Harry Potter og Det homoseksuelle eventyr 1

[Hvis du ikke orker den lange intro, uden sex, så spring til andet kapitlet]

Efter Harry havde besejret Voldemort havde han intet at fokusere sin opmærksomhed omkring. Mens han gik op mod Hogwarts, spekulerede han over hvad han skulle bruge sin tid på. Han kunne ingen gang kæmpe mod Malfoy længere. Malfoy arvingen havde kun været alt for glad for at slippe af med Mørkets herre. Harry kæmpede ikke mod ham længere, men et venskabeligt forhold havde de ikke. Malfoy stoppede bare med at bemærke Harry og det passede ham i begyndelsen.

Harry havde hjulpet både Draco og fru Malfoy under de magiske ransagelser. Han ville ikke lade dem blive sendt til Azkaban, da de var med til at rede hans liv. Selvom Malfoy fortsatte med at benægte, at han havde genkendt Harry efter at have set hans tryllestav dengang ved mærkets herre, men Harry vidste, at han måtte have genkendt ham. De havde trods alt været ærkefjender siden de mødtes ved indgangen til storsalen inden fordelingsceremonien. Kun et ord og Harry Ron og Hermione ville være blevet dræbt. Men han havde reddet dem, med stor risiko for ham selv. Harry så genkendelsen i hans øjne da Malfoy så på ham. Selvom det bare havde været 1 sekund vidste Harry at han var blevet genkendt. Fru Malfoy havde også redet hans liv under den sidste kamp. Hun havde fortalt Voldemort, at Harry var død, hvilket havde givet ham en mulighed for at slippe af med Voldemort, en gang for alle.

Men nu… nu kede Harry sig. Han gik stadig i klasse med Ron, Hermione, men han havde indset, at han ikke længere ønskede at jage onde troldmand og farlige væsner. Han ville slappe af og have det sjovt. Hermione og Ron var opmærksom på eliksirtimen, da de begge havde brug for gode karakterer til deres ønskede karrierer. Harrys tanker var begyndt at vandre.

Hermione havde besluttet, at hun ville være healer. Hun elskede elleksi og helbredelse og ønskede nu at hjælpe andre. Hun havde planer om at lave en praksis på St Mungo, hvis hun kunne få høje nok karakterer. Hun og Ron havde stadig ikke indset, at de hørte sammen, men Harry var sikker på at der ikke ville gå længe før det gik op for dem. Ron ville stadig have de to skulle være aurorer. Harry håbede bare, at Ron en dag ville acceptere, at han havde fået nok af onde bastarder og ville lave noget andet.

Draco havde forsøgt at glemme, at Harry havde hjulpet ham. Han ville ikke acceptere, at en Gryffindore havde redet ham og hans mor fra Azkaban - han havde problemer med dette i uger. Da Draco vendte tilbage til Hogwarts, forsøgte han at ignorere Harry. Efter nogle uger forstod han hvor voksen Harry var blevet. Måske skulle han begrave stridsøksen. Fornyeligt fandt han ud af, at han så på Harry på en ny måde. Tanken var forvirrende for ham. Efter noget tid gik det op for ham, at han aldrig havde været tiltrukket af Pansy på den måde han troede han burde være det. Ideen om at skulle have sex med hende eller andre kvinder, gav ham kvalme.

Draco besluttede, at han ville være venlig mod Harry, om han kunne lide det eller ej. Han var bare ikke sikker på hvordan det skulle gøres. Draco sad i klassen og så på bagsiden af Harrys hoved og overvejede hvordan han skulle skabe fred med ham. Draco tænkte at han måske bare skulle tale med ham og lade tingende udvikle sig derefter.

”Potter” sagde Malfoy højt. Harry vidste straks hvem det var, han kunne genkende stemmen hvor som helst. Han besluttede at høre hvad Slytherin drengen havde at sige. Da Harry stoppede, kunne Draco ikke tro det; at han var ved at få en chance for at tale med denne mand, der måske havde reddet hans liv.

