Fredag da jeg kom hjem blev jeg overrasket da jeg så at karmen ved bagdøren var flækket, og det så ud som om der havde været indbrud.
Jeg gik forsigtigt ind og gik lidt rundt i huset, hvor alt så normalt ud og jeg kunne ikke se der var sket noget, så jeg tænkte der måske havde været en tyv ved at bryde ind, som ikke havde nået at komme ind fordi jeg kom hjem i bilen.
Så jeg fandt en hammer og søm og gik ud og fik tømret karmen fast igen, og satte en ekstra træklods på så døren var mere sikker, og gik så i gang med at lave aftensmad og tænkte godt der ikke var sket mere end at karmen var brækket op.
Da jeg var ved at lave aftensmad hørte jeg en fremmed lyd, og jeg blev helt bange for jeg troede det var tyven der var kommet tilbage, så jeg gik hen til vinduet og kikkede ud, men der var ikke noget at se, men da jeg gik tilbage til køkkenet hørte jeg gulvet knirke inde på gæsteværelset.
Jeg fik næsten en klump i halsen af angst men jeg listede hen til gæsteværelset hvor jeg forsigtigt åbnede døren, og til min store overraskelse så jeg der lå en lille dreng der forsøgte at gemme sig under dynen.
Jeg tændte lystet og stillede mig midt i døren, og sagde hvad laver du her.
Foran mig så jeg en lille dreng kravle rystende ud af sengen, og på gulvet stod en taske med træningstøj og fodboldsstøvler, og han begyndte at græde og sagde du må ikke slå mig, jeg har ikke stjålet noget.
Han var ikke ret gammel, og så ud som en stor dreng der var i god form der let kunne løbe fra mig, så jeg gik ind på værelset og lukkede døren og stillede mig foran den, og sagde ”smid alt tøjet hvalp”.
Han stod meget stille og rodede lidt med tøjet, men så sagde jeg vredt kom så i gang når du kan bryde ind kan du vel også finde ud af at smide tøjet, så jeg er sikker på du ikke stikker af fra mig.
Da han havde taget tøjet af sagde jeg han skulle ligge tøjet i tasken, og jeg tog så tasken og smed den ud på raponen ved gæsteværelset og lukkede igen døren, og den lille dreng stod og rystede.
Jeg spurgte hvad han lavede her og hvor gammel han var. Han stod og græd mens han fortalte han var 14 år og, at nogle af de store drenge fra fodbold havde sagt de ville give ham røvfuld hvis han ikke brød ind i mit hus og stjal noget de kunne sælge for at få nogle piller til at holde dem i form.
Han græd og rystede over hele kroppen, og jeg sagde jeg nok skulle være god ved ham og snakke med hans forældre hvis han fortalte mig hvem de store drenge var, som jeg ville melde til politiet for at have tvunget den lille dreng til at blive tyveknægt.
Han græd og sagde det ville han ikke fortælle. Jeg sagde så vredt du kommer ikke herfra før du fortæller mig hele sandheden, og jeg gik så ud og tog hans jakke hvor hans mobil var i og sagde han skulle ringe hjem og spørge om han måtte være tage med vennerne fra fodbold til et stævne i weekenden i Jylland, hvor de manglede en spiller så de ville gerne have ham med.
Han græd og sagde det turde han ikke, men jeg sagde enten gør du det eller også ringer jeg efter politiet, og så må de tage sig af dig, og ellers vil jeg gerne hjælpe dig når du fortæller mig hvem de store drenge er så de kan få deres straf for at misbruge dig.
Efter lidt tid tog han telefonen og heldigvis fik han lov til at tage med på fodbold turen til Jylland, som hans far heldigvis ikke fattede mistanke til var en stor løgn.
Jeg spurgte ham hvad han hed. Han fortalte han hed Kim og at han ikke var en tyv, og hans forældre ville slå ham hvis de fik at vide han havde forsøgt at stjæle.
Jeg sagde meget bestemt, at han skulle fortælle mig hele sandheden, for ellers ville jeg straffe ham hårdt hele weekenden lige til han fortalte mig sandheden og hvem de store drenge var der havde tvunget ham til det her.
Han ville ikke sige noget, så jeg sagde så vredt at så måtte han blive her til han sagde sandheden. Jeg sagde han skulle ligge sig på gulvet foran radiatoren, og så gik jeg og låste døren til værelset.
