Homonoveller
Login

Dropping defence afsnit 5

kristian61 · ⭐ -
Dropping defence (who s) Person: Frederik - fortĂŠlleren (jeg) fra afsnit 1. Person: Steffen - Frederiks nye kĂŠreste pĂ„ 24. Person: Benjamin - Frederiks lillebror pĂ„ 24. Kap.1 afsnit 5 Far var kĂžrt og jeg stod og sĂ„ ned af vejen efter ham. Hans sidste bemĂŠrkning gjorde mig varm indeni og jeg tĂŠnkte lidt over hvad jeg skulle bruge den til. Far havde sagt det sĂ„dan at jeg egentlig selv kunne afgĂžre om Steffen skulle have det at vide eller ej. Jeg besluttede mig for ikke at starte vores forhold pĂ„ endnu en lĂžgn, den ene jeg havde vĂŠret nĂžd til fordi jeg havde lovet far det, var nok. Jeg sansede duften af fyrrenĂ„le og viste med det samme at det var Steffen. Hvad stĂ„r du her for, er du faldet i staver ? spurgte han. Jeg vendte mig for at gĂ„ tilbage til sommerhuset sammen med Steffen, inden jeg svarede ham. Far har leget "kirsten giftekniv - der er ingen utĂŠthed i taget" sagde jeg forsigtigt, og sĂ„ prĂžvende pĂ„ Steffens ansigt. Steffen smilede bredt: Jeg har lĂŠnge haft det pĂ„ fornemmelsen sagde han sĂ„. Han er en lurendrejer din gamle far, fortsatte han, det har jeg lĂŠnge vist. Hvordan har du det med det ? spurgte jeg. Han sĂ„ lidt skĂŠlmsk pĂ„ mig og svarede: Åh, det ser da ud til at din far har en god smag i fyre, han undertrykte et fnis. Jeg satte mig, lidt lettet over situationens udfald, ned i sofaen og kunne ikke finde pĂ„ noget at sige, jeg var bare lykkelig. Steffen trak sin Poloshirt over hovedet og stillede sig foran mig. Jeg lĂŠnede mig lidt frem og kyssede hans maveskind og lagde min kind ind mod ham. Steffen blev stĂ„ende og kĂŠrtegnede mig - det han kunne nĂ„. Steffen lagde sine hĂŠnder om mit hoved og holdt om det, jeg kyssede hans navle - Steffen sukkede og holdt mig fortsat fast. Stille og roligt trak jeg hans shorts ned, Steffen slap sit greb, og jeg tog hans slappe lem i munden og begyndte at suge ham blidt. Efter kort tid stod hans rejsning hĂ„rd og pegede lige opad, Steffen greb efter mig igen og trak mig med ind i sovevĂŠrelset.. Steffen var en besindig elsker og jeg nĂžd at mĂŠrke ham dybt inde i mig, mĂŠrke nĂ„r han gik i ekstase, mĂŠrke nĂ„r han var udtĂžmt og trĂŠt. Steffen elskede mig fire gange den eftermiddag og hans duft af fyrrenĂ„le og drengesved hang tungt i rummet. Hen ved klokken 18 faldt han i dyb sĂžvn, han lĂ„ tĂŠt ind til mig og jeg kunne hĂžre hans regelmĂŠssige Ă„ndedrĂŠt og betragte hans fredfyldte ansigt. Kap.2 En time var gĂ„et, klokken var 19, og jeg vĂ„gnede af mit blund. Det var stadig meget varmt sĂ„ vi lĂ„ fortsat bare nĂžgne pĂ„ sengen. Min vandstive diller stod lige op af maven og forlangte pĂ„ forlĂžsning. Forsigtig gjorde jeg mig fri af Steffen og lod ham sove. Jeg gik ud pĂ„ badevĂŠrelset og forlĂžste mig for et stort vandtryk, det var dog ikke helt nemt - dilleren stod lige i vejret. Trykket var lettet men den stod endnu, en sĂžd pine bankede lĂžs i mit lem som nĂŠgtede at falde til ro. Jeg gik tilbage til den sovende Steffen i sovevĂŠrelset. Han havde vendt sig om pĂ„ den anden side men sov fortsat trygt. Jeg lagde mig pĂ„ sengen igen og betragtede Steffens ryg, hans flotte tatovering, lod blikket gĂ„ nedefter pĂ„ hans let solbrune runde