”Ja Malfoy” sagde Harry med nysgerrighed i stemmen. Han havde holdt sig væk fra Harry siden de kom tilbage fra helligdagene, så hvad Draco ville havde han ingen anelse om. ”Jeg vil gerne tale med dig” mumlede Malfoy mens han førte Harry mod et tomt klasselokale. Da de begge var i klasseværelset, lukkede Draco døren bag dem, han ønskede ikke, at nogen skulle se dem sammen. Harry forsøgte at fokusere alt andet i lokalet end den anden mand i lokalet. Han kiggede på væggene, kateteret… Draco kunne ikke forstå hvorfor Harry ikke ville se på ham, men han ville ikke give op. Han havde brug for at tage chancen, måske var Harry også homoseksuel og alle spændingerne imellem dem, havde altid været uforløste seksuelle frustrationer. Den tanke gjorde Droca glad.

”Ja” sagde Harry højt, da det var tydeligt, at Draco ikke ville sige noget. Indtil Harry kiggede op forblev Draco tavs. ”Potter! Kig på mig for fanden da, jeg vil ikke bide dig”. Det var mærkeligt, at Harry så på ham og lo, og sagde noget Draco ikke havde ventet: ”Hvem siger, at jeg ikke vil have dig til det?”.

Dette fik Draco til at blusse op og Harry grinede i rædsel ved sit eget svar. Han kunne ikke flirte med malfoy; kunne han? Var han overhovedet homoseksuel. Harry holdte øjenkontakten og mistede sig selv til havet i de grå øjne. Hans tanker var fyldt op med beskidte ting, han ville gøre med Slytherin drengen, men han havde ingen ide om, hvor det kom fra.

”Jeg er ked af det. Jeg har handlet som idiot i løbet af de sidste par uger, og jeg vil gerne fortælle min mor og jeg er dig evig taknemmelig for du redet os fra Azkaban”. Draco følte sig ubehageligt til mode og bemærkede pludselig at han og Harry var alene i rummet. Han kunne jo bare kysse Griffendore drengen og alt der kunne ske var, at Harry ville skubbe ham væk. Han kunne altid benægte det, hvis Harry skulle fortælle det til nogen.

”Når det var alt hvad jeg ville sige” sagde Draco i et venskabeligt og lidt nervøst tonefald. Harry så stadig på ham og havde ikke sagt noget under hele seancen. Harry bekendtgjorde at de stod lige og nu kunne nedlægge våbenhvile. Draco kunne danse af glæde ved at høre det ord. ”Betyder det vi kn være venner nu” spurgte Draco. ”Vi får se” svarede Harry. De gav hinanden hånden og ved berøringen af Dracos fingre sitrede det i hele Harrys krop.

Efter Harrys mærkelige møde med Malfoy følte han sig meget begejstret og overvejede de mange ting han ville gøre med denne mand. Alle disse tanker kunne han ikke få ud af hovedet og han havde ingen ide om hvem han kunne spørge til råds; hvem på skolen kendte han, som var Homoseksuel. Han indså der var noget han kunne gøre, for at få alle de frække tanker ud af hovedet - han ville skrive dem ned.

Måske ville han stoppe med at tænke så meget på Malfoy på den måde, og måske en da være venner med ham. Det var som om Draco ønskede at være hans ven. Hvorfor vidste han ikke, men han var tilfreds med at tro, at Draco ikke bare ville være hans ven, fordi han var kendt. Det ville være en god ting, især når Ron og Hermione indså hørte sammen.

Sådan besluttede Harry potter sig for at blive en erotisk gay fiction skribent. Han besluttede han ville tale med Hermione. Han vidste, at hun ville være i stand til at hjælpe ham. Han var bare bekymret for, om hun ville dømme ham, på hans seksuelle præferencer. Da han fandt Hermione sad hun med en bog i Griffendores opholdsstue og han besluttede sig for at bede om hendes hjælp.

”Hej Hermione” sagde Harry, og pigen med det buskede hård så op fra sin bog.

”Hej Harry, hvad så?” sagde hun, og Harry var bekymret for hun vidste noget. Harry fortalte han havde snakket med Malfoy og de havde indgået en våbenhvile og at han havde takket Harry for at have hjulpet ham.

”Fedt nok” svarede hun og kiggede ned i sin bog får et øjeblik. ”Vidste du, at han er homoseksuel” tilføjede hun.

Harry var chokeret, men det gjorde ham også meget lettet. Når han var afklaret omkring hans egen seksualitet, ville han gå hen og tale med Draco. Måske skulle han bare gå hen til Draco og tale med ham om hvordan han fandt ud af det. Måske var han jo bare bi eller nysgerrig, tænkte Harry.