Jeg havde ondt af den kære lille dreng, men bestemte mig til at give ham en lærestreg, så jeg fandt et gammelt halsbånd og 2 hængelåse og gik tilbage til ham, og spurgte om han ville sige sandheden og med ned og spise, eller om han ville være her alene til han ville fortælle mig det hele.
Han græd og sagde han ikke ville sladre. Jeg sagde det var ok, men at jeg lige ville sikre mig du ikke finder på at løbe væk, så jeg gav ham kæden om halsen og låste den fast og lagde så den anden ende af kæden om røret til radiatoren og låste kæden fast så han ikke kunne rejse sig eller kravle væk.
Jeg så på ham og sagde du kommer fri når du fortæller mig det hele, og du bliver her til jeg kender sandheden, og så gik jeg og lod døren stå åben så jeg kunne holde øje med ham.
Da jeg havde spist så jeg noget fjernsyn og jeg spurgte ham flere gange om han snart ville overgive sig, og midt på aften græd han og sagde han skulle på Wc – jeg sagde du kommer ingen steder hen, og så fandt jeg et håndklæde i hans taske og gav ham på som ble, og jeg fandt en plasticpose som jeg lavede hul i til benene så han kunne bruge den som gummibukser, som jeg tapede fast til hans mave så han lignede en baby med ble og gummibukser.
Sidst på aftenen spurgte jeg om han ville snakke nu, eller om han ville have lidt at spise inden han skulle sove til han kom til fornuft.
Han ville gerne have noget at spise så jeg lavede en stor skål havregrød som jeg satte på gulvet ved ham sammen med et glas mælk og sagde så du må enten spise hvor du er eller fortælle mig sandheden, så kommer du fri og med mig op og får en god aftensmad.
Han græd og rystede over hele kroppen så jeg sagde bare OK – du kan bare sige til når du vil snakke, og ellers må du blive her til du fortæller mig det hele, og din far og mor ved jo du først kommer hjem søndag så jeg skal nok få dig til at snakke inden da.
I løbet af aften begyndte han at råbe og skrige. Jeg sagde han skulle holde kæft, så naboerne eller nogen på gaden ikke hørte ham, men da han fortsatte måtte jeg tage hans sure sokker som jeg kom i munden på ham og som jeg bandt fast med hans store fodboldstrømper så ingen kunne høre ham.
Sidst på aftenen, da jeg skulle i seng, gik jeg ind til ham og sagde han kunne nikke hvis han ville snakke nu og ellers ville jeg sørge for han kom til at sove i mørke hele natten, så han kunne ligge og tænke over det fornuftige i at fortælle mig det hele.
Han rystede på hovedet og vred sig i halsbåndet, så jeg sagde vredt så må du også selv om det, men jeg vil lige være sikker på du ikke smutter i løbet af natten.
Så jeg tog hans taske og tog fodboldstøvlerne op og tog snørebåndene af, og så satte jeg mig over hans krop og bandt hans ben sammen med det ene snørebånd og tog så hårdt fast i hans hænder og bandt dem sammen på hans ryg med det andet snørebånd.
Jeg så blidt på ham og sagde vil du snakke med mig nu, eller vil du sove i mørke til i morgen så du i nat kan tænke dig godt om.
Han rystede vildt på hovedet og vred sig på gulvet, så jeg tog hånden ned i tasken og fandt en sort stofpose frem hvor der var badetøj i, som jeg tømte og så gav jeg ham posen over hans hoved og snørede den til så han ikke kunne tabe den i løbet af natten.
Jeg tog en kniv og stak et lille hul i posen så han kunne få luft, og så sagde jeg godnat, sov godt min ven, du skal nok lære at ærlighed kommer man længst med.
Jeg fik ikke sovet meget natten til lørdag. Jeg lå hele tiden og tænkte på om det var den rigtige måde jeg var overfor den stakkels dreng, eller om jeg skulle ringe til hans far og mor og fortælle det hele.
Lørdag morgen stod jeg op og gik i bad, op i gæsteværelset og spurgte om han ville snakke og i bad inden morgenmad, han sagde ikke et ord men jeg kunne høre han græd så jeg tog den sorte stof pose af hans hoved og hans sure sokker ud af munden på ham og sagde skal vi snakke sammen nu, eller skal jeg lege mere med dig til du siger det hele til mig.
