SPØGELSET PÅ DEN GAMLE GÅRD

Del 6

Af oleole13

Sådan gik det i tre uger, altså to uger foruden, den, jeg lige har fortalt om. Oliver og jeg mødtes på toilettet ved formning efter historietimerne, og jeg cyklede hjem med spermvåde trusser og en øm hals.
Bjarne og jeg suttede gensidigt hinanden af, det vil sige, han gav mig en voldsom orgasme ved at være grov ved mine nosser, og han kneppede mig ned i halsen.
Og det bedste var, at spøgelset viste sig hver lørdag aften, og det gav mig også en godt øm hals med sin stive hestepik.

Så var det den fjerde lørdag, hvor der skete noget nyt.
Efter at have mundkneppet mig et par minutter, trak karlen sig ud, rejste mig op, og førte mig hen til savbukken. Ja, savbukken, væggene til karlekammeret var væk, og det samme kunne man sige om resten af karlekammeret. Men han førte mig altså bukseløs, hvor de så var blevet af, hen til savbukken, hvor han placerede mig tværs over. Så lå jeg der med kun en bluse mellem maveskinnet og de skarpe trælister, men jeg mærkede det ikke.

Jeg mærkede til gengæld, at han med to fingre følte på mit røvhul og straks efter pressede dem ind, kørte dem lidt ind og ud, men erstattede dem så med pikhovedet. Ja, som før sagt var han ikke en af dem, der lagde vægt på det finere forspil, så inden jeg overhovedet havde nået at tænke tanken, var hans hestestore kneppekølle allerede halvt inde i mig.

Jeg havde ikke før haft en pik derinde, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente af følelser, men jeg følte mig herligt fyldt ud, og pikkens gnubben mod røvlæberne og ikke mindre mod min prostata blære, var sand lykke!

Han kneppede hårdt og længe, og jeg tror, jeg selv spermede mindst to gange, inden han fyldte min tarm med sin rigelige udladning.

Så var han væk, og jeg mærkede de skarpe kanter af trlisterne mod maveskindet. Noget ør i hovedet og øm i røven, fik jeg rejst mig fra bukken. Jeg mærkede med et par fingre mod det ømme røvhul, og fik noget vådt og slimet på dem. Jeg stak dem i munden, og det var helt klart smagen af sperm, og min egen lå i en pøl under savbukken.

Ugen, der fulgte, gik på samme måde. Vi var nu inde i november, og natten efter min anden tur over savbukken, trak det op til uvejr.
Bjarne ringede og bad mig om at sørge for, at alle vinduer og døre var forsvarligt lukket. Han havde hørt i vejrudsigten, at der var fare for orkan, og han advarede mig mod at gå ud, for man risikerede at nogle af tagpladerne fra længen kunne blæse af.

Og orkanen kom, og det ruskede og bragede, døre og vinduer holdt, men som frygtet røg der et par af pladerne på længen.

Efter skoletid om mandagen kom Bjarne med ud til gården for at besigtige skaderne. Foruden pladerne fra taget, var den gamle vogn sunket helt sammen, og nogle store grene var knægget af træerne. Stuehuset var gået helt frit.

Vi får Svendsen herud i morgen, han kommer alligevel med grus til vejen. Han er en svend til at rydde op, og han må også hellere tage liget af den gamle vogn med, nu han kommer med den vogn med grab.

Da jeg kom hjem tirsdag, var det hele så godt som i orden, to mand arbejdede stadig med at fastgøre pladerne på lænden, men resterne af den gamle hestevogn og de afbrækkede grene lå på lastbilens lad.

I historietimen forsøgte jeg som sædvanlig at fange Olivers blik, men det lykkedes kun en gang, og da så han ligesom lidt spørgende tilbage, da jeg smilede til ham. Jeg så ingen onanibevægelser med armen, og ingen af klassekammeraterne syntes at holde særlig øje med ham. Efter timerne gik han ud sammen med et par kammerater, og ikke sidst.
Der var naturligvis ingen spermklud på hans bord, men jeg sad alligevel bukseløs og med stiv pik på toiletkummen ved formningslokalet og kiggede forventningsfuldt på den ulåste dør. Da jeg havde ventet en halv time uden Oliver var dukket op, hang pikken lige så slap og skuffet som resten af mig.

Da Bjarne og jeg sad med lørdagsøllen, var det i hvert fald i begyndelsen kun mig, der havde en prominent bule i bukserne. Der var jo ikke noget græs at slå nu længere, men der havde stadig været nogen oprydning efter orkanen, og så var Bjarne begyndt at hjælpe med den indvendige rengøring, som ikke havde haft min første prioritet.
Jeg var noget i syv sind, hvad var der sket? Hvorfor var Bjarne pludselig så tilbageholdende, og hvorfor var Oliver ikke dukket op? Havde det noget med hinanden at gøre? Havde jeg gjort et eller andet forkert?

