Homonoveller
Login

Arno - En vred mand

Storebaelt · ⭐ -
Arno var ikke en sĂŠrlig pĂŠn mand. Det var en kendsgerning som han for lang tid siden havde accepteret. Hans egen mor – mĂ„ hun skrige og blive rĂ„bollet evigt i helvede – havde kastet op fĂžrste gang hun sĂ„ ham. ”Mit lille udyr” kaldte hun ham altid og det var noget som var fulgt ham hele livet. ”Mit lille udyr – kom og gĂžr rent pĂ„ dit vĂŠrelse. Spis din aftensmad mit lille udyr eller du fĂ„r det serveret til morgenmad”. Mit lille udyr – kom og gĂžr mor ren. Det var en helvedes til opvĂŠkst, og det blev ikke bedre efter moderen dĂžde af en overdosis heroin. Arno kom pĂ„ bĂžrnehjem, og der lĂŠrte han, at livet bestemt ikke var en dans pĂ„ rosen, men snarere en stor lort som man fĂ„r skovlet ind morgen, middag og aften. Han fik tĂŠsk af de andre bĂžrn, han fik tĂŠsk af lĂŠrerne og han blev gnubbet af prĂŠsten som kom pĂ„ besĂžg hver sĂžndag. I puberten skete der dog en forandring. Hans smĂ„ lysebrune spagetti-arme begyndte at svumle op, han skĂžd i vejret og stoppede fĂžrst med gro, da han var lige under to meter. Hans nĂŠse var brĂŠkket flere gange under den kĂŠrlige behandling pĂ„ bĂžrnehjemmet og sammen med de dybtliggende Ăžjne, de brede lĂŠber og det mĂžrke krusede hĂ„r som altid var snavset og beskidt lignende han en mand fra menneskehedens oprindelse. Drillerierne fik dog hurtigt en ende. Da han kom vĂŠk fra bĂžrnehjemmet besluttede han sig for at blive politibetjent. Han ville have respekt og han ville score piger. Han klarede sig fint gennem politiskolen og efter fire Ă„r var han fĂŠrdig med sin uddannelse. Han sĂ„ skrĂŠmmende ud i sin uniform, og han fik den respekt han sĂ„ lĂŠnge havde lĂŠngtes efter. Det var dog ikke sĂ„ nemt med pigerne. Han kunne godt score piger, men nĂ„r det kom til selve den seksuelle akt sĂ„ gik det helt galt. Han fik afvisning pĂ„ afvisning. Han var for grov, han talte grim, han lugtede enormt stĂŠrkt og endelig sĂ„ var hans pik for stor. At hans pik var for stor er mĂ„ske en underdrivelse. Den var faktisk enorm. LĂŠngden var ikke det store problem det var mere tykkelsen som kunne sammenlignes med en halv liters colaflaske eller en babyarm. En fed en af slagsen. Der havde vĂŠret en pige som begyndte at grine hysterisk, og Ă©n pige som forsĂžgte at presse pikken ind mĂ„tte hurtigt give op. Gassen gik af ballonen og pigen undskyldte pligtskyldigt, hvorefter hun gik sin vej. Han kunne fĂ„ spillet pikken af hos en luder, men det var ikke specielt tilfredsstillende og hans frustration voksede. Frustrationen plagede Arno den aften hvor han blev passet op af et nervĂžst ungt par. De havde set en underlig mand vandre rundt inde i byens park, og de var nervĂžse for, at han skulle overfalde en kvinde og voldtage hende, hvorefter han ville slĂ„ hende ihjel med en kniv. Arno tĂŠnkte for sig selv, at der nĂŠppe ville vandre nogle kvinder ind i parken pĂ„ dette sene tidspunkt, men han beroligede det yngre fabulerende par, og fortalte dem, at han ville undersĂžge det nĂŠrmere. ”Tak