Præludium.
Vintermorgensolen rammer Sashas ansigt. Hun er lige stået op og sidder, som mange andre piger på hendes alder, og pålægger sig sin daglige maske af skønhedsmagiske kemikalier og diverse hormonforstyrrende stoffer. Hendes lange lyse hår er sat op med et fabelagtigt spænde, som hun har fået af sin mor til sin 14-års fødselsdag. Hendes mor havde fortalt stolpe op og stolpe ned omkring hvordan hun havde fundet det på et kinesisk marked, hvor hun havde fået fortalt at det var lavet af ægte rav, håndlavet af tibetanske munke, som selv bar dem til byen på deres bare fødder. Sasha synes det lignede noget man kunne købe i H&M.
Efter en 10 minutters session foran spejlet sidder make-uppen som den skal og Sasha betragter i spejlet hvordan alle hendes urenheder er usynlige, umulige at se for det blotte øje. Hun åbner nænsomt en lille taske med små pailletter på, og roder lidt rundt mellem læbestifterne og lipglosserne. Hun poserer foran spejlet. Hendes tøjbalance er extra, men ikke for extra. Det er derfor hun lige for lidt siden har skiftet nederdelen ud med et par laksefarvede silkebukser. Hun synes selv hun ser skidegodt ud, men heller ikke for godt. Hun skal jo i skole og ikke til fest. Som om skolen er en fest. Tsk. Hun griner lidt for sig selv mens hun pakker sine sager for at tage af sted.
Midt i tysktimen sker det. Sasha kan mærke noget i bukserne. Det er sådan en kildende og ubehagelig fornemmelse. Har hun tisset i bukserne? Nej, det er tykkere og lidt mere klæbrigt. Hun har heldigvis sorte bukser på. Hun kommer i tanke om, at hendes mor lagde et bind ned i hendes taske til nødstilfælde. Hun rækker hånden op og får lov til at gå på toilettet.
Hun skynder sig derud, og lukker døren. Da hun tager bukserne af, tænker hun ”Shit, shit, shit”. Hendes hvide underbukser har en stor rød plamage og det drypper stadig lidt. Hun tørrer blodet væk fra hendes… arg! hun ved ikke hvad hun skal kalde den. Hun tager bindet på. Der er intet andet at gøre, end at trække bukserne op igen, med de blodige underbukser. Da hun tager bukserne på igen, kan hun mærke noget. Ikke sådan i maven, men i sit sind. Det er som om, at menstruationssmerterne smerter dybt ind i hendes sjæl. Det er ikke kun hendes mave der gør ondt, men hele hendes eksistensgrundlag.
Det er første gang hun hører Simon.
Det starter som en sagte hvisken. Hun kan ikke forstå hvad han siger, men det kommer indefra. Hun går ud fra toilettet og over til vasken, hvor hun ordner sit hår og opfrisker sin lipgloss. Da hun sætter sig i klasselokalet igen, bliver Simons hvisken overdøvet af blikkene fra de andre i klassen og lærerens ekko i rummet.
Da den længe ventede frokostpause kommer, tager Sasha sin taske og går med ”veninderne” som hun kalder dem. De er 4 piger der altid spiser frokost sammen. Sasha, Victoria, Caroline og Michelle. Hver frokostpause sidder de med deres mad og snakkede om make-up og den nyeste popmusik. Den her dag er ikke spor anderledes. Imens hun sætter sit hår op i en hestehale, snakker Victoria om hvor svært det var at lægge eyeliner her til morgen, og hun var nødt til at starte forfra to gange. De andre stemmer i og Caroline siger at eyeliner er virkelig svær at få til at være symmetrisk. Michelle, som har siddet og nippet til sin tallerken med grovbolle og agurkestave bryder ind. ”Har I lagt mærke til hvordan jeres bryster er vokset på det seneste? Mine er vokset herre meget!” siger hun. Sasha bliver helt paf. Hun kigger ned på sit bryst og nu hvor Michelle lægger mærke til det kan hun godt se hvad de mener. Hun skal til at svare, men pludselig kan hun mærke det knuger, som om der er en blykugle i hendes mave. Hun kan høre Simon. Han råber ikke, men han taler pænt højt. Hans tale er blevet lidt mere tydelig og hun fanger ”vil ikke!...passer ikke ind” hun koncentrerer sig dybt omkring hvad han siger, men det er alt hun kan opfange.
