1. skoledag
Hemingay · â -
OK, jeg mÄ indrÞmme, at fÞrste dag i den nye skole faktisk er gÄet glimrende. Ja, bedre end forventet. Jeg skal godt nok lige vÊnne mig til, at det er en kostskole. Man kan ikke bare lige tage hjem, nÄr skolen er slut. SÄ man er ligesom nÞdt til at vise sig fra sin bedste side hele tiden. VÊre hÞflig. Ikke afvise nogen.
I starten af dagen var jeg ikke rigtig sikker pÄ, det gik sÄ godt. Jeg var nervÞs. Var ikke sikker pÄ, nogen ville kunne lide mig. Jeg er jo lidt en lille skid, sÄ jeg var bange for, de ville tro, jeg ikke hÞrte til pÄ deres klassetrin. Og i starten var der heller ikke rigtig nogen, der sagde noget til mig. Jeg blev prÊsenteret i klassen og fÞlte de nedstirrede mig alle sammen. Det var lidt underligt med sÄdan en skole helt uden piger. Hvordan mon det bliver. Af en eller anden mÊrkelig grund generede det mig faktisk ikke. Jeg er ikke rigtig kommet i gang med det med pigerne endnu.
Jeg fik en plads og satte mig ned. Ved siden af en fyr. Han var ogsÄ lidt et lille pjok ligesom mig selv, sÄ det var sÄdan set meget godt. Han sÄ rigtig sÞd ud. Jeg blev lidt rÞd i kinderne og han smilede ogsÄ lidt genert. Men han sagde ikke noget. Timen startede. Ingen talte til mig. Det blev frikvarter. Og ingen talte til mig. Ham min sidemand forsvandt nÊrmest med det samme, og ingen andre nÊrmede sig mig. SÄ jeg begyndte at blive endnu mere nervÞs. For at det ville blive sÄdan her altid. De nÊste par timer var ok sÄdan rent fagligt, og jeg fik ogsÄ sagt lidt. Men mellem timerne var der ikke rigtig nogen, der sagde noget til mig. Jeg ville Þnske, jeg bare var sÄdan én, der gik over og tog fat i den fÞrste den bedste og begyndte at snakke. Men sÄdan er det ikke med mig. Jeg venter lidt pÄ, at nogen nÊrmer sig. Jeg kan ikke sÄ godt selv. Det er lidt ligesom om jeg stÄr inde i en glasklokke.
I de sidste timer havde vi idrÊt. Det var der det hele Êndrede sig og blev til en god dag. Dem havde jeg ellers vÊret nervÞs for de timer. Det var lidt grÊnseoverskridende at skulle til idrÊt lige den fÞrste dag. Har aldrig vÊret sÄ vild med det der omklÊdningsrum. Ved ikke rigtig hvorfor. MÄske bare fordi jeg er sÄdan en splejs.
Vi bÄde lÞb og spillede pÄ nogle hold, og det gik egentlig godt nok. Jeg fik endda lavet point og var helt stolt af mig selv. SÄ skulle vi i bad bagefter. Jeg var ikke sÄ vild med det. Overvejede om jeg kunne snige mig uden om det og bare gÄ op og finde mit vÊrelse. Men jeg var alligevel blevet svedt, og jeg sÄ hurtigt, at der ikke var nogen vej uden om. Alle andre smed tÞjet og gik i bad. SÄ jeg besluttede mig bare for, at det var noget, der skulle overstÄs. Jeg smed hurtigt bÄde blusen og shortsne og underbukser og det hele og spankulerede ud under bruseren og lod som ingenting. Jeg ville ikke rigtig kigge nogen i Þjnene, sÄ jeg skyndte mig at lade som om at vandet gjorde, at jeg mÄtte lukke mine Þjne, og sÄ vaskede jeg ellers min krop pÄ en frisk og jeg-er-da-slet-ikke-genert-agtig mÄde. Det var fÞrst efter lidt tid, at jeg fik fÞlelsen af, at der var noget galt. Der var lidt stille og slet ikke sÄ meget af det der lidt skrÊmmende pjankeri og dril, som der altid er i sÄdan et rum. Jeg Äbnede langsomt Þjnene og kiggede mig omkring. Alle stod ret stille. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der var sket. Men det sÄ ud som om alle havde utrolig travlt med at kigge ned eller op eller alle mulige steder hen. Som om de undgik et eller andet. Det var lidt mÊrkeligt.