hr. betjent – De gĂžr byen tryg.” sagde parret, og gik hjem. ”Sikkert for at knalde hjernen ud”, tĂŠnkte Arno. ”Satans til lort”, sagde han til sig selv. ”Jeg har fri om en halv time. Fucking lortedag”. Jeg hĂ„ber for den underlige mands egen skyld, at jeg ikke finder ham inde i parken” Arno Ă„bnede forsigtigt gitterlĂ„gerne ind til parken og lukkede dem stille igen. Han stod og vejrede aftenluften. Der var ikke en lyd. Han gik lĂŠngere ind i parken og hĂžrte en gren knirke lidt fra ham selv. En smule sved kom frem pĂ„ hans pande og hans hjerteslag susede i hans hoved. Han kunne se en mĂžrk silhuet og sneg sig forsigtig ind pĂ„ skikkelsen. ”Stop”, sagde han med autoritet i stemmen. Skikkelsen stivnede, men kun et Ăžjeblik og sĂ„ begyndte personen at lĂžbe. Arno stormede efter og fik hurtigt vĂŠltede personen omkuld. Det var en ung fyr, og han bandede og svovlede. Arno havde fĂ„et lagt ham pĂ„ maven og nu tog han et par hĂ„ndjern frem. ”Lig stille”, sagde Arno. ”Du kommer til at skade dig selv, svin. Det er fint nok med mig, men du vil sikkert ikke have nogle grimme ar rundt om hĂ„ndleddene”. Den unge fyr var passiv og Arno fik hurtigt klasket hĂ„ndjernene pĂ„ ham. Han rejste fyren op og satte ham ned pĂ„ et stort vĂŠltet trĂŠ. Fyren begyndte at grĂŠde og Arno kiggede koldt pĂ„ ham. ”Hvad laver du her midt om natten? Er du syg i hovedet? ”Jeg er homoseksuel. Jeg cruiser.” Den unge mand gloede pĂ„ Arno. ”Ved du hvad det vil sige at cruise?” Arno rystede pĂ„ hovedet. ”Jeg er ude at lede efter sex. Sex med en anden mand.” Arno blev forbavset. Ville nogle frivilligt sĂžge sex efter andre mĂŠnd. For ham virkede det helt usandsynligt. ”Det er fĂžrste gang jeg prĂžver det. Jeg lover jeg ikke gĂžr det igen. Vil du ikke nok slippe mig fri. HĂ„ndjernene gĂžr virkelig ondt.”Den unge fyr begyndte igen at grĂŠde. Han lagde hovedet ned pĂ„ Arnos brede ben og tĂ„rerne lĂžb gennem hans bukseben. De efterlod en vĂ„d plet, og den smule varme der var tilbage i tĂ„rerne spredte sig i Arnos krop. Han kunne mĂŠrke hans pik begyndte at vokse og stadig kĂžrte en tanke rundt i hans hoved. ”Sex med andre mĂŠnd, sex med andre mĂŠnd. Jeg vil have sex med andre mĂŠnd.”Arno knappede sin bukser op, han trak godt ned i underbukserne og hev sin store pik frem. Det var ikke en bevidst handling – han fik en impuls og fulgte den. Den unge fyr gispede. Han var nĂŠsten holdt op med at grĂŠde, men nu kiggede han op pĂ„ Arno med skrĂŠk i Ăžjnene. ”Hvad laver du”, sagde han. ”Hold din forbandede kĂŠft, din lille bĂžsseluder. Du er skyld i det her”. Arno tog fat i sin pik og hev forhuden tilbage. Samtidig tog han med den anden hĂ„nd godt fat i den unge fyrs hĂ„r, og pressede hans hoved og isĂŠr munden ned over pikken. Der blev stille. Intet andet end Arnos rolige stĂžnnelyde og den unge fyrs kvalte smasken blev hĂžrt. SĂ„dan fortsatte det omkring et minuts tid indtil Arno sagde. ”Du bliver nu kneppet og du har bare at elske det. Lige meget hvor ondt det gĂžr. Lige meget hvor meget du sprĂŠkker