baller. Det dunkede som vanvittigt i mit lem og jeg fik en voldsom lyst til at rĂžre ved disse baller og kĂŠrtegne dem - Mit stenhĂ„rde lem fortalte mig dog noget andet. Jeg greb ud efter en tube army-glider og smurte et pĂŠnt lag pĂ„ min stivert, forsigtigt meget forsigtigt, et for hĂ„rdt greb og jeg havde skudt hele ladningen af i hovedet pĂ„ mig selv. Stille krĂžb jeg tĂŠttere pĂ„ den sovende Steffen og lagde mit bryst i mod hans ryg. Steffen sukkede lidt i sĂžvne men sov endnu. Steffen lĂ„ med let bĂžjede ben sĂ„ positionen var mere end gunstig, forsigtig lagde jeg mit stive bankende lem tilrette og pressede forsigtigt i mod hans blĂžde indgang. Steffen sukkede lidt og smaskede for sig selv, jeg lagde min arm pĂ„ hans hofte og lĂ„r og Ăžgede trykket en smule. Der var nĂŠsten ingen modstand, Steffen lagde sin arm ovenpĂ„ min og sukkede igen - Sov han endnu ? Jeg kĂžrte hele dilleren pĂ„ anslag og blev liggende stille, mit lem dunkede og smertede sĂždt som aldrig fĂžr. GudhjĂŠlpemig om ikke Steffen snorkede svagt og samtidig begyndte at rotere uroligt med hofterne ! Jeg bollede ham i pinefulde langsomme bevĂŠgelser, meget forsigtigt, men nĂŠrmest uudholdeligt langsomt. Jeg greb om hans forhud og kĂŠlede for den indtil han blev hĂ„rd - hvilket ikke tog lang tid. Steffen sukkede lidt igen og stĂžnnede svagt. Jeg smurte lidt army-glider pĂ„ hĂ„nden og masserede ham blidt direkte pĂ„ hans sarte rosa knop. Der gik elektriske stĂžd igennem Steffen og han vĂ„gnede langsomt: Åh sikken et vĂŠkkeur her i huset, udbrĂžd han, bliv ved det er kolossalt dejligt det du gĂžr. Efter nogle minutter blev det for meget for Steffen og han jamrede og stĂžnnede samtidig med at han fik flere og flere spasmer i kroppen. Jeg kunne mĂŠrke spasmerne i min hĂ„rde rejsning dybt inde i ham og da han endelig fik udlĂžsning klemte han sĂ„ hĂ„rd sammen at jeg sĂ„ mĂ„ner og stjerner da jeg samtidig hulkede min udlĂžsning ud af mit hĂ„rdpressede lem. Jeg Ă„ndede tungt og dybt, Steffens var nu blevet slap i min hĂ„nd. Hans blĂžde lem lĂ„ indsmurt i hans egen udlĂžsning, ikke sĂ„ mange drĂ„ber - det var dog den 5 udlĂžsning, men pĂ„ Steffens Ă„ndedrĂŠt kunne jeg dog hĂžre at han var godt tilfreds. Steffen drejede hovedet lidt og sagde sĂ„: Hvilken herlig mĂ„de at blive vĂŠkket pĂ„, hvorfor er du sĂ„ smadret over lidt hĂ„ndarbejde ? Jeg var ogsĂ„ i mellemtiden blevet slap men var fortsat forankret i Steffen: Du tager livet af mig en dag, jamrede jeg som svar og lod mit mishandlede lem smutte ud. Steffen fik et overrasket ansigtsudtryk og vendte sig om i mod mig: Har du bollet mig mens jeg sov ? Han smilede skĂŠvt: Har du mishandlet en forsvarslĂžs sovende pĂ„ det groveste. Det er vist en definitionssag hvem der har mishandlet hvem her, svarede jeg og kyssede ham, jeg strĂžg min klistrede hĂ„nd omkring hans boller og klemte blidt. Kap.3 SĂžndag formiddag vĂ„gnede vi klokken 10. Vi stod op, satte kaffe over, og tog et hurtigt brusebad til kaffen var fĂŠrdig. FĂžrst nu bemĂŠrkede vi at terrassedĂžren stod Ă„ben, med hver sit krus kaffe gik vi ud pĂ„ terrassen og opdagede at Benjamin lĂ„ og solede sig der. Benjamin lukkede Ăžjnene op: Godmorgen sovebĂžsser, nĂ„ er der endelig kaffe pĂ„ kanden ? Hej Benni, dit