Men jeg kom ud igen og fik tÞrret mig, og mens jeg var ved at tage sokker pÄ, kom der pludselig én hen. Jeg blev helt overrasket. Det var én af de fyre, jeg med det samme havde regnet ud, var én af de lidt populÊre og farlige og helt sikkert ikke én af dem, jeg kom til at tale med. Men nu stod han der meget selvsikkert og rakte mig sin hÄnd.
"Hej - jeg hedder Martin," sagde han og gennemborede mine Þjne med et utrolig direkte blÄlyn af et blik. "Velkommen til skolen. Du skal nok blive glad for at gÄ her. Og bo her."
Jeg ville egentlig have sagt et eller andet, men der kom ikke rigtig noget ud, nÄr jeg Äbnede munden, sÄ jeg fÞlte mig lidt som en guldfisk, der stod der lidt hjernetomt og Äbnede og lukkede munden. Han grinede lidt og afslÞrede et sÊt virkelig hvide, virkelig lige tÊnder.
"Jeg tÊnkte pÄ - mine venner og jeg hÊnger lidt ud oppe pÄ mit vÊrelse, nu bagefter. Vil du ikke vÊre med?"
Og sÄ var det lige pludselig, at fÞrste skoledag alligevel var gÄet over al forventning. Der var faktisk nogen, der talte til mig. Nogen der rent faktisk inviterede mig til at hÊnge ud.
Nu sidder vi her pÄ vÊrelset. Det er ham Martin og en anden fyr, som jeg tror hedder Tom, hvis jeg fangede hans navn rigtigt, da han prÊsenterede sig. Og lidt til min overraskelse min sidemand fra tidligere i dag i den fÞrste time. Den generte fyr. Det undrer mig lidt, at han hÞrer til en vennegruppe med Martin og Tom, som begge er nogle helt andre typer. De er hÞjere og er typerne, der har bygget sig nogle muskler og et populÊrt omdÞmme. Det viser sig, at han hedder Frederik, men det er ogsÄ nogenlunde det, jeg ved, for han siger heller ikke sÄ meget. Han er virkelig genert og virker nÊrmest nervÞs. Eller ogsÄ er det bare mig, der er nervÞs. Det er vigtigt det her. Jeg er nÞdt til at gribe chancen og gÞre et godt indtryk, sÄ jeg ikke ender som en forsagt stakkel ovre i hjÞrnet af klassevÊrelset i resten af min skoletid. Men Martin og Tom sludrer, og spÞrger mig nogen gange lidt overfladisk om ting. De bladrer i et blad og tjekker opdateringer pÄ deres telefoner. Jeg er ikke sÄ trÊnet i det her. Med at hÊnge ud. Men jeg prÞver desperat at slappe af og ikke virke for anspÊndt.
Men sÄ bliver der ligesom lidt stille i rummet. Som om det er blevet tid til et eller andet, jeg ikke ved hvad er. Ikke fordi de Êndrer sig. Jeg kan bare mÊrke det. Men kort efter sig Martin noget.
"NÄeh men - jeg var da ellers imponeret, og lidt overrasket. Efter idrÊt. I bruseren du ved." Han siger det, mens han stadig kigger ned i sit blad, men jeg kan se, han smiler skÊvt. Jeg tror, det var henvendt til mig, og jeg burde sige noget. Men jeg forstÄr ikke, hvad han mener. SÄ jeg sidder bare igen og fÞler mig lidt som den der guldfisk. Han fortsÊtter lidt efter, stadig henvendt til bladet.
"Ja - af sÄdan en lille fyr at vÊre. SÄ er du da godt nok ikke sÄ lille igen."
Jeg tÊnker fÞrst, at det var en underlig modsÊtning at sige, fÞr jeg mÄske forstÄr, hvad det egentlig er, han siger. Men det kan han da ikke mene. Det taler man da ikke om.
"Hvad siger I drenge. SĂ„ I det ikke?"
Frederik siger ikke noget. Han er forsvundet ned i et blad. Men Tom kigger op og kigger pludselig direkte pÄ mig, lidt ligesom han skal til at sige en trussel.
"Ja det er rigtigt. Du har en stor pik."
Ordene rammer mig som et lyn. Det kan godt vÊre, de har ret. Jo, det har de vel nok. Jeg ved godt, den ikke er lille. MÄske er det en af grundene til, at jeg ikke er sÄ vild med fÊlles bad. Det er ikke sÄ fedt at skille sig ud. Men det er da ikke noget man taler om. Men jeg er nÞdt til at sige noget.
"Ehj, det ved jeg da sĂžrme ikke om man kan sige. Det...det er vel ikke noget..."