Han sparkede med benene og vred sine hænder fortvivlet rundt, og forsøgte at komme fri af de lede snørebånd der skar sig ind i hans håndled og ankler, så han ikke kunne komme fri af hans snerrende snørebånd, og sagde jeg siger ikke noget og du får mig ikke til det.
Nå – nå du er nok stædig lille ven sagde jeg, men jeg skal nok få det hele at vide så jeg kan få fat i de store dumme hvalpe der har tvunget dig til at blive tyv, og de skal nok komme til at føle hvor hårdt du har haft det inden du fortalte det hele om dem, sagde jeg meget bestemt.
Jeg gav ham så noget mælk at drikke inden han igen fik lukket munden så han ikke kunne skrige, og for at han ikke skulle kunne føle hvor lang tid der gik, gav jeg ham hans sorte stofpose over hovedet igen, så han ikke kunne se noget og ikke sige noget men kun høre når jeg talte til ham og spurgte ”om han nu ville snakke med mig”.
Jeg havde meget ondt af ham, og da hans telefon ringede så jeg på den og så det var hans far, så jeg tog den og sagde Kim var på banen, og vi havde det godt og havde vundet den første kamp og skulle spille flere, så jeg vidste ikke hvornår vi kørte hjem, men jeg sagde vi alle havde det godt og at jeg også selv var ny på holdet og hed Peter.
Hans far takkede og sagde der var penge på mobil pay hvis han skulle bruge nogle i weekenden til lidt snold, og jeg lovede at hilse ham.
Kim havde hørt alt hvad jeg sagde og han lå og forsøgte at rive sig fri af halsbåndet og de stramme snørebånd og han sparkede vildt omkring sig for at slippe fri.
Jeg sagde han skulle holde sig i ro, for du kan ikke slippe fri, og du kommer ikke fri før du har fortalt mig sandheden, og du skal vide jeg hader at tabe så jeg skal nok få dig til at fortælle mig det jeg vil.
Efter jeg havde været i bad og spist lidt morgenmad, gik jeg op på gæsteværelset, og jeg valgte at tonen skulle være mere hård med det samme så jeg tog posen af hans hoved og strømperne ud af munden på ham og løsende hans stramme snørebånd fra ankler og håndled og sagde kom så i gang med at snakke, eller også må du slikke dine beskidte sure fodboldstøvler rene.
Han sagde at de store hed Kurt og Frank, men ville ikke sige et ord mere, så begge fodboldstøvler blev slikket godt og grundigt til den store guldmedalje.
Herefter fik han stofposen stramt snøret over hans hoved. Et bredt læderhalsbånd blev spændt fast på halsen, inden han kom fri fra radiatoren, og så fik han ellers lov til at kravle efter mig ud i garagen, hvor et gammelt hundebur ventede på ham. ”Ind med dig!” kommanderede jeg.
Buret var forsynet med remme til arme, hænder, hoved, mave og ben. Jeg hentede yderligere et bælte så hans nøgne krop var fuldstændigt spændt fast inde i det lille bur.
Døren blev låst, og så hentede jeg hans telefon og fandt et nummer til Kurt, som jeg sendte en video med Kim mens han sad i buret, og skrev, at han og Frank hellere måtte komme og hjælpe deres lille ven her.
Kim sad med posen over hovedet, og havde ingen føling med hvor lang han sad i buret, og jeg nød hver gang jeg gik forbi buret. at tage et video klip og fortælle hans venner havde fået et nyt video klip.
Bondagen begyndte efter et stykke tid at blive et mindre helvede for Kim der sad på hug, og havde lyst til at rette på hans ubehagelige stilling, men han kunne ikke rokke sig ud af stedet.
Jeg gik jævnligt forbi og tog et video klip, og kom med hånende bemærkninger til klippet og Kim.
Efter lang tid valgte jeg at, lukke ham ud af hans fangenskab, men ikke særligt længe, for han ville stadig ikke sige mere om Kurt og Frank.
Jeg tændte for videoen i telefonen og befalede ham til at kravle efter mig tilbage til gæsteværelset. Jeg hev ham af sted i halsbåndet, hvilket var svært, da jeg også havde givet ham fod lænker på.
