Alex og Adam (afsnit 12)

Jeg sætter mig ud på gangen og venter. Hvor lang tid kan det tage for Oscar at tilfredsstille Bjørn ? Jeg får nogle ret grimme billeder i hovedet, udover det et fucking ulovligt, ved han så, hvad han udsætter sig for. Jeg bliver nødt til at tale med ham om det. Kan ikke bare som Adam lade som ingenting. Suk, og samtidig er jeg jo misundelig, jeg kan mærke at voksne mænd fylder mere og mere i mine fantasier. Nu kommer Adam ud, med vådt hår, tasken på ryggen og med et kæmpe smil.
“Hej min prins, hvor er Oscar” ?
“Hvor tror du selv, jeg slap ham bare et lille øjeblik, så var han væk”.
“Okay, så må vi jo lige vente, til han har gjort sig færdig”.
“Hvordan kan du tage det så roligt, når du ved, hvad han laver” ?
“Jeg kan jo ikke låse ham inde, og jeg har jo selv en del af skylden”.
Jeg kan se på Adams øjne, at han faktisk mener det alvorligt.
“Jeg tager i hvert fald en snak med ham om det”.
“Tak min skat”.
Vi kan høre en dør åbne nede ad gangen, og Oscar kommer ud. Han kan godt se, han måske har trukket den lidt langt i dag. Oscar kigger lidt nervøst på os.
“Kom her dit lille sexmonster”.
Adam griber ud efter ham, og giver ham et kys. Jeg kysser ham også.
Nu kommer Bjørn også ud af denne samme dør, han bliver lidt forskrækket, da han ser os. Han ved jo godt, at han står til offentlig hængning, hvis vi sladrer.
“Var det godt” ?
Adam spørger Bjørn ligeud af posen.
“Jeg...øh...ville….øh...lige snakke….med….øh……..”
“Kan vi lige tage en snak på kontoret” ?
Adam har rejst sig, der er angst at se i Bjørns øjne. De går ned på kontoret og lukker døren.
Oscar er ked af det nu, han sætter sig på skødet af mig. Jeg holder om ham, og siger det er okay, men at vi må passe på ham, det her kan ende meget galt.
Efter nogle minutter kommer Adam tilbage.
“Vi tager hjem nu og spiser”.
Adam fortæller, at han har forbudt Bjørn at være alene med Oscar, hvis de skal lave noget sammen skal enten jeg eller Adam være til stede. Adam forklarer sin lillebror, at Bjørn vil komme i fængsel, at han aldrig ville kunne træne drenge mere og hans liv praktisk talt ville blive ødelagt. Hvis det kom frem. Adam ved, der er videoovervågning i gangen, så en anden ville kunne se, at de har været inde på kontoret alene. Og mistanken er nok.
Oscar græder, og siger, han kan lide det, og at det kun har været ham der ville det.
“Vi forstår dig godt søde skat, men du må nøjes med os et stykke tid endnu”.
Så griner vi alle tre, og står og kysser og krammer på åben gade.