Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Om siden Links

Sander eller konsekvens

Karakter: 4.0/1
Visninger: 3008

Af: Endnu en randrusianer.

Læs flere noveller af:
» Endnu en randrusianer.

Skriv til:
» Endnu en randrusianer
Tags: Unge
Sander sad sammen med Mie. Hun var ved at fortælle om, hvad hun skulle i weekenden, men han var zonet ud for noget tid siden. Ikke med vilje! Men han var træt, og han var kommet til at stene med blikket rettet mod basketkurvene.

”Hallo?” lød det et sted i det fjerne. ”Jorden kalder Sander. Er jeg så kedelig?”.
Hurtigt kom lyden tættere på, og han opdagede, at Mie havde opdaget ham stene.
”Nej, undskyld” svarede han, ”jeg var lige væk et øjeblik”. Han klemte hendes hånd og gav hende et smil. I samme øjeblik ringede klokken, og han lænede sig ind for at give hende et hurtigt kys på kinden. ”Vi ses i eftermiddag” skyndte han sig at sige, inden han ville løbe ind til de sidste to timer.
”Nej, jeg skal på træningsweekend med pigerne. Vi ses mandag” svarede Mie.

Matematiktimen gik hurtigere end normalt. Knud fortalte, hvordan man regnede cosinus af en trekant ud, og Sander brugte den sidste tid på at lave opsamlingsopgaverne sidst i kapitlet. Weekenden kunne kun komme for langsomt nu.

På vejen ud af skolegården blev Sander indhentet af Jeppe og Mathias, der ville have ham med på McDonald’s.
”Seriøst, jeg kunne så godt en Big Tasty Bacon lige nu! Det er så skod at have geografi lige inden weekenden – og så med Line” brokkede Jeppe sig på vejen ned mod midtbyen og fastfoodrestauranten.
”Det sutter max!” stemte Mathias i. De tre drenge havde været venner siden for evigt, men det var kun Jeppe og Mathias, der var kommet i samme klasse. Sander var havnet i B-klassen. Ikke fordi han ville klage: han fik lavet meget mere i timerne, end de to andre gjorde, når han ikke blev forstyrret af de andre, som de forstyrrede hinanden. Mie gik A-klassen med Jeppe og Mathias, og hun fortalte ofte, hvordan de to drenge opførte sig som to halve af én hel idiot.
Han var egentlig ret glad for at have opdelt sit fokus på den måde: han kunne selv vælge, om han ville forstyrres af sine bedste venner eller kæreste.

På Maccen brugte drengene en time på at spise de sidste pomfritter, mens de grinte med hinanden. Jeppe og Mathias bedømte pigerne ved de andre borde og hviskede om, hvem de helst ville score.
”Du er heldig at have fast dame på, San” grinte Mathias, ”så er der patter at gribe i, når du vil”.
”Gå da over og spørg, om du ikke må prøve” svarede Sander. Resultatet var en flyvende pomfrit, der havde ligget på bordet, da de kom.
”Er I med på at tage hjem til mig og tage et spil Fifa?” spurgte Jeppe. Hans forældre kom først hjem ved syv-tiden, og hans lillebror var til fødselsdag med sin klasse.
”Cool, jeg er game” sagde Sander og skrev hurtigt en besked til sin mor om, hvor han var henne. Mathias kunne ikke, men de aftalte at hænge ud igen mandag efter skole.

Hjemme ved Mathias blev eftermiddagen hurtigt til aften, og da det sidste dagslys udenfor var blevet overtaget af gadelampernes skær, greb Sander sine sko og gik hjem. Han havde ikke mange lektier for, så han læste to kapitler i bog til dansk og brugte resten af weekenden med sin familie. En gang imellem lyste Snapchat op med en besked fra Mie, men ellers intet.

Mandag morgen nåede han ikke ind i sin egen klasse, før han mødte Mie med et kys på munden. De var blevet kærester rigtigt i 7. klasse, så hurtig hovedregning betød, at der var en lille måneds tid til at de havde været kærester i et år.
”Gik jeg glip af noget spændende i weekenden?” spurgte hun med armene om halsen på ham.
”Absolut ingenting” smilte Sander tilbage til den lidt lavere pige, inden de skiltes og gik til hver deres klasse.

En vibreren i lommen afbrød dansktimen. Kan ikke komme i kantinen i dag. Skal vise den nye dreng rundt.
Mathias havde fået den tvivlsomme fornøjelse af at skulle bruge sine frikvarterer i dag på at holde en ny dreng i deres klasse med selskab. Ellers plejede drengene altid at bruge det første frikvarter i kantinen. Ikke fordi de altid købte noget, men hvis man var i kantinen, behøvede man ikke at gå udenfor i dét frikvarter.
Taber svarede Sander tilbage, inden han hurtigt stoppede telefonen i lommen igen, så den ikke blev taget.

Dagen snøvlede sig af sted. Jeppe og Sander brugte det første frikvarter sammen, og i spisepausen satte Sander og Mie sig på deres sædvanlige bænk under halvtaget i skolegården, mens Jeppe spillede basket med nogle af sine andre klassekammerater.
Mathias var ingen steder at se.

Det var ikke før den sidste klokke ringede ud, og Sander fandt sine bedste venner på gangen, at han så Mathias den dag. De stod og grinte af noget, da han kom, men tog sig sammen. Mathias kiggede rundt mens han sagde, at han ville introducere Sander for deres nye klassekammerat. Han fangede en skulder på en dreng med ryggen til, som vendte sig om.
Sander var ikke helt sikker på, hvad der skete inden i ham, men det var som om hans mave slog en knude, da han så den nye elev.
”Hej; Sander” sagde Sander og rakte hånden frem.
”Hej,” svarede drengen og tog imod håndtrykket. ”Jeg hedder Mikkel”.
Kommentar