NB: Dette er en romantisk novelle, ikke særligt erotisk
Konen står ved vinduet og spejder ud over havet. ”Det regner”, siger hun til sin mand, som sidder i lænestolen og løser krydsord. Hun tilføjer, at bølgerne står højt. Manden kigger op fra krydsorden. Hans briller sidder på næsetippen, og hans grå hår er så tyndt, at det viser både hans ælde og hans isse. Med hans øjenbryn hævede i bedrevidenhed, svarer han hende, at hun jo ved, hvordan vejret er hernede. Hun slår ud med hånden og siger, at det stadig er ærgerligt at det lige skal regne i dag. Hendes kommentar opløses i luften mellem dem, så den knapt nok når til hans øregange. Hun tager et bestemt skridt hen imod ham og siger hans navn.
”Morten… du kan ikke bare ignorere mig” siger hun, og han skæver op fra sin krydsord, mens han kniber øjnene sammen med en fjern undren, som om han slet ikke eksisterer i deres samtale.
"hmm…et langt krybdyr på 6 bogstaver" siger han. Hvorfor er han altid sådan her? Hun har altid lyst at give ham en syngende lussing, når han går ind i denne tilstand. Hendes frygt for at hælde benzin på bålet holder dog hendes aggressioner tilbage. Hun går rastløs rundt og kan ikke beslutte sig for, hvad hun vil gøre.
”Slange!” mumler manden, dybt begravet i krydsordens tankelabyrinter. Ja, tænker hun, det er lige præcis hvad han er, når han er i det der humør. Hvorfor han er på denne måde ligger udenfor hendes fatteevne. Hendes vrede bygger sig op i hende. Manden siger ikke noget, men kigger blot ned i sin krydsord, nærmest arrogant. Som for at trodse hende, puste til hendes gløder. Hendes øjne falder på en vase ovre på bordet i hjørnet af værelset. Vasen er stor og dekoreret med et imponerende mønster. Hun kan lige se det for sig. Hun ser vasen smadre ind i hans hoved, så den totalfragmenterer. Hun ser blodet der fosser ned af hans isse. Hun ser sig selv smække døren og løbe sin vej. Hun ser sig selv være fri, men igen bliver hendes følelser holdt inde af hendes frygt for hans reaktioner. Hun tager blot sit håndklæde, noget badetøj og siger, at nu hun vil gå ned i jacuzzien. Hun lader døren stå åben bag sig.
Konen står i omklædningsrummet og kigger rundt. Der står en kvinde, som ser ud til at være i slutningen af 20’erne. Ellers er der tomt i kvindernes omklædningsrum. Kvinden står ovre i badet og vasker sit mørke hår, som hænger ned af hendes slanke krop. Vandet fra bruseren driver ned af kroppen og får konens blik til at vandre ned af kvinden. Konen betragter kvinden med en, for hende, ukendt betagelse og tænker tilbage på dengang hun mødte Morten. Han havde være den smukkeste, flotteste, sødeste mand der kunne findes i hendes verden. Hun holdt af ham dengang. Man kan godt se på ham, at der er gået 5 år. Både på udseendet og personligheden. Den yngre kvinde får øje på konen, som nu står og glor. De får øjenkontakt, og konen ser den yngre kvindes smukke brune øjne. Den yngre kvinde blinker til konen, som rødmer. Med en forførende spansk accent spørger kvinden om konens navn. Konen siger med en forsigtig generthed, at hun hedder Marie. Den yngre kvinde præsenterer sig som Sofia og spørger, om Marie er her med nogen. Marie ryster på hovedet. Hun tager tøjet af, og går langsomt over mod bruserne. Hun tager shampooen frem og begynder langsomt at smøre sig ind. Marie mærker Sofias blik køre ned af sin krop, og hun synes det føles så godt på en besynderligt bekendt måde.
De får øjenkontakt igen og Marie mærker sit hjerte slå lige så hurtigt som hendes fornuft, der er ved at løbe sin vej. De slukker for bruserne og går ud af badet. Marie bukker sig ned for at samle sit badetøj op. På vej ud af omklædningen strejfer deres hænder hinanden og Marie føler en intens kuldegysning risle ned igennem hele sin krop.
