Homonoveller
Login

Dropping defence

kristian61 · ⭐ -
Dropping defence (who's) En novelle om den fĂžrste samtale ved et comming-out. (ikke hardcore) Jeg var nĂŠsten 29, og trĂŠt af det hele. TrĂŠt af at leve pĂ„ halve sandheder og halve svar pĂ„ alt for nysgerrige spĂžrgsmĂ„l. Jeg ville leve et afslappet liv, afslappet ogsĂ„ med mig selv. Jeg ringede til min bedste ven, gennem hele mit liv, Jan. Hej Jan sagde jeg, da han tog telefonen, kan du afse tid til en hyggeweekend hos mig ? det er snart lĂŠnge siden og jeg savner at snakke med dig. Jan var for nogle Ă„r siden flyttet til en anden by pga. kĂŠresten. Men hun var forstĂ„ende sĂ„ Jan fik da lov til at tage pĂ„ "mandeweekend" hos mig en gang i mellem. Hun indsĂ„ at 2 mĂŠnds venskab gennem 25 Ă„r ikke var sĂ„dan at splitte ad, og det gjorde naturligvis at jeg holdt af hende og respekterede hende. Vi fik en aftale op at stĂ„ til fĂžlgende weekend. Jeg fik travlt med at kĂžbe masser af Ăžl, rĂždvin og rĂžde bĂžffer. Jeg gĂŠttede pĂ„ at Jan ville vĂŠre mere afslappet til at hĂžre min tilstĂ„else, nĂ„r han havde maven fuld af mad og rĂždvin. LĂžrdag middag ringede det pĂ„ dĂžren, Jan stod pĂ„ sin sĂŠdvanlige afslappede mĂ„de med en weekendtaske over skulderen: Dav grimme gamle mand sagde han da jeg Ă„bnede dĂžren og krammede mig. Velkommen, imbecile toiletbĂžrste, godt du kunne komme, det er sgu lĂŠnge siden. replicerede jeg. Jan smed sig sofaen: NĂ„ ? guldĂžl eller aktivitet ? hvad stĂ„r den pĂ„ i eftermiddag ? Jan fortsatte: Det er sgu lĂŠnge siden jeg har tĂŠvet dig i squash - jeg har det hele med i bilen. Jeg lod mig overtale. Godt nok var det ikke lige den rigtige aktivitet til min forestĂ„ende tilstĂ„else men Jan sĂ„ forventningsfuld pĂ„ mig og sĂ„ kunne jeg ikke finde pĂ„ nogen undskyldning for ikke at sige ja. Efter et par hĂ„ndmadder og en kop kaffe kĂžrte vi ud i fitness-centret. Jan tĂŠvede mig godt og grundigt i squash, 2 timer i fuld fart, mere vandret end lodret. Efter denne totur var Jan i vĂŠldigt humĂžr og snakkede og drillede som altid. Vi gik ned i omklĂŠdningen for at fĂ„ et bad og tĂžrt tĂžj pĂ„. Jan smed sin t-shirt og shorts som han altid gjorde og gik nĂžgen i retningen mod bruserne. Jeg kiggede efter ham, han var sgu en flot fyr, men den tanke mĂ„tte jages ud af hovedet. Vi trak i vores lette trĂŠningsdragter og kĂžrte hjem til min lejlighed igen. Åbner du ikke lige en flaske rĂždvin ? bad jeg Jan, klokken er nĂŠsten 16 sĂ„ jeg gider ikke drikke mere kaffe - gĂžr du ? Det var han helt med pĂ„ og trak proppen af flasken og fandt et par glas. Samtalen gik pĂ„ hvad jeg havde lavet sĂ„dan jobmĂŠssigt siden sidst og hvad Jan havde lavet, og den fĂžrste flaske rĂždvin var snart forsvundet. sammen gik vi i kĂžkkenet og stegte bĂžfferne og ikke sĂ„ snart de var sat til livs, sammen med endnu en flaske rĂždvin, smed Jan sig atter pĂ„ sofaen og sĂ„ meget veltilpas ud. Han snoede sig ud af sin trĂŠningsjakke, god mad og spiritus, sĂ„ sad Jan altid i bar overkrop - sĂ„dan var han. Han kunne nu ogsĂ„ tillade sig det mĂ„tte jeg indrĂžmme. Jan fortalte lidt om kĂŠresten og at de havde snakket om bĂžrn osv. HerpĂ„ fortsatte han: Hvad med dig - skal du ikke have kĂŠreste og bĂžrn snart inden du bliver for gammel ? Jan sad med en Ăžl i hĂ„nden og pegede over pĂ„ mig, herpĂ„ drak han nogle store slurke af flasken. Jeg greb stikordet, og med lidt hakkende stemme, sagde jeg sĂ„: Det var faktisk derfor jeg gerne ville tale med dig, det var for endeligt at fortĂŠlle dig at jeg nok ikke sĂŠtter sĂ„ meget pris pĂ„ piger som du gĂžr. Jan kigge meget forbavset op: Er du til fyre ? Jan flyttede tankelĂžst den ene arm op over sit bryst, indsĂ„ det og rettede sig i stedet for op i sofaen. Ja svarede jeg ham: Jeg er til fyre. Jans ansigt skiftede kulĂžr flere gange og efter nogen tid spurgte han sĂ„: Hvorfor har du aldrig fortalt mig det ? Er du lun pĂ„ mig ? Det hĂ„ber jeg ikke fortsatte han. Jan, sagde jeg: Du er min bedste ven derfor kunne jeg ikke fortĂŠlle dig det, jeg ville vĂŠre sikker pĂ„ at du forstod det fĂžrst, ellers ville jeg risikere at du slog hĂ„nden af mig. For fanden da - han sagde ikke mere, men sad tavst og drak sin Ăžl. Jeg skyndte mig at knappe nogle flere Ăžl op og satte dem pĂ„ bordet. Jan var tavs igen et stykke tid, men sagde sĂ„: De mange gange vi har vĂŠret i bad sammen efter sport. Forknyt fortsatte han: hvor tit har du ikke slĂŠbt mig hjem fra byen, skide fuld, pillet tĂžjet af mig og lagt mig i seng. Jeg gjorde det fordi sĂ„dan gĂžr man nĂ„r man passer pĂ„ hinanden, indvendte jeg. Ikke andet ? Nej Jan, ikke andet. Han tordnede lĂžs: Da vi var 17 og hende med bĂžjle pĂ„ tĂŠnderne lavede store rifter i min tissemand, hjalp du med at forbinde den. Du kan da ikke sige at det ikke var spĂŠndende for dig ? Inden jeg nĂ„ede at svare fortsatte han: Jan sĂ„ op: Hvorfor ikke, var jeg mĂ„ske ikke god nok til dig, eller er min tissemand for lille ? Jan var beruset, han hev sine trĂŠningsbukser ned og viftede rund med sit slappe lem. Du vil mĂ„ske have dem stĂžrre eller hvad ? Det her var absurd, og lĂžb helt af sporet. Jan for fanden trĂŠk de bukser op, Jeg var fortvivlet over hvad jeg havde sat i gang, sĂ„ i Ăžjnene at vores venskab kunne ryge pĂ„ dette her og det var lige det jeg ville undgĂ„. Jeg sĂ„ pĂ„ ham, han sad med tĂ„rer i Ăžjnene og sĂ„ pĂ„ mig. Du er min bedste ven din fucking idiot mumlede han grĂždet. Det gik op for mig at Jan fĂžlte sig virtuelt misbrugt og forladt. Jeg havde fra starten hĂ„bet pĂ„ noget empati fra Jan men nu var det lige modsat det var mig der skulle vĂŠre den forstĂ„ende. Jeg gik over og satte mig ved siden af ham. Jan hvad betyder dette her, er jeg blevet en anden person for dig, har jeg fĂ„et sorte horn i panden ? Jan smilede skĂŠvt: mĂ„ske fĂžler jeg mig sat lidt udenfor, jeg ved ikke, mĂ„ske fĂžler jeg mig brugt, har du brugt mig ? Jeg fortsatte: Nej, og jeg er den samme, hvis du gir mig lov. Der er ingen nye omstĂŠndigheder i mellem os. Jans Ăžjne blev lidt fjerne: kan du huske da vi var 13 Ă„r og svĂžmmede nĂžgen rundt i skovsĂžen var du da lun pĂ„ mig ? Nej Jan, vi var beste venner og vi havde det sjovt sammen. han fortsatte: Jeg kan huske at vi legede i skoven og at du bandt mig til et trĂŠ - og trak mig i tissemanden - du var vist lidt klam. Jan, forsvarede jeg mig: Det var dig der bandt mig, og det var dig der trak i min diller, og vi havde ikke engang hĂ„r pĂ„ den endnu. Han blev rĂžd i hovedet - var det det ? ja det var det vist indrĂžmmede han. GĂžr det nogen forskel ? Ser du anderledes pĂ„ mig nu ? spurgte jeg. Nej, det gĂžr jeg nok ikke, jeg er ked af at du fĂžlte det nĂždvendigt at fortie sandheden overfor mig,. Jeg ville mĂ„ske gerne have vidst det noget fĂžr, men jeg forstĂ„r hvorfor du valgte som du gjorde og det var nok det rigtigste.. Lad os sove pĂ„ det sĂ„ snakker vi igen i morgen, jeg trak Jan op af sofaen.. Vi gik ind i mit sovevĂŠrelse og Jan smed sine trĂŠningsbukser pĂ„ gulvet og lagde sig i den ene halvdel af min seng. Han rakte ud efter mig og tvang mit hoved over pĂ„ hans bryst, hvor jeg blev liggende, og sagde sĂ„: Du holder fingrene fra min tissemand nĂ„r jeg sover - forstĂ„et ? ForstĂ„et Jan, svarede jeg. Jan slukkede lyset og sagde sĂ„: Min body er til stang-tennis. ! Jeg greb elastikken pĂ„ hans boxershorts og trak godt opad: Hold sĂ„ kĂŠft Jan. Jeg har forstĂ„et budskabet jamrede han, vĂŠr sĂžd og slip mine underhylere. Efter nogen tids tavshed fortsatte han: Ved du egentlig at hver gang vi sover branderten ud, efter en bytur, sĂ„ ligger du dig som du gĂžr nu og savler pĂ„ mig i sĂžvne ? NĂŠ, svarede jeg, hvorfor har du aldrig fortalt mig det ? Tjahh, det har faktisk aldrig generet mig svarede han og hans arm strammede sig om mig.