Her bandt jeg ham meget stramt fast på sengen, med bælter som jeg bandt så stramt som muligt, så hans krop var fuldstændig urokkelig.
Jeg stillede sig henover hans brystkasse med et ben på hver side af ham, og han kikkede op på mig og bad om at få løsnet remmene bare en smule.
Det skulle han selvfølgelig aldrig have gjort. Jeg hentede et par hårde klemmer, som jeg satte fast i hans små nosser, mens han skreg af smerte, og for at lukke munden på ham kneblede jeg ham stramt med en bred læderbideknebel og sagde. ”Nå din lille tyve pik…nu kan du måske lære at holde din kæft, eller fortælle mig det hele.
Jeg håber du ligger stramt og at det gør ondt…”. Jeg grinede og forsvandt fra rummet, mens han prøvede at bevæge sig, vel vidende at han var helt i min magt.
Jeg tog så igen telefonen og sendte filmen til Kurt med en besked om, at de snart måtte komme for ellers ville de aldrig mere kunne bruge deres lige tyvebud.
Jeg fortalte Kurt at jeg var en ren djævel, der havde andre som jeg opdragede hårdt, og jeg fortalte der om lidt kom en på besøg der skulle piskes, og jeg sagde til Kim han ikke skulle være bange hvis gæsten skreg lidt, for det er bare en god ven der skal have sin lørdagspisk.
Kurt ringede ikke tilbage, så jeg havde fået den gode ide på nettet at finde en film hvor en slave blev pisket, som jeg ville spille så Kim og hans venner kunne høre skrigene når slaven skreg, uden at vide det bare var en film.
Jeg fandt en film, hvor man kunne høre en var i gang med at piske en slave, som hylede op, mens pisken igen og igen sved over rygstykkerne.
Det var virkelig en film hvor man kunne forstå der var en der forstod at straffe sin slave, og da filmen var slut gik jeg ind til Kim, som lå helt fastspændt og ikke kunne dreje hovedet, fordi det var fikseret, men han kunne se mig stå og filme, mens jeg spurgte om vi snart skulle snakke sammen.
Jeg satte mig over hans skridt og klemte om klemmerne, og sagde nå er min tyveknægt ved at rådne op?”
Kim Mmmmmmede gennem kneblen. jeg lo.” Så tror jeg hellere jeg må få dig lidt i stødet!”, sagde jeg med ond mine.
Jeg befriede ham fra remmene han var bundet fast til sengen med, og trak ham ud i garagen hvor jeg satte ham ind på bagsædet, hvor jeg spændte ham fast med sikkerhedsselen og nogle brede læderremme der sikrede ham helt fast på bagsædet, og hans hoved blev spændt fast til nakkestøtten af to læderremme (om hals og pande).
”Nå.. nu skal jeg for alvor lære dig lidt om hvad smerte er”, sagde jeg, og tog 2 startkabler som jeg satte fast i brystet på ham og ud til akkumulatoren og sagde nu får du snart besøg.
Jeg gav ham et par hurtige stød, alt imens han skreg højt, og så sendte jeg video filmen til Kurt og sagde, at for hver kvarter der gik ville deres ven få stød lige indtil de kom.
Jeg stod og så hvordan Kim forgæves hev og sled i bælterne, og han var vist både bange og liderlig, og det gav et sæt i ham hver gang jeg gav ham stød, og han klynkede og bad og nåde og skreg Kurt og Frank kom og befri mig.
Det gik mere end 4 timer uden Kim ville sige mere, så til sidst sagde jeg nu gider jeg ikke mere, jeg kører dig hjem til dine forældre så de kan få dig til at snakke.
Så jeg tvang ham til at hente sine ting i gæsteværelset og da han kom tilbage med sine ting i sportstasken sagde jeg, at han skulle kravle i en stor sæk som jeg også smed hans sportstaske ned i, og da sækken var bundet godt til tog jeg hans telefon og sendte en sidste video til Kurt og sagde jeg nu ville køre deres ven hjem til hans forældre, så de kan se hvad jeg havde gjort for at få sandheden ud af ham om hvordan i misbruger ham.