ĂŠkle lille kryb svarede Steffen smilende, ligger du her og udstiller hele din elendighed ? Benjamin smilede: Jeg kunne jo ikke vide at huset var besat af et par vilde horeunger - hit sĂ„ med det kaffe. Benni rejste sig og tog kruset ud af hĂŠnderne pĂ„ mig og satte det til munden - Ă„hhh bedre end sex - mumlede han. Steffen rakte mig sit krus, og tilfĂžjede: tjahhh - kĂžbmandens det billigste sĂ„ vidt jeg husker, hvorpĂ„ han gik ind for at hente et krus til. Jeg havde nĂŠr tabt kruset af latter. Benni, sagde jeg lidt lavt: Du har ingen bukser pĂ„, mĂ„ske du skulle gĂžre dig lidt mere tilpas ? Benjamin lagde armen om min skulder: Det har I heller ikke brormand, og jeg er skam meget tilpas med mig selv. I Ăžvrigt, tilfĂžjede han: Mine badebukser ligger ikke i skabet sĂ„ en eller anden mĂ„ have fjernet dem, sĂ„ jeg fik ikke den dukkert jeg egentlig kom for. Det var da fĂžr sket at Benni havde drukket morgenkaffe, hos mig, uden en trĂŠvl pĂ„ kroppen men dette var dog lidt anderledes - vi var 3. Undskyld Benni, sagde jeg sĂ„: jeg har brugt dem og vist glemt at fĂ„ dem med igen nede fra stranden. Jeg skal lige en lille tur til byen i dag sĂ„ skal jeg kĂžbe dig nogle andre. Benjamin smilede bredt: Det syn ville jeg sgu godt have set, dig lĂžbe rundt i mine nylon-speedos ! Oh my lord. Steffen var kommet tilbage til terrassen og tilfĂžjede: Ja det var faktisk lidt af et syn, i hvert fald udsyn. Jeg rĂždmede dybt: SĂ„ snerpet er jeg nu heller ikke, forsvarede jeg mig. De hĂžrte mig ikke for bare latter. Kap.4 Kort efter frokost kĂžrte jeg til byen. Nu ikke gĂžre noget som jeg ikke ville gĂžre, formanede jeg dem, inden jeg kĂžrte. Benni smilede bare og mente jeg ville vĂŠre bange for lidt konkurrence. FĂžrste stop var hos slagteren, jeg ville have nogle gode steaks med, nu nĂ„r Benjamin var der, sĂ„ kunne vi jo hygge lidt om aftenen. Ude foran slagteren stod en blĂ„ VW-transporter med Ă„ben sidedĂžr. En fyr pĂ„ min alder sad i dĂžrĂ„bningen og fodrede to meget store hunde med pĂžlser, Hundene sad pĂŠnt og ventede til de fik et stykke og smaskede hĂžjlydt og lystigt pĂ„ pĂžlserne. Fyren hilste pĂ„ mig og forsikrede mig om at hans hunde ikke ville hoppe ud og gĂžre mig noget, de var alt for optaget af pĂžlserne. Jeg smilede tilbage og kiggede lidt ind i transporteren, den var udstyret med blĂždt betrĂŠk overalt, brunt flĂžjl sĂ„ vidt jeg kunne se - fedt nok. Fyren gĂŠttede hvad jeg kiggede pĂ„ og sagde sĂ„: NĂ„r ikke lige mine hunde ligger og snorker her, sĂ„ bruger jeg bilen til fritidsbrug, f.eks. strandture, eller weekendture ud i det blĂ„. Den er Ok at sove i eller hvad man nu ellers har lyst til. Jeg smilede og nikkede anerkendende og fortsatte sĂ„ ind til slagteren. Turen gik videre til nĂŠrmeste tĂžjforretning, jeg mĂ„tte jo se at fĂ„ erstattet Benjamins badebukser. Lidt lĂŠngere nede af gaden lĂ„ en forretning og jeg gik ind. En ung fyr pĂ„ Bennis alder kom mig i mĂžde og spurgte om han kunne hjĂŠlpe mig. Lidt hakkende og vrĂžvlende fik jeg forklaret hvilke slags badebukser jeg var ude efter og hvorfor. Ekspedienten smilede stort: Jamen det er da med at vise hvad man har, selvom mange fyre er alt for generte, sĂ„ er det jo det sted vi alle kigger. Han tilfĂžjede: Jeg har selv