Han var en charmerende dreng at se på. En af de flotte fyre i klassen, der havde alle drengene med sig, fordi de alle kunne lide ham. Pigerne derimod var noget mere splittede, for nogle fandt ham pæn at se på, men de brød sig ikke om hans opførsel, der var mildest talt forfærdelig: flabet, provokerende og arrogant.
Oliver vidste godt selv, at han så godt ud. Der var fodbold næsten hver dag, og hans krop bar præg af det. Så godt som en 13-årig nu kan være udviklet, så var det ham.
Det var ikke første gang, Johannes skulle vikariere i hans klasse, og han kendte ham godt. Men da han pludselig skulle have ham til idræt, og hans fodboldtøj var lidt for småt, viste det pludselig hele hans krop frem, og Johannes vidste, at han måtte have ham.
Klassen løb rundt på banen i sommervejret, og der var ingen tvivl om, at Oliver var noget selvsikker. Han var ikke flov over, at hans bryst stod tydeligt frem mellem hans solbrune arme, og at hans markerede fodboldben fortsatte op i en perfekt numse, der kun var dækket af de stramme grønne shorts. Fortil var der heller ikke meget gemt til fantasien.
Ved dagens afslutning ventede alle eleverne på, at de måtte gå hjem kl. 14.50. Klokken ringede først kl. 15.00, men de havde deltaget godt i timen, så de var blevet lovet at kunne gå ti minutter før, hvis de var klar. Det betød også, at andre tog den lidt mere med ro i omklædningen.
Fem minutter i tre var de sidste to piger gået, og Johannes åbnede døren til drengenes omklædning for at tjekke status. I omklædningen var det kun Daniel, Marcus og Oliver tilbage, der alle var ved at være færdige. Oliver grinte af beskeden om at blive færdig snart og kastede sit håndklæde efter Johannes, idet han gik ud på toilettet. Johannes, der havde grebet håndklædet, havde forladt omklædningen for at få de sidste kegler på plads, kastede håndklædet hen på bænkene.
To minutters tid efter gik alle tre drenge med hver deres taske over skulderen mod cykelskuret. Nogle råb hørtes svagt, hvorefter Oliver kom løbende tilbage.
”Hvor er mit håndklæde?”
Johannes ville bare pege mod bænkene, men valgte i stedet at fortælle ham, hvordan man bør opføre sig, når der er vikar i en time.
”Jaja, men giv mig nu mit håndklæde. Jeg skal nå at indhente de andre”.
Johannes gik hen til bænken og tog håndklædet.
”Hvad sker der, hvis du får det?” spurgte han.
”Giv mig det nu bare, så jeg kan komme hjem. Min mor bliver sur, hvis jeg glemmer det igen” svarede Oliver.
”Nej” sagde Johannes og gik baglæns tilbage mod omklædningsrummet, ”hvad gør du, hvis du får det med?”
Oliver rullede med øjnene og fortsatte roligt men bestemt med at følge efter Johannes. ”Hvis jeg får mit håndklæde, skal jeg nok opføre mig pænt, næste gang vi har en vikar. Må jeg så få det nu?”
Johannes var nu et par skridt foran døråbningen, da han stoppede op. Oliver gik stadig nærmere Johannes, da Johannes spurgte en sidste gang: ”Lad mig omformulere mit spørgsmål; hvad får jeg for at give dig det?”.
Fordi Oliver var kommet tæt nok på greb Johannes med ét hans arm og trak Oliver ind i omklædningsrummet.
Lige inden for døren var en blå skillevæg, der gjorde, at man ikke kunne se ind til dem, der klædte om, hvis man kom til at åbne døren. Den blev nu brugt til noget andet, for Johannes vendte sig om og skubbede Oliver op ad væggen, så han kunne se ham i øjnene.
”Du var bare lidt for meget lidt for længe” sagde han, ”og nu får du lidt for meget og bliver lidt her længere.”
Johannes var 22 år gammel og noget stærkere end Oliver, så det var ingen sag at skubbe ham rundt om skillevæggen og op ad muren ud til badet. Nu stod Oliver med fronten mast op ad en mur, hovedet drejet til venstre og en fuldvoksen mand mast op ad ryggen, så han ikke kunne komme væk.
”Fucking slip mig, din idiot” fik han med noget besvær sagt.
”Du er noget rapkæftet stadigvæk” svarede Johannes. Hans høre arm var på Olivers nakke, så han ikke kunne dreje sit hoved, mens den anden hånd mærkede på Olivers røv.
”Hvad helvede har du gang i?” hørtes med alt rumklangen i omklædningsrummet, mens Oliver forsøgte at smyge sig ud af Johannes greb. I stedet fik Johannes mast sin hånd ind mellem muren og Olivers skridt, hvor han tog fat om pikken og Olivers kugler.
”Så tror jeg nok lige at du stopper” truede han drengen.
”Rager du på mænd? Du er fucking klam, mand!” var responsen fra drengen, der endnu en gang krydsede en grænse.
”Du er jo bare en dreng med en hård mund. Men så kan du også få det hårdt” kom det fra Johannes, der tvang Oliver ned på knæ. Han havde indtil nu fået lukket sine bukser op, og foran Olivers ansigt var nu en pik, han ikke lige havde planlagt, at hans eftermiddag skulle tvinges til at tage.
Fortsættes