Hun bliver revet ud af sin trance af Michelle, der prikker til hende. Hun griner, og spørger hvad Sasha tænker på. Om der er en dreng. Sasha er for forvirret til at tale, så hun ryster blot på hovedet og får sagt noget med at hun bare er lidt træt.
Flere dage går uden så meget som et pip fra Simon. Det bliver fredag, og der er fest hos Nicklas fra klassen. Sasha gør sig klar sammen med Caroline og Michelle. Caroline sidder foran spejlet og gør sig klar. Hun har en stram kjole på, som highlighter hendes former, herunder hendes bryster. Sasha står sammen med Michelle ovre ved skabet og hjælper Sasha med at vælge tøj. Michelle har en stram mørkeblå velourkjole på. Sasha foreslår en halvlang løs kjole med en kant af blonder. Michelle ler lidt, og finder en stram kjole frem. Den er sort, med et rosenmønster snoende ned af den. Sasha presser sig ned i den. Den er måske en smule for lille, men den går an. Michelle siger, at Sasha ser skidegodt ud, og giver Sasha et klask på røven. Sasha skal ud og score nogle fyre med den røv, siger hun. Michelle går over til Caroline, som sidder med to læbestifter i hænderne. Michelle peger på den lyserøde, og tager den mørkerøde. Hun går hen og giver den til Sasha og siger, at den dér ville passe vildt godt sammen med kjolen. Sasha smører den på.
På vej til festen i Michelles bil samler de Victoria op. Hun har en rød kjole på og nogle store gyldne ringe hængende i ørene. De ankommer med stil. Popmusik drøner ud af bilens højtalere. De bliver modtaget af Nicklas, som guider dem indenfor. Nærmest hele årgangen er der. Folk drikker, og der fiser skrigende piger og liderlige sportsdrenge rundt. Lyset er afdæmpet, og Mathias sørger for at høj musik dunker ud af en Soundbox ovre i hjørnet. Nicklas giver hver af pigerne en velkomstdrink.
Sasha får øjenkontakt med Johan, som står sammen med Frederik og sludrer. Johan har åbentstående skjorte, så man kan se hans six-pack. Michelle skubber Sasha hen mod de to drenge, og de hilser. Sasha begynder at snakke med Johan og Michelle går lidt væk med Frederik. Johan og Sasha begynder at flirte lidt med hinanden. Hun hælder et par genstande indenbords. De står så tæt at Sasha kan dufte Johans parfume. Han trækker hende ind til sig. Deres læber omfavnes i et kys. Hun tager ham på røven. Han tager hende på brysterne. Nogen skriger. Hun stivner. Hvem skriger? Han kigger på hende med et overrasket blik. Hun kigger rundt. Hvem skriger? Det går op for hende. Det er Simon der skriger. Hun havde næste glemt alt om Simon. Sasha undskylder og løber ud på toilettet og kaster op. Simon bliver ved med at skrige, og Sasha lægger ikke mærke til at Michelle kommer hende til undsætning og holder hendes hår oppe. Det hele svimler for Sasha. De sidste hun ser, er Michelles bekymrede blik, og det hele går i sort.
Hun vågner i Michelles seng. Hun kigger sig rundt. Michelles værelse er indrettet som hendes, med sminkebord og et tøjskab. Forskellen er dog, at der hænger en guitar på væggen. Den har Sasha ikke lagt mærke til før. Michelle kommer ind med en flaske vand i hånden. Sasha spørger Michelle om guitaren. Hun fejer spørgsmålet til side, og giver Sasha flasken med vand.
”Drik” siger hun.
Sasha bælder hele flasken. Hun betragter Michelle. Michelle har langt sort hår, som er sådan et sted mellem krøllet og bølget. Smukke grønne øjne. En god røv. Michelle har stramme cowboy-busker på og en T-shirt. Sasha kommer ud af sengen og Michelle låner hende noget tøj hun kan tage på.