Jeg smed sækken ind i bagagerummet og tog telefonen og ringende til hans far og sagde deres dreng var blevet misbrugt, og at jeg havde prøvet at få ham til at fortælle hvordan han blev brugt af de store til fodbold, og jeg ville køre ham hjem og aflevere ham i en sæk, så han ikke får mulighed for at flygte.
Faderen lød meget vred og rystet, og sagde deres dreng ikke skulle behandles som affald, og at jeg skulle lade ham komme fri og komme pænt hjem.
Jeg forklarede, at det var bedst vi fortsatte der hårde spil, for det var den eneste måde han og de store venner kunne lære, at man ikke skal blive tyv, og at det er bedre at straffe tyve selv, end at de får en plet på deres straffe attest, og at de også lærer at der ikke er noget galt i at fortælle hvis nogle misbruger en, eller tvinger en ud i noget snavs som ikke er lovligt, og at det ikke er at sladre men at hjælpe og være en god kammerat.
Da jeg kom hjem til forældrene bar jeg sækken ind på hans værelse, hvor hans forældre chokeret stod og så deres dreng lå i sækken, alt imens jeg viste dem filmen med hvad deres dreng havde været igennem for ikke at ville fortælle hvem der havde tvunget ham til at blive tyv.
Moderen græd og løsnede sækken og Kim kravlede glad ud af sækken og faldt om halsen på hans far og mor som begge stod og tudede.
Faderen sagde til Kim han skulle ringe til hans 2 store venner og få dem til at komme med det samme, og hvis de kom ville de ikke blive meldt til politiet, og kom de ikke senest søndag ville faderen mandag tage på politi stationen og melde dem begge 2 og fortælle om der nok var et misbrug af ulovlige piller blandt spillerne i fodbold klubben.
Kim fik besked på selv at vaske sit tøj og det beskidte håndklæde som havde været brugt som ble, og faderen lovede at betale en snedker for at komme og skifte karmen som var ødelagt.
Kim græd og sagde han gerne ville fortælle det hele. Mens vi fik en god gang mad og en kold pilsner fortalte Kim hvor forfærdeligt de store var overfor de små, og hvordan de små blev slået mens de blev bundet til ribberne eller hegnet bag klubhuset og fik tæsk med sjippetov eller battet til rundbold, og nogle gange skød de hårdt fodbolde på maven og ryggen af dem der stod bundet til hegnet eller stolpen ved målet.
Faderen fortalte han gerne ville betale for de 2 store kom til en rigtig hård sadist, der i flere dage kunne opdrage de 2 som usle slaver, ikke bare så hårdt som jeg havde været, men rigtig hårdt og uden nåde med flere dage som slaver uden søvn og nåde.
Kim skal også lære at det kan betale sig at være ærlig, så faderen fortalte han havde en gammel læderdragt liggende for han havde engang vundet, så han gik ned i kælderen og hentede en slavegummidragt, og faderen sagde. Ned i slavedragten….kom i gang!!”
Kim skulle altså være gummislave!. Han kom med noget besvær ned i den meget tætte og stramme gummidragt, der omsluttede hans krop, og hovedet kom faderen i en lædermaske, som han påsatte. Den var med et bredt halsbånd, og snor og bælter, så drengen ikke kunne gøre andet end holde kæft og slappe af, og han fik at vide han skal være gummislave indtil Kurt og Frank har fået deres straf.
Vi blev enige om at hvis Frank og Kurt kom, så skal de først gøres til grin ved at blive lukket ind i garagen og smide alt tøjet, inden Kim kommer og giver dem hver sit håndjern på, og fortæller dem at de kan vælge at blive kørt til politiet eller få en ordentlig god gammeldags røvfuld.
Når de har valgt trækker Kim dem ud til bilen, hvor jeg enten kører dem til politiet og anmelder dem for at ´misbruge de små samt tvinge dem til indbrud, eller de bliver kørt til et ukendt sted hvor de får straffen for deres misbrug af de små i fodboldklubben.
Efter et par timers snak kørte jeg hjem, og vi venter nu stadig på at Kurt og Frank forhåbentlig selv kommer hjem til Kim og tager imod deres omgang straf enten hos en hård sadist eller hos politiet og overfor en dommer til sin tid.
Kim så meget forknydt ud over at være i faderens gummislavedragt, og jeg håber han får den af inden han mandag skal i skole eller til fodbold og møde de store drenge.