Martin kigger ogsÄ op fra sit blad nu og gennemborer mig igen med sine brÊndende blÄ Þjne.
"Hold op. Du ved det godt. Den er stor."
"Det er den stĂžrste, jeg har set," siger Tom.
Jeg kan ikke rigtig finde pÄ noget at sige. Men jeg er mig virkelig pinligt bevidst, at min ansigt brÊnder og jeg mÄ vÊre helt rÞd i knoppen.
"MĂ„ vi ikke se den igen?"
Det er Tom, der spÞrger. Og han spÞrger fuldstÊndig uden fortrydelse eller forlegenhed. Han kunne lige sÄ godt bare have bedt mig om at rÊkke mig det blad, jeg sidder med. Jeg kan ikke svare. Hvad fanden svarer man pÄ det? Det mÄ han da ikke. Det er da helt forkert. Men jeg kan heller ikke finde ud af at sige nej. Det er min fÞrste skoledag. Jeg mÄ ikke fÄ fjender fra starten. Og det er mÄske min eneste chance for at fÄ venner. Men jeg er lammet. Martin kigger stadig direkte pÄ mig. Han er heller ikke flov. Jeg vil egentlig slÄ blikket ned og trÊkke mig vÊk. Men jeg er fanget. Fanget af det blÄ blik.
Og jeg ved ikke hvad der tager mig. Men det viser sig, at det er svÊrere at sige nej, end at begynde at knappe bukserne op. Jeg knapperne dem op én ad gangen, og til sidst skubber jeg buksener lidt ned. Lige ned over balderne, for ellers er den faktisk ikke rigtig til at fÄ ud. Og sÄ tager jeg min hÄnd derned. Og fisker den frem.
Det fĂžles meget underligt. Jeg er lige ved at dĂž. Men de kigger begge interesserede ned.
"Frederik - prÞv lige at holde den frem, siger Martin. Der er noget, der har Êndret sig i tonen pÄ hans stemme nu. Der er egentlig stadig et venligt lag et sted, men nedenunder er stemmen pludselig utrolig bydene. Det var ikke et forslag. Frederik rejser sig med det samme op og gÄr herover. Og uden tÞven rÊkker han en hÄnd frem, tager fat under min pik og lÞfter den frem i lyset. Det giver et lille spjÊt i min krop. Det gÄr op for mig, at det er fÞrste gang et andet menneske end jeg selv rÞrer ved den. Han kigger ikke selv rigtig pÄ den. Han kigger bare ned i gulvet. Ikke vredt eller ked af det. Han gÞr bare, hvad der bliver sagt. Hans hÄnd fÞles varm under min pik. Det fÞles sÄ utrolig meget mere af noget, end nÄr jeg selv rÞrer ved den. Hvorfor gÞr det det?
"Ja," siger Martin. "Den er virkelig imponerende." BÄde han og Tom rykker tÊttere pÄ og studerer den fra alle vinkler.
Jeg har aldrig fÞlt mig sÄ udstillet i hele mit liv. PÄ en mÄde ydmyget. Jeg har aldrig oplevet noget sÄ pinligt. SÄ jeg forstÄr ikke, hvorfor der er et eller andet sted inde i mig, hvor det blusser af begejstring. Det begynder at vise sig. Jeg kan mÊrke det. IsÊr nÄr han rykker sin hÄnd en smule eller flytter lidt pÄ den. SÄ sender det nÊrmest smÄ chokbÞlger hele vejen gennem hver en centimeter af min pik og hele vejen op gennem min krop, og jeg skal kÊmpe for ikke at bukke under for de kuldegys, der gerne vil have det til at skÊlve i min krop. Den vokser. Og jeg er lige ved at dÞ over det.
Men de driller mig ikke. De stirrer bare mere og mere fascineret pÄ den. Og det fÄr den bare til at vokse endnu mere. Og nok en del mere end de havde regnet med.
"Ja, siger Martin igen med den der tone. "Frederik, se engang hvor meget du kan sluge."
Frederik sÊtter sig med det samme ned pÄ knÊ foran mig.
"Nej, nej...," prÞver jeg at sige, men kommer til at kigge direkte ind i Þjnene pÄ Frederik. Nu ser han pludselig ikke genert ud lÊngere. Der er et eller andet der, der pÄ en gang virker sÞrgmodigt og ydmyget. Men...gÄr det op for mig. OgsÄ tilbedende.