et par af disse her i hvide, de er et hit nĂ„r de bliver vĂ„de skal jeg garantere - Ekspedienten smilede endnu bredere og tog elevatorblikket pĂ„ mig. Under det meste af fremvisningen var jeg hĂžjrĂžd i ansigtet og gjorde mit bedste for ikke at se direkte pĂ„ fyren - ikke fordi han ikke var vĂŠrd at kigge pĂ„ for han var skam ret charmerende, men mere fordi jeg havde den fornemmelse af at han klĂŠdte mig af med Ăžjnene. Der kom en anden kunde ind i butikken, en meget hĂžj fyr i hvid tanktop og camouflage bukser. FĂžrst genkendte jeg ham ikke, men sĂ„ sĂ„ jeg at det var ham den rĂždhĂ„rede fra VWen med hundene. I mit stille sind hĂ„bede jeg pĂ„ at ekspedienten ville vende sin opmĂŠrksomhed pĂ„ ham, sĂ„ mine kinder kunne holde op med at brĂŠnde af rĂždme, men det gjorde han ikke. Den store fyr kom lidt nĂŠrmere, lydlĂžst, og med en finger over sine lĂŠber bad han mig om ikke at afslĂžre ham. Da han var helt tĂŠt bag ved ekspedienten klaskede den store fyr sin flade hĂ„nd ind i rĂžven pĂ„ ekspedienten sĂ„ denne nĂŠr var rĂžget tvĂŠrs over udvalgsbordet. Den store fyr sagde sĂ„ drillende: Du kan da ikke bage pĂ„ alle dine kunder, din liderlige lille tĂžjte. Lidt forfjamsket registrerede ekspedienten hvad der var sket: Åh dit lĂŠkre stykke mandfolk, jeg vil da ikke nĂžjes med din hĂ„nd nĂ„r du nu har sĂ„ meget mere, ekspedienten tog fyren pĂ„ bollerne og lĂŠnede sig ind i mod ham. En ekspedient yderligere kom til syne, han lignede den anden pĂ„ en prik, og med lidt tillĂžb hang han pĂ„ ryggen af den store rĂždhĂ„rede fyr: Hej min dejlige hingst rĂ„bte han ivrigt. Den ene ekspedient blev lĂžftet op pĂ„ disken og den anden slap sit tag i den store fyr igen og satte sig ved siden af den fĂžrste. Uden tvivl var de tvillinger, og meget kĂžnne. HĂžr I smĂ„ tĂžjter, har I glemt jeres kunde ? den store fyr smilede mildt til dem. De kiggede begge to over pĂ„ mig: NĂŠ, han mĂ„ da gerne vĂŠre med hvis han vil. Jeg blussede endnu mere og den store fyr smilede igen. Jeg tror I skal lukke butikken i frokostpausen sagde han og tog sig pĂ„ bollerne. Jeg skyndte mig at betale, havde uden omtanke valgt de hvide badebukser, og skyndte mig ud af butikken. Kap.5 PĂ„ vej tilbage til sommerhuset tĂŠnkte jeg over hĂŠndelsen jeg havde handlet i den butik et par gange, men denne ekspedition har jeg dog aldrig oplevet fĂžr, det mĂ„ vĂŠre sommerhormonerne der lĂžb af med fyrene derinde. Men transporteren, den var fed, der var muligheder og sĂ„dan en ville jeg ogsĂ„ have. Da jeg nĂ„ede sommerhuset fandt jeg de to liggende pĂ„ hver deres solvogn, med en kold Ăžl, og ellers fortsat splitternĂžgen. Jeg fortalte dem om mine oplevelser i tĂžjforretningen og Benjamin og Steffen klukkede af grin. Jeg ville godt have betalt entre, for at se dig i den forretning, sagde Benjamin. Ja ja den er go med dig, lad os nu se hvor kĂŠphĂžj du er med disse her pĂ„, svarede jeg, og rakte ham posen med de nye badebukser. Nice ! udbrĂžd Benjamin, hvide nylon-speedos du har sandelig haft spenderbukserne pĂ„ hva. Jeg smilede lidt skĂŠvt: Brormand intet er for dyrt for at du skal blive et hit pĂ„ stranden - det garanterede ekspedienten i hvert fald ! Jeg undlod at begrunde dette yderligere, men kunne se pĂ„ Steffen at han i hvert