Jeg kan se allerede på lang afstand, at det er mig, han venter på. Han står der på gangen i skolen et stykke væk, hvor jeg kommer til at gå om lidt, og i samme øjeblik han ser mig, kigger han alle mulige andre steder hen. Sådan er de tit.

Hvem er det nu, han er? Han er i hvert fald fra én af de ældste klasser, noget ældre end mig selv. Og meget højere. Jeg tror, jeg kan huske ham som én af de der sportsdrenge. Én af dem, jeg normalt ville være lidt bange for. Men ikke her. Det er tydeligt, at han er nervøs. Og her er det mig, der bestemmer.

Men jeg har aldrig talt med ham før. Så er det altså rygtedes så langt, tænker jeg. Med en lille smule fortrydelse.

Jeg går lige fordi ham. Det eneste, jeg gør, er, at jeg bare lige nikker nærmest umærkeligt til han. Han træder sig selv lidt klodset over tæerne og trasker efter mig på en påtaget diskret måde.

Hvor skal vi gå hen. Jeg overvejer toiletterne, men det er ikke optimalt. Der er det lille instrument-rum i musiklokalet. Der ville ikke være nogen på det her tidspunkt på dagen. Hvis der ikke er låst, så er det godt.

Jeg trækker ham efter mig med en usynlig tråd hen til musiklokalet. Der er ikke låst. Der er heller ikke nogen på gangen, så vi går indenfor.

Derinde vender jeg mig om og kigger ham direkte i øjnene. Lidt trodsigt. Udfordrende. Ved han, hvad han laver?

Han går i stå et øjeblik, paralyseret. Så kommer han pludselig i tanke om, hvad jeg venter på og han begynder at fumle lidt febrilsk med sin taske. Han fisker en konvolut frem og rækker den frem til mig, lidt for hektisk. Jeg tager konvolutten helt roligt. Åbner den. Jeg er blevet hurtig til at vurdere mængden, uden jeg behøver at tælle. Jeg kan mærke hans rastløshed. Han ved, jeg vejer ham. Vurderer ham. Overvejer om jeg vil acceptere. Måske fortryder han endda lige nu, selv om han desperat håber, han får lov.

Jeg trækker den lige en anelse mere. Bare for sjov. Så kigger jeg op på ham og nikker. Hans skuldre sænker sig og et smil breder sig i hans ansigt. Jeg stikker konvolutten ned i min egen taske.

Jeg låser døren og åbner ind til det lille instrument-rum. Lader ham gå ind først. Så står vi der. Et øjeblik uden handling.

Han roder lidt ved sine bukser. Så ser jeg bulen. Den aflange forhøjning, der ligger til den ene side. Hvor længe mon den har været sådan? Siden jeg nikkede? Eller siden han stod og ventede? Eller siden han talte indholdet i konvolutten? Der er noget næsten smertefuldt i hans øjne. Jeg gætter på, det har stået på længe.

Jeg stiller mig på knæ foran ham. Jeg kan se, han holder vejret en smule. Jeg knapper ham op. Befrier den. Holder den mellem mine fingre. Den er ret stor. Jeg kigger op på ham. Der er stjerner i hans øjne. Mens jeg stadig holder hans øjne fast med mit blik, åbner jeg munden og bevæger mig ned over den. Jeg ved ikke, om jeg kan sluge den helt. Men jeg vil. Han skal vide, hvem han har med at gøre. Jeg kan ikke trække vejret og den er på vej ned i min hals. Men jeg ignorerer kvælningsfølelsen og fortsætter. Min næse begraver sig i hans hår. Jeg kan dufte en sød duft af hans ophidsede sved. Jeg fastholder stadig hans blik. Han ligner én, der lige har set et mirakel, han ikke helt er i stand til at forklare.

Jeg lader ham glide ud igen og træder et par skridt væk fra ham. Så begynder jeg langsomt at at tage tøjet af. Ikke hurtigt og et stykke tøj ad gangen. Lader ham få sit show. Han æder mig med øjnene. Til sidst står jeg nøgen og sårbar over for ham. Min spinkle krop, som de alle har famlet hen over med deres næver. Givet mig gaver og konvolutter. For at få lov at eje overfladen af den her hud for en tid. Og lige nu er den hans. Tanken om det, om at været ejet, købt og betalt, gør forskellen. Jeg vokser og mærker spændingen, den ustyrlige lyst dernede. Den sitrende, sindssyge liderlighed i min pik og hele min krop.