Mandagen efter kommer Sasha i skole til sin biologilærer, som har taget en kasse med til undervisningen. Det er uge 6, proklamerer læreren, så nu skal alle lære at komme et kondom på. Læreren åbner kassen og begynder at dele flamingopikke og kondomer ud. Læreren siger, at det kommer til at være brugbart, selv for pigerne, for de skal jo have en penis op i sig. Sasha kan høre Simon hviske ordet ”forkert”. Han gentager det. Forkert, forkert, forkert. Efter den akavede seance med kondomerne, bliver drengene bedt om at følge med en anden lærer ind i et andet klasseværelse. Simon råber i Sashas hoved, at han vil med. Sasha prøver at forklare ham, at hun er en pige, så hun skal være her, men han vil ikke lytte. Han bliver ved med at skrige i et stykke tid, men han stopper efter det går op for ham, at han ikke kan gøre noget. Så bliver han til gengæld også helt stille.
Da Sasha kommer hjem fra skole er Simon stadig stille. Hun sidder på sin seng og stener. Hun tænker på ham. Han begynder at hviske sagte. Han siger, at han vil ud. Hun sukker dybt. Hvad kan der ske, hvis hun lader ham slippe ud? Hun tør slet ikke lade ham. På den anden side er hun træt af hans råben og skrigen. Måske vil han løbe sin vej og aldrig komme tilbage? Hun kalder på ham. Først bliver han stille, men så pludselig lyses værelset op i et blændende skær, og så går det hurtigt. Simon dukker op ud af det blå og står bøjet hen over hende. Hun når ikke at sige et ord, før kniven i Simons hånd med et hårdt stød gennembryder huden lige ved Sashas hjerte. Hun lukker øjnene og alting bliver sort.
Postludium.
Da Simon vågner op i sengen, er han lidt omtåget. Han er helt vildt svimmel, men han er fri. Han rejser sig fra sengen og kigger rundt i værelset. Det virker lige pludselig forkert det hele. Han henter sorte sække ude i køkkenet. Først kommer make-uppen ned i. Lipgloss og alt det lort skal bare ned. Bagefter kommer tøjskabet. Simon tager alle kjolerne og ligger i en separat sæk, som han vil give til Røde Kors når han får lejligheden. Han kigger sig selv i spejlet. Der er noget der mangler. Han tager hænderne op til hovedbunden. Håret. Det er alt for langt. Alt, alt for langt. Han tager en saks frem og sætter sig foran spejlet. Han går aggressivt til den. Bagefter ligger der hår over det hele, som også kommer ned i en sæk. Han purrer lidt op i sit nu meget kortere hår. Meget bedre længde, tænker han. Han tager sækkene ud i skuret og går ind for at lægge sig. Alle sover, bortset fra ham, så han er uforstyrret. Han tager en dyb indånding og ligger sig i seng. Der er ro… for nu.
Han vågner om morgen ved at den opgående sol rammer hans ansigt igennem vinduet. Han misser med øjnene. Han rejser sig fra sengen og går over til spejlet. Hans hår stritter til alle sider, så han kører lige en hånd igennem det for at rette lidt på det. Han kigger tøjskabet igennem. Aller bagerst finder han en sort band T-shirt han fik en gang i gave fra sin cool metalhead tante, som han aldrig har gået med. Han tager et par lange løse mørkegrønne bukser på, og han føler sig klar. Han kigger sig lidt i spejlet. Han ser skidegodt ud.
Han kigger rundt mens han gik til skole. Han stopper kort op for at betragte en fugl der er ved at bygge rede i et egetræ. Han har ikke før lagt mærke til hvor smukt der egentlig er på hans rute til skole. Langs stien står stolte kirsebærtræer i deres udsprungne ynde. Han mærker en let brise føre kirsebærblomsterblade mod hans kind og i hans hår. Med de lyserøde blomsterblade i håret går han ind på skolen og mod sit klasseværelse.
Han kommer ind til løftede blikke. Michelle spørger ham, hvad der er sket med Sasha. Han stirrer hende dybt i øjnene og fortæller hende, at Sasha ikke eksisterer mere. Sasha var blot et tungt lag udenpå Simon, som det tog ham et stykke tid at komme af med.
Fra hendes aske har Simon rejst sig. Michelle kigger med et forvirrende blik i Simons øjne. Dernæst med et blik der udviser en hvis form for… forståelse. Hun nikker og vender sig om til Victoria og Caroline. Simon sætter sig på, hvad der før var Sashas plads. Læreren kommer ind og begynder at råbe op. Han når til S.
”Simon?” spørger han.
Simon rækker hånden op.
”Til stede.”