Så er tiden kommet hvor jeg følger at det er min tur til at fortælle om mit spring ud historie.
Det hele startede for ca. 4 - 5 år siden (hvor vi skriver juli 2004 i dag) hvor jeg havde prøvet at være sammen med piger men var ikke lykkelig forelsket og elskede ikke dem så højt som jeg troede.
Ved sammen tid kiggede jeg meget efter fyrene, men ville ikke indse at jeg var til fyre. Men for ca. 1½ - 2 år begyndte jeg at indse at jeg var til mænd. Jeg fik min første mandlige kæreste for ca. ½ år siden. Han gav mig tid til at indse at det var rigtigt, og følges rigtigt.
Tiden gik, og det gik bedre og bedre. Efter hånden var jeg dus med det, men så kom tiden hvor jeg skulle fortælle familie, venner og ikke mindst kollegaerne det, og det var svært i starten. Jeg snakkede meget med en "kollega", og god ven, som gjorde det hele lettere. Jeg så ham første gang i motionscenteret, men kende ham ikke så meget. Det var først da han startede i praktik på mit arbejde, at jeg begyndte, at lære ham at kende. Det var endelig lidt morsomt, for da han kom til samtale, så kunne vi godt genkende hinanden fra motionscenteret.
En dag kunne han se på mig, at jeg ikke havde det så godt/var ked af det. Så gik vi for os selv, hvor jeg fortalte han jeg gemte på noget meget stort, og sagde at jeg var ved at indse at jeg var til mænd. Han sagde at det er ved at blive lige så normalt som at være til piger.
Tiden fik, hvor vi snakkede en del sammen … og tiden kom til at jeg skulle til at fortælle det til andre, altså "springe ud". Det hele startede med, at jeg fortalte det til en af mine online venner. Han sagde at han var ligeglad med om jeg var til piger eller mænd, jeg ville stadig være den sammen person.
At fortælle det til vennerne var hurtigt overstået. Det generede dem ikke, så det var en stor lettelse. (det følges som en stor sten blev lettet fra hjertet).
Der gik et stykke tid hvor jeg snakkede en del med ham praktikanten, og så kom tiden hvor jeg følte, at jeg var klar til at fortælle mine kollegaer.. Det skete til et personale-møde, hvor ham praktikanten var med til at støtte mig og lave en indledning til jeg skulle fortælle det. Kollegaerne ser også mig son den samme person som før, og jeg har lettere ved at snakke med dem nu det var også en stor lettelse.
Så kom det sværeste og det var at fortælle familien det. Her var det min mor, der var den første, der fik det af vide, fordi hun bor tit på (i samme by). Der gik langt tid, så fortalte jeg min far det. På dette tidspunkt var jeg så meget afklaret med at jeg var til mænd, at jeg sagde til ham at jeg havde fået en kæreste, men det var nok ikke hvad han regnede med. Han tog det pænt fik jeg indtrykket af.
Tiden kom hvor mine brødre skulle vide det, men samtidigt fik jeg konstateret, at jeg har fået en mild depression, og kunne derfor kun overskue, at skrive en mail til dem. (har 2 brødre). Jeg skrev, at det nok ikke var den rigtige måde, at fortælle det på. De sagde at det gjorde ikke noget og, at de respektere mig, og sagde at jeg ville være den samme bror som før. Det var også en lettelse.
Tiden gik, hvor jeg tænkte en del. Tilbage i efterskolen ca. '92 kiggede jeg mest efter fyre, men ville ikke tænke tanken til ende. Et par år senere på husholdningsskolen og efter at jeg flyttede i lejlighed og fik Internet, begynde jeg at kigge lidt på homo-sider, ville stadig ikke tænke tanken til ende, men var fascineret at det og tænkte på hvordan det ville vare at prøve det.
Jeg gik i mange år og skjulte det, selvom det var meget svært. Det var først for godt 2 - 3 år siden jeg begyndte at indse at jeg var til mænd, så det har taget tid. Det har også været meget meget svært, men det er en meget stor lettelse at det er overstået, og har let ved at snakke om det.
Dette var så min spring ud historie håber I kan li den.
Med Venlig Hilsen. Peter Jensen