se, det var meget bedre, du kan jo godt, når du tænker dig om. Hvad med om du sagde: Jeg skal nok være en artig lille dreng og gøre som de siger uden vrøvl. Og for at understrege sine ord, klemmer han endnu engang, så tårerne springer ud af Rons øjne.

Jeg skal nok være en artig dreng og gøre som de siger uden vrøvl, stønner han.

Det var der ingen, der kunne høre, højere, meget højere, og så glemte du et vigtigt lille ord.

Jeg skal nok være en artig lille dreng og straks gøre som de siger uden vrøvl, nærmest råbte Ron for at slippe for endnu en gang nosserknuseklem.

Så lægger du dig igen på bukken, kommanderede Kim.

Ron skulle ikke risikere endnu en gang vorte eller nosser-tortur, så han gik hen og lagde sig i samme stilling som før over bukken.

Tag lige de reb der ovre, sagde Kim, og pegede på sjippetovene. Vi må hellere lige sikre os, at han ligger godt og roligt.

Inden Ron kunne nå at gøre vrøvl, var fire mand i gang med at binde enten et ben eller en arm til bukkens fire ben. Han lå med maven ind over læderet, benene så meget spredt, at man kunne se ikke bare hans lyserøde hul mellem balderne, men også hans pik som var presset ind mod siden af bukken og nosserne, som lå hen over den og presset godt bagud.

De finder 2 bordtennisbatter, og to af drengene begynder at bearbejde hver sin af Rons røvballer.

Pludselig dukker Jensen frem, han har stået i skjul bagest i redskabsrummet.
Holdt! stop! Hold straks op med det!

Hvem fanden er det? udbryder Kim, og hvor kom det spøgelse fra?

Det er sgu vores lærer, lærer Jensen, siger M'hamed og han kom vist nok inde fra redskabsrummet.

Fra redskabsrummet, råber Kim, hvad fanden laver du i redskabsrummet? Har du stået der inde hele tiden?

Kommer ikke jer ved, siger Jensen, idet han prøver at lave sin stemme fast og bestemt, men uden det store held. Og nu skal I forsvinde herfra i en fart.

Nå så det tror du? Du kunne nok tænke dig at blive alene med den bøsserøv, hva'? Du er måske slev bøsse, eller hvorfor mon du ventede så længe der inde? Har du stået med en stiverik og spillet den af?

Tag ham lige i den anden arm, Osman, og kom så med nogle flere af de reb, kommanderer han til de andre. Vi binder ham lige fast til de her ribber, og så snakker vi lidt med ham.

I løbet af et øjeblik har de hevet jakken af Jensen og bundet hans arme fast til ribberne. Bukserne har de trukket af ham og derefter også bundet hans spredte ben fast.

Nå, nå, det er så Jensen, lærer Jensen, måske? Griner Kim. Og du går sådan og spionerer, og så var du heldig i dag, hva', du fik nok set noget, der kunne få gang i den her, siger han og tjatter til Jensens pik. Hov, hvad er den af? Hvad var mon det, siger han og kigger på sin hånd. Jeg tror sørme, det er sperm! Hvad siger du Jensen, siger han og holder hånden med den våde plet op mod Jensens ansigt. Er det ikke sperm? Du ved da, hvad sperm er, ikke? Siger han, da Jensen ikke svarer.

Jo, det gør han sikkert, griner Hassan, han har os til seksualundervisning.

Hmm, sige Osman og tjatter igen til Jensens ædlere dele, pikken er ikke noget at prale af, men de her klunker, siger han idet han samtidig griber fat omkring dem, de her klunker er ikke så ringe. De kan nok fremstille en hel del sperm, ikke Jensen? Og så klemmer han om dem, så Jensen ømmer sig højlydt. Jo, jo, der er liv i dem, men jeg synes nu, det kunne se bedre ud, hvis de hang lidt lavere, hva Jensen? Mon ikke vi skulle arbejde lidt på den sag, og så kan det godt være, du inden ret længe ville ønske, at de ikke havde været større end ærter.
Han begynder at trække både ned og udad i nosserposen, og snart har han kuglerne så langt nede, at han kan klemmer hele hånden sammen oven over dem, så huden er spændt helt ud over kuglerne og ganske tynd og blank.
Hmm, hvad skal vi nu, siger han og kigger sig omkring, jo, vi kan bruge det her, det er alligevel alt for grimt, og så hiver han Jensens slips af. Det binder han så stramt om posen helt oppe ved roden og mens han snører det omkring omgang efter omgang, bliver klunkerne igen presset ud i det yderste af posen.

Avv, åhh, nu må du stoppe, Avv, ikke mere, stønner Jensen,

Osman giver det lige en omgang til og binder så en knude.

Se så, det var så langt, så skal vi bare have fat i et eller andet tungt, vi kan binde i.

Nej! Nej! råber Jensen, ikke det, ikke mere, de er lige ved at sprænges, du ødelægger mig!

Skal du da bruge dem til noget særligt, griner Kim, skulle de ryge, behøver din kone ikke bruge p-piller.

Han er slet ikke gift, kan Hassan fortælle, jeg tror snarere, at han er bøsse.

Ja, så behøver han dem da slet ikke, griner Kim, og det kan være, at han også snart vil ønske, at han ikke havde nogen, kender jeg Osman ret.

I det samme komme Osman med en af håndvægtene.

Nå, Jensen, griner han og holder håndvægten op foran Jensens ansigt. Mon ikke sådan en kan bruges?

Nej, nej, ikke det, ikke den, jeg kan ikke klare mere. Vil du ikke nok lade være.

Ikke så meget flæberi Jensen, nu skal du bare se, det går nok, griner han og hiver et stykke snor op af lommen. Binder det fast til enden af slipset og den anden ende trækker han om håndtaget på vægten, som han har lagt på gulvet. Han trækker i snoren, så det hiver i nosserne, Jensen skriger, og den ene ende af vægten løfter sig lidt fra gulvet.

Nu må du nok hellere stoppe, bryder Kim ind, og Osman binder snoren fast i den stilling.

Se så, griner Osman, retter sig op og går et skridt tilbage, så er vi klar til at snakke sammen. Giv mig lige det bælte, siger han og peger på Jensens bukser, og se så med det samme efter i underbukserne, om det ikke skulle være rigtigt, at ham her har spermet i dem.

Og det var det!

Så begynder torturen af Jensens nosser. Osman sender snert efter snert med bæltet mod Jensens nosser, mens de får ham til at sige alt, hvad de kan finde på. At han er bøsse, at han belurer drengene, hvor han kan komme til det, at han har hemmelige drømme om at dyrke sex med dem, at han længe har ønsket at blive voldtaget af en flok perkerdrenge, at det helst skulle være drengene fra hans klasse, at han godt ved, at de udnytter Ron ovre på toilettet, at han somme tider spiller pik derovre, mens han ser på tegningerne og helst når der er friske spermpletter osv. osv.

De ruller bukken med Ron på hen foran Jensen ved ribberne og fortsætter med at bearbejde hans baller med battene. Så tager Sa'ad Jensens læderbælte og giver Ron et par slag.

Lad lige mig låne det bælte, siger Osman, jeg skal lige prøve noget, som jeg tror, han vil synes om. Så stiller han sig, så han kan slå lige mod Rons revne og røvhul, det gør han nogle gange, under høje skrig fra Ron og latterbrøl fra de andre undtagen Jensen.

Så er han klar til at blive røvpulet.

Fortsættes: Over bukken del 2