Krokodille tængernes magt

Min pik stritter stadig - den Viagra han tvang i mig, er ret effektiv - det her er SÅ ydmygende.

Per går hen til bordet og roder i tasken og kommer over til mig med det han har fundet frem.

Jeg får bange anelser, da han viser hvad han har fundet frem.

Det er krokodillenæbbene. Nogle små, superstramme klemmer med takker til at hænge i brystvorter eller testiklerne og som borer sig ind i huden og er meget smertefulde.

Takkerne er dog dækket af en gummihætte, der gør dem udholdelige at have på. Klemmerne er forbundet med en kæde.

Han fjerner gummihætterne og putter dem i sin jakkelomme. Han tager fat i mine brystvorter med sine fingre og klemmer og nulrer dem hårdt til de hæver op.

Så sætter han klemmerne fast i mine brystvorter - han fortrækker ikke en mine i ansigtet.

De niver og bider for sindsygt og jeg rusker kroppen af smerte samtidig med at jeg hyler inde bag mit knebel.

Selvom jeg har fået manchetter på istedet for håndjern, får jeg stadig smerter i håndledende ved mine bevægelser.


Han læner sig helt frem til mig og taler til mig for 3. gang koldt: "Noget for noget - du slap for håndjernene, nu kan du nyde dem her istedet"..... Jeg kan ane et triumferende tonefald i hans stemme.

Han går over til bordet og tømmer sine lommer for hætter.

Smerterne er forfærdelige. Mine brystvorter har ikke været "trænet" i lang tid og det gør dem meget ømfindtlige. Og det ved han udmærket godt.

Han kommer over til mig, han har noget i hånden - da han løfter den op kan jeg se det er klappen til øjnene. Han fæstner den med alle trykknapperne. Der bliver mørkt.

Han forlader nu rummet igen og låser døren efter sig.

Lyden fra hans trin bliver fjernere og fjernere. Atter står jeg alene i mørke og i ulidelig smerte fra brystklemmerne.

Jeg har ingen tidsfornemmelse. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har tilbragt i dette rum.

Smerterne fra klemmerne på brystvorterne har dæmpet sig, men ved den mindste bevægelse der får kæderne mellem klemmerne til at bevæge sig, vender smerterne tilbage lige med det samme.

Jeg skal tisse, men lige nu kan jeg stadig holde mig.

Tankerne flyver rundt inde i mit hoved.

Dette har Per aldrig gjort, og jeg er klar over han vil hævne sig over jeg tog magten fra ham.

Det værste er, at han næsten ikke taler til mig og straffer mig usandsynligt hårdt, hvis jeg taler til ham.

Der er intet stopord og han nyder helt åbenlyst at bringe mig langt ud over mine grænser.

Og det er helt sikkert, at dette er planlagt i lang tid. Så det er langtfra slut.

Jeg nåede at lægge mærke til, at der var helt mørkelagt i lokalet.

Han havde taget sit ur af inden han kom ind, så det er helt bevidst, at jeg er uden tidsfornemmelse. Aner ikke om det er nat eller dag. Men det er et halvstort lokale, ihvertfald den del der er foran mig.

Min pik stritter stadig, det er begyndt at gøre en anelse ondt. Selvom jeg er alene, er det meget ydmygende at være spændt op på denne måde, stående på tæer, med hænderne bundet over hovedet og med et lem der står lige ud i den blå luft.

Uden at kunne se og sige noget. Og så er jeg tissetrængende...

Pludselig hører jeg lyden af sko, der slår mod gulvet - denne gang kommer de hastigt nærmere rummet.

Hvad sker der? Nøglen bliver sat i låsen og døren går op. Han træder ind i lokalet og smækker døren i efter sig med et brag.

Det giver et spjæt i mig. - Han går forbi mig med kontante skridt over til bordet. Han roder i tasken, finder det han søger og går om bag mig.

Jeg er helt forvirret - hvad sker der? Det er som om han har opdaget noget, jeg har gjort forkert.

Uden et ord, begynder han at piske mig.

Denne gang er det ikke antennekablet han bruger, men en 1½ meter lang pisk i flettet, kraftigt læder.

Jeg kan genkende lyden og de smerter den giver. Den er modbydelig - og han slår til.

Slagene rammer præcist på ballerne og det føles som om de skærer sig ind i huden.

Det kan de ikke, men slår man hårdt nok, kan det efterlade et par baller der er mørkeblå af blodudtrædninger. Og slår han længe nok de samme steder, kan huden briste i små pletter og begynde at bløde.

Det er hans yndlingspisk, fordi den udover at slå fandens hårdt, også er nem at håndtere.

Kroppen slingrer frem og tilbage, mens jeg skriger af smerte inde bag kneblet - kæden mellem klemmerne danser lystigt, men smerterne fra brystvorterne overdøves af smerterne fra de vedholdende piskeslag. De falder nådesløst.

Jeg ville ønske jeg kunne besvime, men sådan fungerer det bare ikke.

Tårerne kommer op i mine øjne - mine skrig er blevet til en kontinuerlig klagen og hulken.