Jeg er bare lammet i det Þjeblik, jeg mÊrker hans fine tungespids pÄ hovedet af den. Han nÊrmer sig den med utrolig forsigtighed. SÄ fÞlger lÊberne efter. De begynder at begive sig op og ud over hovedet pÄ den. Jeg holder mit vejr. Han kan ikke komme sÊrlig langt ned over den. Men jeg mÊrker det varme, vÄde samle sig omkring den. Og tungen. Tungen der gnider sig forsigtigt og alligevel insisterende rundt omkring hovedet. Hvordan gÞr han det.
Martin og Tom virker tilfredse. De stirrer opslugte pÄ Frederiks ret fyldige lÊber og meget hvide hud pÄ kinderne, som mÄ give sig i forsÞget pÄ at tage mere af den ind.
Men sÄ lÊgger Martin en hÄnd pÄ Frederiks skulder. Han stopper med det samme. Martin smiler til ham og nikker ganske umÊrkeligt. SÄ mÊrker jeg det varme forsvinde og det bliver aflÞst af en kÞlighed, da luften rammer spyttet pÄ huden.
Jeg tror, at nu er det overstÄet. Dette pÄ en gang helt utrolige og utrolig ydmygende. Men sÄ gÄr det op for mig, at Frederik er ved at tage tÞjet af. Meget omhyggeligt og i et langsomt tempo tager han sin bluse af og folder den. SÄ bukserne. Jeg kigger mÄbende pÄ Martin.
"Se," siger Martin i en i grunden ganske pÊdagogisk tone, "vi er af den overbevisning, at sÄdan en udfordring kan vi ikke lade gÄ forbi vores ven Frederik, her. Du mÄ forstÄ - han kan vÊre en utrolig krÊvende lille fyr at tilfredsstille."
Frederik har foldet sit sidste stykke tÞj og stÄr fuldstÊndig nÞgen foran os. Han er spinkel og kridhvid i huden, men har i virkeligheden en blÊndende krop. Med de smalle hofter og velproportionerede lÄr og smÄ faste brystmuskler og de mindste smÄ brystvorter, jeg nogensinde har set. Han er kort, men hans mave virker lang og sÄ fint markeret, mÄske igen fordi hele hans krop er sÄ smal. Og der en pik sÄ fin. Den er ganske lille som ham selv, men smuk og ligger der oven pÄ et sÊt spÊndte nosser. Selv virker han forlegen og kigger genert ned i gulvet.
Jeg mÊrker Martins hÊnder, som lÞfter op i min bluse og jeg vÄgner lidt af min trance.
"HÞr, hvad er det her egentlig. Jeg...det gÄr ikke...det kan vi ikke. Jeg kan ikke..."
Men jeg mÊrker et sÊt hÊnder mere. Det er Tom, der holder mig fast. Mens Martin hiver min bluse over mit hoved og hiver mine bukser helt ned og af mig. Uanset hvor meget jeg stritter imod og hvor meget jeg siger, jeg ikke vil, sÄ vedbliver min pik at vÊre dundrende stiv, pÄ en mÄde jeg aldrig har oplevet fÞr. Jeg kan nÊsten ikke holde det ud. Tom holder stadig fast, ogsÄ selv om jeg har forstÄet, jeg ikke kan slippe fri. Martin tager en flaske fra kommoden. Han hÊlder noget ud i hÄnden og begynder at smÞre min pik ind i det. Han greb er utrolig meget mere praktisk og hÄrdt og uendelig fjernt fra Frederiks prÞvende, forsigtige hÊnder. Den bliver helt fedtet og glider rundt mellem hans hÊnder. Det fÞles underlig rart midt i ubehaget.
"HÞr...hÞr her. Jeg kan ikke. Det gÄr ikke. I kan ikke tvinge ham til det der."
BÄde Martin og Tim griner, som om jeg er fjollet, mens de skubber mig derhen. Frederik smiler pludselig genert til mig, ligesom i morges ved skolebordet, hvilket jeg pludselig kan huske fik mit hjerte til at hoppe. Han tager sin lille hÄnd op til min kind og kigger mig i Þjnene.
"Det er ok."
SÄ stiller han sig pÄ sofaen pÄ knÊene. Martin stiller sig nu bag mig og har et fast greb i min pik, som dunker i hÄnden pÄ ham. Jeg spÊnder stadig i kroppen men siger ikke noget. Jeg fÞler mig lidt som i en trance. Tom har sluppet mig. Han gÄr om pÄ den anden side af sengen og sÊtter sig pÄ gulvet foran Frederik. Han tager Frederiks hÊnder i sine, sÄ Frederik bliver lÊnet forover, og kigger ham dybt i Þjnene.
