Følgende novelle er tiltænkt som opfølgning på
Sander eller konsekvens, men jeg kan tilsyneladende ikke vælge at indføre den som fortsættelse hertil.
---
”Skal vi tage ned i byen i dag? Line har rykket vores geografiopgave til næste fredag, så jeg får først travlt i næste uge” spurgte Mie med et smørret grin.
”Du burde virkelig bare lave den, i stedet for altid at udsætte dine lektier til sidste øjeblik” grinte Sander. Nogle gange kunne han godt spørge sig selv, hvordan han var blevet kærester med nogen, der var så forskellig fra ham selv. ”Men nej,” fortsatte han, ”jeg har matematik for, og jeg vil gerne have den overstået inden projektugen, men hvad siger du til lørdag?”
Sander havde mest lyst til at droppe lektierne, men næste uge stod på gruppearbejde på med parallelklassen, og hvis han kom i gruppe med Mathias og Jeppe, skulle han bruge hele ugen på at redde drengenes røv.
På turen hjem brummede telefonen i lommen, og han stoppede op for at tjekke messenger.
Pizza i aften? havde Mathias spurgt.
Er broke svarede Jeppe.
Løgner! Du har altid penge svarede den anden dreng. Sander smilte for sig selv ved sine venners diskussion, og skrev selv, at han ville lave matematik.
Please, gutter! Jeg skal være sammen med Mikkel –”
Mere nåede Sander ikke at læse, før han fik et sug i maven. Han havde ikke rigtig set Mikkel, siden hans første dag, men han fik pludselig lyst til at tage med i aften:
Skal nok komme. Men han har bare at være dårligere end mig til Fifa.
~*~
”Min tur! Du får tæsk” sagde Sander. Det havde vist sig, at Mikkel var bedre end Jeppe, der havde sagt noget om en dårlig controller, mens han gik ud på Mathias’ toilet på den anden side af gangen. Ikke at det havde overrasket nogen, for Jeppe var klart den værste af de tre drenge, når de normalt spillede, og Mathias havde vundet over Mikkel, da de havde spillet.
”Jeg rydder lige op imens. Jeg hepper på dig, Mikkel” grinte Mathias, mens han gik ud med de tomme pizzabakker og sodavandsdåser.
”Det er ikke meget tillid, han har til dig” drillede Mikkel med sine øjne på skærmen og i fuld gang med spillet.
”Fuck dig” grinte Sander tilbage. Han var hoppet ned på Mathias’ seng ved siden af Mikkel for at spille mod ham. Normalt var de kun to på sengen, når de spillede, mens den tredje dreng sad i stolen, men med en ekstra dreng i rummet, havde Sander og Mikkel måtte sidde lige op ad hinanden, og hvor deres arme og ben havde kontakt, følte Sander sig helt varm. Da de to andre var gået, kunne Sander rykke lidt væk, men han fortrød det næsten med det samme. Men hvorfor? Havde det været rart? Han plejede ikke at sidde lige op ad de andre drenge, når de spillede, men ingen af dem kunne finde på det. Det var en mærkel–
”Ha! Jeg vandt!” afbrød Mikkel Sanders tankestrøm.
”Jeg gav dig en chance, nye dreng,” svarede Sander for at dække over, at han måske var gået lidt i stå.
Ikke længe efter var det ved at være sent, og de tre gæster begyndte at gøre klar til at tage hjemad. Der blev udvekslet det sædvanlige håndtryk, der trækkes ind i et kram med den anden arm, som drengene plejede. Sander syntes, at Mikkel holdt fast i krammet lige akkurat lidt længere end nødvendigt, men han var ikke sikker. Han var i hvert fald glad for, at sollyset var svundet lidt ind, for han blev varm i hovedet, resten af turen hjem.
Men det var sikkert bare en lun forårsvind.
Fredag morgen gik, som fredag morgen går: alt for langsomt. I pausen gik de tre drenge i kantinen som altid med sportstasker over skuldrene – der var ingen grund til at gå tilbage og hente dem, når de skulle til idræt efter pausen. Det var ikke Sanders yndlingsfag, men han kunne sagtens løbe med på græsplænen og kaste en frisbee, og begge klasser gav deres bedste i spillet med den enkelte undtagelser af en lille gruppe piger og Oliver, men han havde ikke været med til idræt siden 7. klasse. Ingen vidste hvorfor, men nu var det bare noget, de havde vænnet sig til så de to timer gik hastigt i solskinnet. Det var først i omklædningen, det gik galt.
Over de senere år, var det blevet en hurtig sag at klæde om efter idræt, idet ikke alle drengene gik i bad. De syv brusere passede lige med antallet af drenge, der ikke bare skiftede tøj og hoppede tilbage i klassen, så der var aldrig kø. Det havde de i hvert fald gjort indtil i nu, hvor Mikkel også var begyndt på skolen.
Fra sin bruser kunne Sander ud af øjenkrogen se Mikkel i omklædningsrummet smide t-shirten. Sander havde aldrig tænkt over, at nogen kunne have en pæn ryg, men det kunne han se nu. Mikkel havde ikke slået ham som en vildt muskuløs fyr, og det var han heller ikke, men Sander kunne ikke se væk, da Mikkel tog sine shorts af. Drengen gjorde mine til at dreje rundt, og Sander skyndte sig at vende sig, men han havde bemærket Mikkels overkrop, og han ville ikke sige nej til at røre ved hans bryst. Han ville heller ikke have noget imod, hvis Mikkel ville prøve at gribe om ham, presse ham op ad væggen og lade Sander overgive sig komplet til den nu nøgne dreng, der kunne vende Sander og selv lade sine hænder glide ned over Sanders våde krop til hans baller og…
Heldigt at Sander havde valgt bruseren tættest på omklædningsrummet, for ellers var det blevet en pinlig episode.
Sander var stadig forvirret over, hvad der var sket i omklædningsrummet, da han sad tilbage i klassen og hørte om den næste uges gruppearbejde. Han havde aldrig tænkt noget lignende, og han var stadig dybt i tanker, da Jeppe klappede ham på skulderen med et smørret grin. På tavlen så Sander, at Mathias var kommet i gruppe tre, mens han selv og Jeppe var kommet i gruppe fire… med Mikkel.