Jeg går hen til ham igen. Stikker min lille hånd op under blusen på ham. Mærker en stærk mave. En sportsmand nedenunder. Styrke. Det sætter ham igang. Han flår sin bluse af. Hiver sine bukser ned og humper ud af sko og bukseben lidt ubalanceret. Og så står ham der nøgen. Jeg er imponeret. Han må gerne tage mig.

En smule intimideret rækker han hånden frem. Jeg mærker en varm, stor hånd på det øverste af min mave. Min hud tager imod ham. Tillader at den glider op, sætter stød i mine brystvorter, da dem glider hen over. Glider ned, helt ned. Lukker sig om min pik. Jeg kan se, det får hans egen pik til at gibbe. Han er overrasket over, hvor godt han kan lide at famle på mig.

Jeg kigger ham et sekund udfordrende i øjnene. Så vender jeg mig om. Kom nu. Tag mig.

Så mærker jeg hans krop bag mig. Han ved slet ikke, at det her normalt kræver smørelse. Men jeg vil give ham lov alligevel. Jeg kan godt. Det giver bare hans store pik den mere modstand at glide imod. Han vil kunne lide det.

Han fumler og nøler lidt. Jeg rækker om og griber rundt om den. Styrer den det rigtige sted hen. Det helt rigtige. Og så støder jeg en anelse imod. Mærker presset. Og så det mere . Mærker hovedet glide ind. Mærker hele min krop reagere på indtrængningen. Den velkendte lille smerte og panik, hurtigt afløst af iver. Efter mere.

Jeg mærker hans hænder tage fat i mine hofter. Godt. Så har han fanget den. Nu vil han have sin vare.

Så støder han. Skubber sig ind mod mig. Hiver mig ind til sig. Jeg mærker, at jeg bliver invaderet. Taget. Jeg har ham inde i mig. Helt inde.

Det kan han godt lide. Jeg mærker en hysterisk eufori i hans krop bag mig. Noget tager over. Ikke mere fumleri. Det går op for ham, at han har købt mig, han må godt. Og jeg kan mærke, jeg overgiver mig. Min krop er hans.

Nu tager han mig. Han begynder at støde til. Jeg kan næsten mærke den sensation, der giver i hans pik. Jeg nyder at være den dreng, der bliver taget af en anden dreng. Som er til salg. Som rygtet siger, man kan købe.

Hans lyde bliver dybere. Tungere og styrende. Jeg giver ham et klynk. Lader ham vide, jeg underkaster mig. At han gør mig godt. Han giver mig mere. Han lægger sig ind mod mig og griber rundt om min krop. Kniber mine brystvorter. Klemmer min pik. Knepper mig.

Jeg ved ikke hvor længe. Han må fortsætte for evigt for min skyld. Men pludselig beslutter han sig for at kaste mig til jorden. Jeg ligger på ryggen. Hans pikker virker så gigantisk. Han angriber mig med den igen. Jeg spreder benene og løfter dem, så han rammer rigtigt. Lader mig fylde ud igen. Låser mine ben fast rundt om hans hofter og bag om hans lænd, mens han går hårdt til værks igen. Jeg vil have det hele fra ham. Jeg nyder at se musklerne markeres på hans skuldre. Mærker den stærke krop over mig.

Jeg borer mit blik ind i hans øjne og holder dem fast. Jeg kan se vanviddet og nydelsen derinde. Han ville ikke kunne huske sit navn, hvis jeg sagde det lige nu. Hvis jeg kendte det. Der er kun det her lige nu, og den dreng han ser, der skal have hans pik.

Og så ser jeg det i hans øjne. Den første lille gnist. Et lys, der vokser og vokser, antændingen. Mærker eksplosionen samles langsomt i hele hans krop og intensiteten sitre i hans iris. Hele øjet gnistrer. Men han må ikke lukke øjnene. Jeg holder blikket fast. Mærker pikken hamre i bund som et stempel lynhurtigt igen og igen nu. Og så eksplosionen. Brølet og stjernernes der sprænges i hans øjne. Det lyser hele rummet op.

Jeg ligger og mærker, hvordan hans krop og hans pik langsomt falder igen. Så sker det. Det går op for ham, hvad han egentlig lige har gjort. En underlig blanding af skam og fryd vælter ind over ham. Frygt. Kan han stole på mig. Han aner ikke, hvad han skal sige. Men jeg ser det. Jeg ser det i dem hver eneste gang.

Vi tager tøj på i stilhed hver for sig. Vi går ud af rummet sammen uden at sige et ord. På gangen skilles vi og går hver sin vej. Mens jeg stadig mærker følelsen af ham inde i mig.