Jeg besluttede, at overlade et evt. udspil til Bjarne.

Det kom også lidt efter, men temmelig mere usikkert end jeg var vant til.

Vi er jo, om jeg så må sige, sagde han, i samme båd. Vi er begge alene for tiden, og må klare vores sager selv, sagde han, og smilede lidt usikkert. Jeg håber ikke, du bliver sur over, hvad jeg siger, og ikke vil være ven med mig længere.

Jeg kan overhovedet ikke tænke mig, hvad jeg skulle blive sur over, og ikke noget af, hvad du kan finde på at sige, vil skade vores gode forhold, så sig kun rooligt frem.

Jo, altså, vi er begge alene for tiden, og må klare vores sager alene, du ved, og han smilede igen lidt usikkert. Og så er det, at jeg har lagt mærke til, at du tit har en stor bule i bukserne, når vi er sammen, og når jeg ser det, reagerer min pik også, og så var det jeg tænkte, om vi måske kunne finde ud af noget sammen, så jeg ikke skulle vente med at spille den af, til jeg kom hjem.

Jeg var lige ved at grine højt og udbryde: hold nu op med det skuespil Bjarne, du har jåo allerede i flere måneder kneppet min hals øm, fyldt den med din sperm og straffet mine nosser! Men et eller andet holdt mig tilbage. Det virkede på ingen måde, som om han spillede uskyldig og blufærdig, så jeg tog mig i det og sagde i stedet:

Det er fint med mig, Bjarne, har du tænkt på noget bestemt?

Jo altså, sagde han og rømmede sig, hvad med at vi spillede pik samtidig, og sådan at vi kunne se hinanden?

Helt fint med mig, sagde jeg og rykkede min stol fri af bordet, kastede et håndklæde hen til ham og tog selv et viskestykke. Ryk din stol ud, så jeg kan se din pik, når du tager den frem, og brug så håndklædet til spermen.

Imens jeg sagde dette, havde jeg knappet mine bukser op, trukket lynlåsen ned, og nu sås min hårde bule i trusserne ganske tydeligt.

Det var bare det, der skulle til for at overbevise Bjarne om, at jeg var med på hans forslag, og han var ikke sen til at følge mit eksempel, og også hans stang var hård.

Han ventede så på mit næste træk, og jeg lod ham ikke vente længe, jeg havde allerede længe trængt til at få min stivert ud i det fri.

Så sad vi der og spillede hver sin, mens vi nøje fulgte den andens mindste bevægelser. Jeg tror, det var Bjarne, der kom først, men vi havde begge en rigtig god udløsning.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg om aftenen fandt Bjarnes håndklæde frem, og med hans sperm om pikken, spillede jeg den af en gang til.
Der er nu gået et par måneder, og vi er i begyndelsen af februar, og der er kommet godt med sne. Bjarne har travlt med at rydde ved skolen, og Svendsen har ryddet min vej, så jeg kan trække cyklen ud til hovedvejen, og den er ren nok, til at jeg kan cykle resten af vejen.

Historien med Oliver er helt forbi, han opfører sig i alle måder som en helt almindelig dreng, hverken mere eller mindre seksfikseret end de andre drenge i klassen, og jeg spekulerer på, om det med ham og mig kun er noget, jeg på en eller anden måde har drømt. Men så alligevel. Det billede, han tog af mit ansigt pyntet med hans sperm, ligger faktisk på min computer, og det gør også den lille film, hvor jeg onanere på toilettet med hans spermfyldte klud om pikken!

Bjarne og jeg er kommet så langt, at vi sutter hinanden og også så småt mundknepper, men endnu ikke ned i halsen, og vi nøjes begge to med at nulre hinandens nosser blidt.

Så var det en lørdag aften, at jeg manglede brænde til ovnen, og banede mig vej ud til brænderummet. Da jeg kom ud med kurven fuld og satte den for at lukke døren, syntes jeg at høre en lyd, som hestehove der gned mod sten inde fra vognporten, det måtte undersøges, så jeg gik derind og tændte lyset. Straks forsvandt lyden, men jeg opdagede, hvad jeg ikke før havde lagt mærke til, at et af hjulene fra den forliste hestevogn stod op ad væggen i den tidligere hestebås.

Slut på historien og spøgeriet!

Kommentarfeltet virker ikke, skriv venligst en bemærkning til fritzole@gmail.com