Martin har fuldstÊndig kontrol over min pik. Han stÄr tÊt bag mig og skubber mig fremad, mens pikken nu rammer Frederiks varme, hvide hud. Hans balder er fuldstÊndig perfekte. SÄ spÊndte og skarpe som en grÊsk statue af en yndling og helt roligt klar. Martin styrer den ned, ind mellem balderne og ind mod noget, jeg ved, jeg kan kan komme ind forbi. Men han skubber mig frem. Og sÄ mÊrker jeg Frederik skubbe sig tilbage. Og langsomt. Helt utrolig langsomt mÊrker jeg noget give efter. Millimeter for millimeterne glider han ud over hovedet og sÄ ganske langsomt ind. Jeg hÞrer et koncentreret gisp fra Frederik. Men Martin maser. Der er et konstant press pÄ. Men alligevel gÄr det sÄ langsomt. Jeg forstÄr ikke det her. Jeg er pÄ vej ind i Frederik. Jeg er ved at fylde den stakkels fyr med min pik. Og pludselig er den der. Ikke i bund, men godt inde, sÄ langt at Martin mÄ slippe sit greb rundt om min pik. Jeg stopper op og kigger forblÞffet ned. Ser hvordan den del af mig, den frÊkke, den liderlige del af mig har boret sig ind i en anden krop. Jeg kigger pÄ hans perfekte smÄ balder, som stÄr og sitrer af anspÊnding, og min dunkende pik derinde i mellem. Samtidig mÊrker jeg varmen fra en lÊbe, som har bevÊget sig hen til mit Þre bagfra, og hÞrer Martin hviske hÊst:
"Knep ham"
De ord og det syn. Der er et eller andet, der eksploderer ind i hjernen pÄ mig. Jeg ser lidt i en tÄge mine egne hÊnder, der griber i hans hofter. Og mÊrker en mandig fÞlelse i kroppen, jeg aldrig har kendt til fÞr. En brutal fÞlelse af fryd over at dominere og eje den krop, jeg nu knepper. Jeg stÞder. Han klynker. Jeg stÞder mere. Jeg maser mig frem som en vanvittig ind til jeg pludselig er helt fremme ved roden. Jeg elsker at mÊrke hans hud. Jeg lÊner mig frem. Jeg griber om hans krop. Jeg vrider hans brystvorter og hans lille stive pik. Han gisper. Og klynker under mig. Og sÄ knepper jeg ham. Jeg trÊkker min vÊldige pik tilbage og stÞder mig frem igen. Jeg vil bore ham i bund. Jeg ejer hans krop. Jeg mÊrker hÊnder pÄ min krop. HÊnder som skubber, som hjÊlper med stÞdet, som skubber os sammen. At noget presser sÄ vanvittigt stramt omkring pikken er helt vildt. Jeg vil bare blive ved med at mÊrke den fÞlelse, men der er ogsÄ noget i mig, der sitrer ved tanken om at mase hans krop ned og tvinge ham til at mÊrke mig bore sig op i ham. Jeg hÞrer hans lyde. Jeg hÞrer hans klynkende smÄ gisp og jeg hÞrer mig selv. Jeg hÞrer mit vejr helt nede fra maven og en tung, gryntende klang, der fÞlger med ud.
Nu holder Martin mig lidt tilbage og imens hjÊlper Tom Frederik med at komme rundt. Jeg er stadig inde i ham, men jeg mÊrker ham rotere rundt om min pik. Nu ligger han pÄ ryggen. Hans ben glider op og der er fri adgang til at stÞde i bund. Jeg tager fat i benene og skubber mig frem og lader pikken gÄ helt ind igen. Frederik virker stadig forlegen og genert i blikket, men nu stirrer jeg ham direkte ind i Þjnene og jeg fanger hans liderlighed og gennemborer den gang pÄ gang. En ufattelig styrke og sitrende sensation samler sig stÞd for stÞd mellem os i min pik. Martin har sluppet mig og griber i stedet Frederiks lille stive pik og kÞrer sin hÄnd op og ned over den. Tom nulrer og niver Frederiks brystvorter, og han og jeg er lÄst en en trance, vores Þjne gennemborer hinanden og har glemt hvem vi er. Vi ved bare, at jeg knepper ham og han lader mig gÞre det.
Det fuldstĂŠndige totale brĂžl, da jeg skĂžd mig ultimativt op i ham den sidste gang sidder stadig i kroppen. Jeg ligger i min egen seng igen og kigger op i mit loft, mens jeg langsomt glider ind i sĂžvnen. Jeg ved bare, det har vĂŠret en god 1. skoledag.