Lyden af regnen på vinduerne fylder rummet. De to kvinder er helt alene i jacuzziområdet. Sofia har et spørgsmål til Marie. Hun undrer sig over hvordan en så smuk kvinde som Marie, ikke har en partner. Marie bliver genert og trækker på skuldrende med et akavet smil, men indrømmer forsigtigt, at Sofia nu også er rimelig pæn. Sofia smiler til Marie, og Marie bliver helt blød i knæene. Hun rykker sig tøvende tættere på Sofia, så tæt, at hun kan dufte Sofias parfume. Den minder hende om en sommermorgen ved den sydamerikanske kyst, dengang hun var på forretningsrejse med Alexa. Der hvor Alexa og Marie delte seng. Sofia læner sig langsomt hen mod Marie og deres læber mødes i noget der for Marie føles som en evighed. Sofia smiler til hende, og spørger om hun nogensinde har kysset en kvinde før. Marie nikker. Hun ligger sin hånd på Sofias lår, og læner sig ind mod Sofia igen. Denne gang varer det endnu længere, og hun prøver at føle sig frem med tungen. Sofia går op af jacuzzien og spørger Marie med et lokkende blik, om de ikke skal gå op på Sofias værelse. Marie tøver i et øjebliks tvivl. Hvad har hun gang i? Hvad med Morten? Jeg kender knapt nok hende her? Sofias betagende øjne forvandler spørgsmålene i Maries hoved til støv. Hun nikker til Sofia. Sofia rækker sin hånd ned til Marie. Hun mærker et intenst rush da Sofias hånd griber i hendes.
På vej til værelset går de hånd i hånd. Marie kan mærke den kraftfulde intimitet der løber igennem hendes lemmer, når hun holder i Sofias hånd. Den stærke følelse når de går ned ad gangen. Kun Sofia og hende. Marie får et chok. Pludseligt ser hun en stuepige gå foran dem. Hvad skal hun gøre? Hun føler sig blottet. Hun føler sig nøgen. Skal hun slippe Sofias hånd? Er ydmygelsen ved at blive set med en anden kvinde det værd? Marie skal lige til at slippe Sofias hånd, men Sofia holder blot strammere fast. Det er okay, hvisker Sofia til hende. De går forbi stuepigen og intet sker. Stuepigen nikker blot og går videre. De blander sig ikke i den slags, siger Sofia.
De åbner døren til Sofias værelse, og Marie træder hen til sengen. Sofia lukker døren og går over til Marie og skubber hende langsomt ned. Sofia spørger hende, om hun har prøvet at være sammen med en kvinde før. Marie ryster forsigtigt på hovedet, og Sofia læner sig mod hende og giver hende et kys på halsen. Efter en halv time høres et højlydt støn fra Marie - Seancen er slut. Sofia rejser sig fra sengen og går over til vinduet. Hun åbner det og ser at regnvejret er stoppet. Marie kommer i tanke om Morten. Hun siger til Sofia, at hun er nødt til at gå og rejser sig fra sengen. Sofia går hen til hende og deres læber mødes for en sidste gang. Sofia skriver sit nummer på en lille seddel, som hun giver Marie i hånden. Marie tager i dørhåndtaget, og går ned af værelsesgangen hen mod elevatoren. Hun stiller sig ind, og trykker på knappen. Dørene lukker og hun læner sig op af elevatorens væg. Hun har ingen ord. Ingen ord for det hun lige har oplevet. Det er som om en helt ny verden har åbnet sig for hende, og hun ser klart. Elevatoren stopper, og hun går ud. Hun ved hvad hun vil gøre nu.
Hun går med bestemte skridt hen til værelse 12, og lukker sig ind. Morten sidder i sengen og læser en roman. Han spørger hende, hvordan jacuzzien var, og hun svarer ham, at den var fin nok og at der ikke var nogen dernede. Hun skifter til nattøj, og ligger sig ned ved siden af Morten. Han ligger bogen fra sig og slukker lyset. Godnat, siger han. Alle de ting hun vil sige til ham flyver rundt i hovedet på hende. Hun vil sige noget, ruske i ham, og indrømme det hele over for ham. Hun vil skrigende op i hans klamme ansigt beskrive med maleriske detaljer hvad hende og Sofia lavede på Sofias værelse. Hun kigger på Morten.
Han sover allerede.