sĂ„ siger du ikke en lyd. Jeg har ingen problemer med at brĂŠkke din kĂŠbe eller knalde dig bevidstlĂžs sĂ„ hold din kĂŠft og nyd det. Nu fĂ„r du pik. Pik, som du aldrig har fĂ„et pik fĂžr”. Den unge fyr sagde ikke en lyd. Det kom fĂžrst lidt senere da pikken blev begravet dybt i hans varme rĂžvhul. Det havde vĂŠret lidt besvĂŠrligt i starten, men Arno havde spredt den unge fyrs baller og spyttet tre store vĂ„de klatter Ăžverst pĂ„ rĂžven. Arno havde derefter brugt sine beskidte, tykke fingre og langsomt mast dem – sammen med spyttet - op i det varme hul. De gled nemt ind. ”Du har vist Ăžvet derhjemme”, sagde Arno stille til fyren. Han havde ikke svaret. Da han kunne klemme fire fingre ind tog han dem ud igen. Han spyttede i hĂ„nden og smurte det ud over hans spĂŠndte pik. BlodĂ„rerne stod tydeligt frem og han var mere liderlig end normalt. Forsigtigt kĂžrte han pikken ind i den unge fyrs rĂžv. Da pikhovedet var nĂŠsten helt inde begyndte den unge fyr at stĂžnne. Ikke hĂžjlydt, men liderligt. Ӂh Ă„h Ă„hhh..” han hviskede, ”Den er for stor. Jeg tror ikke jeg kan”. ”Hold kĂŠft”, sagde Arno. Han pressede godt til og pikken gled helt ind. Arno havde ikke tĂŠnkt pĂ„, at det kunne fĂžles sĂ„dan. Det var en intens varme. Han faldt sammen over den unge fyrs ryg og savl lĂžb ned over hans hage. ”For helvede. For satan. Ja”. Han begyndte at kĂžre pikken forsigtigt ind og ud. Ind og ud. Han satte farten op. For fĂžrste gang kunne han kneppe en person. Virkelig kneppe. Han havde ventet lĂŠnge pĂ„ denne dag. At det ikke var en kvinde betĂžd underligt nok ikke sĂ„ meget. Han nĂžd det bare i fulde drag, og han ĂŠnsede dĂ„rligt nok, at den unge fyr var blevet lagt helt ned pĂ„ jorden i de fugtige blade som dĂŠkkede jorden. Arno kunne mĂŠrke udlĂžsningen trĂŠnge sig pĂ„. ”Allerede”, var hans eneste tanke og sĂ„ flĂžd spermen ud i den unge fyrs rĂžvhul. Det lĂžb ud af rĂžven, ned pĂ„ bladene og ned i den vĂ„de jord. Arno satte sig hĂ„rdt op og hev samtidig den unge fyr med op. Der var blade klĂŠbet til den unge fyrs ene kind. Arno ville ikke have pikken ud endnu. Han nĂžd hver sekund af den intense varme og han drejede den unge fyrs ansigt bagom til sit eget. Der var tĂ„restriber ned af kinderne, men det lignede ikke af smerte. Arno var egentlig ogsĂ„ ligeglad. Han stak sin tunge ud og slikkede den unge fyr pĂ„ munden og pressede lĂŠberne Ă„bne. Han havde lyst til at kysse, og pĂ„ den mĂ„de takke den unge fyr for hans fĂžrste rigtige samleje. Den unge fyr kyssede tilbage, men sagde ikke noget. Arno trak derefter sin pik ud og lynede sin bukser op. Han sĂ„ den pĂ„ den unge fyr. Han havde lagt sig pĂ„ jorden igen. Han havde ikke fĂ„et sine bukser pĂ„ endnu og han lĂ„ og hev efter vejret. Han sĂ„ op pĂ„ Arno. Der var noget i hans Ăžjne. En sorg, et nederlag, afsky? Det var ikke til at sige. Den unge fyr hviskede noget, men det kunne ikke hĂžres. Arno gik og sĂ„ sig ikke tilbage. Den unge fyr hviskede igen og lagde sit hoved ned. ”Et udyr”, sagde han stille ud i den mĂžrke nat.