fald godt viste hvad jeg mente, han klukkede af grin: Jeg vil have et par magen til ! SĂ„ mĂ„ du kĂžbe dem selv, jeg gĂ„r ikke ind i den forretning med mindre der er 20 minusgrader, eller en livvagt med, svarede jeg ham. Jeg rakte ham en anden pose med hvide boardshorts, og tilfĂžjede: Det har jeg haft fantasier om i flere dage. Steffen blev glad for dem: 2 ens ? han sĂ„ lidt spĂžrgende pĂ„ mig. Jeg huggede det ene par fra ham og svarede: Partnerlook, tumpe. Benjamin forsvandt ind i sit sovevĂŠrelse for at trĂŠkke i de nye badebukser, pĂ„ en eller anden mĂ„de fĂžlte han sig ikke helt tilpas ved at fumle rundt ved sin diller nĂ„r vi var der. Kap.6 Benjamin var gĂ„et ned til stranden for at fĂ„ en dukkert, Steffen og jeg afprĂžvede vores partnerlook og var begge tilfredse med resultatet. De hvide boardies stod fantastisk godt til Steffens sorte tatovering og lyse hĂ„r, han mente da ogsĂ„ at jeg var helt ok ogsĂ„ uden tusch pĂ„ huden. Jeg greb ud efter et stort badehĂ„ndklĂŠde og lĂ„ste dĂžren: Vil du ud og bade Frederik ? spurgte Steffen. Nej, svarede jeg: Men Benjamin gik uden hĂ„ndklĂŠde og jeg gĂŠtter pĂ„ at han efterhĂ„nden er godt vĂ„d - jeg fnisede lidt og Steffen skraldgrinede. SĂ„ du mener vi skal rede ham fra den totale ydmygelse, eller hvad ? spurgte Steffen. Noget i den retning svarede jeg og vi gik med armen om hinanden ned til stranden. PĂ„ afstand fik vi Ăžje pĂ„ Benjamin, han svĂžmmede rundt ude i vandet og skelede hele tiden ind pĂ„ land. Da han fik Ăžje pĂ„ os vinkede han til mig om at komme nĂŠrmere og jeg gik derfor ned i vandkanten sammen med Steffen for at vente pĂ„ Benni. Efter nogen tĂžven kom han da ogsĂ„ nĂŠrmere og travede det sidste stykke pĂ„ lavt vand. Da han kom nĂŠrmere kunne jeg se at ekspedienten, i tĂžjbutikken, ikke havde sagt mere end han kunne holde - Benjamin ville afgjort vĂŠre et hit - pĂ„ en bĂžssestrand. Da Benni nĂ„ede helt hen til os skulede han lidt pĂ„ mig og sagde: Hvis ikke du var kommet med det hĂ„ndklĂŠde havde jeg mĂ„tte svĂžmme rundt indtil det blev mĂžrkt - ondskabsfulde skiderik ! Jeg tog ham om skulderen og sagde uskyldigt: Du plejer da ikke at vĂŠre snerpet, Benni, og du har da bestemt ikke noget at skamme dig over - Det skulle da lige vĂŠre at du faktisk er pĂ„ vej til at fĂ„ fed pĂ„ ! Benjamin havde lagt hĂ„ndklĂŠdet om sine hofter: Vel er jeg ikke ved at fĂ„ fed pĂ„ ! Vel er du sĂ„, Drillede jeg ham, og trak lidt i hĂ„ndklĂŠdet. Vel er jeg ej protesterede Benni igen, lidt rĂžd i hovedet Benjamin begyndte at gĂ„ hjemad og vi fulgte efter ham, nogle meter bagved. Steffen sagde hĂžjt: MĂ„ jeg lĂ„ne dit hĂ„ndklĂŠde Benni ? Liderlige svinehunde, var det eneste vi opfattede af svaret. Kap.7 Jeg gjorde klar til at tĂŠnde grillen og skar lidt salat, Benni havde smidt hĂ„ndklĂŠdet pĂ„ en stol og kun ifĂžrt sine nye, nu tĂžrre, hvide speedos begyndte han at dĂŠkke bordet. Han var ikke sur pĂ„ mig. Vi kunne begge godt tĂ„le lidt sjov og vi tilgav altid hinanden hurtigt igen, vores tĂŠtte bĂ„nd kunne ikke rives over og da slet ikke nĂ„r der snart var mad i farvande. ------------------------- Personerne og delvis indhold fra denne novelleserie genopstĂ„r i novellen "Just ordinary gay" som pt. (dec.2012) er ved at blive skrevet.