Han viser en lille smule nåde, ved at stoppe slagene på ballerne, men fortsætter oppe på den øverste del af ryggen.

Jeg kan bide de første 5-6 slag i mig, men det ansporer ham til at slå hårdere og så knækker jeg også der.

Slagene falder tungt og med et lille, ondskabsfuldt klask. Ikke som de lange piske med et højt smæld.

Blot et lille klask der ikke lyder af meget, men forsager en smerte der er vanvittig.

Jeg når ikke at tælle slagene, men der kommer mange og de kommer taktfast med 2 sekunders mellemrum - uden nåde. Jeg hulker inde bag mit knebel - af smerter og af ydmygelse. Til sidst stopper han.

Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvor mange slag han har givet mig, men det er mange. Mine baller og min ryg føles som om de ligger på glødende kul.

Han stiller sig lige foran mig - jeg kan høre han trækker vejret dybt.

Han fjerner klappen for øjnene, smider den over på bordet og så tager han uden tøven fat i kæden mellem klemmerne og trækker lidt.

Smerterne kan ikke beskrives - jeg hyler op inde bag kluden og prøver at følge med hans hånd. Han kigger iskoldt på mig uden at fortrække en mine.

Han trækker lidt mere. Jeg kan ikke komme længere med min krop - den er spændt for hårdt op.

Jeg kan kun skrige. Han trækker lidt mere. Det føles som om han er ved at flå mine brystvorter af - og til sidst med et hurtigt træk, flår han klemmerne af brystvorterne.

Det sortner for mine øjne og jeg bliver næsten svimmel, samtidig med at jeg får en fornemmelse af kvalme.

Så snart klemmerne har sluppet deres tag, fortager smerterne sig lidt, men de er stadig så stærke at jeg skriger hvad jeg kan. Langt væk kan jeg høre han lægger dem på bordet.


Han lader mig stå lidt og komme til hægterne. Han går om bag mig og finder stolen og slækker kæden så jeg kan komme ned og sidde.

Min pik er så småt begyndt at miste erektionen - men uden videre omsvøb, tager han fat om pikken med den højre hånd og trækker forhuden frem og tilbage indtil den er oppe og stå igen.

Han står og kigger lidt på mig, og vendte så enden hen til min pik, om kom min stive pik op i hans ende.

Han begynder at ride mig, hårdere og hårdere så min røv kurrer lidt frem og tilbage over stolen.

Min baller er monsterømme efter den omgang og bevægelserne frem og tilbage gør det absolut ikke mindre smertefuldt.

Han er rigtigt liderlig og rider mig hårdt, mens jeg sidder i stolen og med armene over hovedet og klynker af smerterne fra ballerne, de føles som om jeg sidder på et tæppe af tegnestifter.

Så sætter han farten ned...... - Han læner sig lidt tilbage- kigger iskoldt på mig.

Siger kort og lavmælt: "Jeg ejer dig"..... han bevæger sit underliv op og ned.

Jeg kaster hovedet tilbage i smerter og skriger hæst og længe, som om smerterne varer ved med samme styrke.

Per sætter farten op igen, knepper mig mens jeg skriger - han kan takke Viagra'en for at min pik er til noget som helst lige nu - for satan de smerter overgår alt andet i aften.

Jeg er helt fraværende og forvirret mens min bøddel voldtager mig.

Og så kommer han i et hæst råb igen. Han ryster over hele kroppen samtidig med han presser sin krop ind mod min. Han har sine hænder omme i min nakke og holder mit hoved ind mod hans ene skulder.

Han sidder lidt - så rejser han sig op, går over til boksen der styrer motoren - og hejser mig op igen. Denne gang kun til at jeg står på flade fødder. Jeg vælger klogeligt at holde kæft.

Han går over og finder klappen, går over til mig og atter er

jeg spærret inde i et mørke. Min pik er på vej ned. Dejligt...

Han går over og roder med tingene på bordet i lidt tid - og uden et ord efterlader han mig atter alene i rummet.

Hele min krop gør ondt. Per har gjort mange ting ved mig gennem årene, men de mange ting der er sket her overgår alt, hvad jeg i min vildeste fantasi kunne tro han kunne finde på.

Der går ikke lang tid, inden lyden af hans sko nærmer sig døren igen og han træder ind. Han går direkte hen til mig og fjerner remmen med bolden og kluden.

Jeg tør ikke sige noget - Så fjerner han klappen foran mine øjne.

Han har tømt bordet og pakket tasken. Han smider bold, klud og klap ned i tasken. Det er vist ved at være slut.

Går atter om bag mig og sætter stolen ved mine ben og går over og slækker kæden til jeg er nede og sidde.

Han går over bag mig og henter kæden han brugte til min hals, samler den op og kommer hen og fører den nedover mit hoved, ned om halsen. Han lader den løse ende hænge bag mig.

Han stiller sig foran mig, sætter hænderne i sine lår og kigger ned på mig:

"Vi kører snart hjem", siger han lavmælt. Jeg skal næsten holde vejret for at kunne høre ham.