Homonoveller
Login

Den viktorianske kjole

Fanny B · ⭐ -
GenbrugstĂžj har altid haft et fast tag i mig, sĂ„ det er ikke sjĂŠldent at man finder mig i en UFF butik og sĂ„dan var det ogsĂ„ denne dag i december. Vejret var milt for Ă„rstiden og solen fik lov til at skinne igennem skyerne nogle gange. Vi var et par stykker som ventede udenfor UFF, pĂ„ at de skulle Ă„bne. Det var tydeligt at de andre kĂžbte deres tĂžj her. Der var et par ĂŠldre herre i noble dress, og et par udlĂŠndinge og en dame pĂ„ de ca. 50-60 Ă„r. Hun var i en pĂŠn grĂ„ spadseredragt og havde sorte lĂŠder stĂžvler pĂ„. Hun havde mĂžrkebrunt hĂ„r og var ellers slank og hĂžj af bygning. Klokken blev 1100 og vi blev lukket ind i varmen. Vi spredtes hurtig i butikkens store rum. Det er ikke altid at jeg finder noget som jeg kan bruge, men det er alligevel sjovt at gennemrode alt det dejlige tĂžj som hĂŠnger pĂ„ bĂžjlerne. Her er det vigtigt at have et mĂ„lebĂ„nd med. Det gĂžr det letter at udvĂŠlge det tĂžj som passer Ă©n. Flere kommer til i butikken, som tiden gĂ„r. Jeg har nĂŠsten vĂŠret det hele igennem, da hun pludseligt stĂ„r der. MĂ„ jeg lĂ„ne dit mĂ„lebĂ„nd spĂžrger hun med en lidt sĂžd dyb stemme. Damen i spadseredragten stĂ„r lige bag mig. Jeg var optaget af at se pĂ„ de 3 hvide brudekjoler, som havde fanget min interesse. SĂ„ jeg havde ikke set hende komme. Ja vĂŠrsgo det mĂ„ du Havde det vĂŠret udenfor butikken havde jeg tiltalt hende med De, men herinde er vi alle dus pĂ„ en hyggelig mĂ„de. Du skal prĂžve at se mellem de sorte kjoler, der er noget du nok vil synes om Sagde hun med et lille smil og vendte sig for at gĂ„ hen til det stativ, hvor hun havde fundet noget tĂžj, som nok kunne passe hende. Jeg var overrasket over hendes forslag, men strĂžg straks derhen for at se hvad hun kunne mene med det. Der hang nogle sjove sorte kjoler, men ikke lige det jeg fandt interessant. Og dog her er den, det mĂ„ vĂŠre den hun mener, men hvorfra vidste hun at den ville interesser mig? Det var en sort lang kjole i kraftig blankt taft udfĂžrt i Victoriansk stil med mange knapper i ryggen. Den havde hĂžj hals med flĂŠser. SkrĂ„t ned foran var der flĂŠser og skĂžrtet, som havde stor vide, sluttede i et flĂŠsebord. Smuk, meget smuk den tĂŠndte mig med det samme. Pris 85 kr. det var da lĂžgn, sĂ„ billig for sĂ„dan en flot kjole. Den mĂ„tte jeg have, men vendt lige lidt passer den? Mit mĂ„lebĂ„nd. Hvor var hun nu? Der pĂ„ vej hen mod mig med mĂ„lebĂ„ndet flagrende i hĂ„nden. Tak for lĂ„n. Fandt du sĂ„ noget interessant? Spurgte hun og blev stĂ„ende afventende pĂ„ svar. Hurtig blev mĂ„lebĂ„ndet strakt fra side til side ved livet pĂ„ kjolen, 37cm. Det giver en livvidde pĂ„ 74 og jeg ved at min er 70, sĂ„ den passer, tĂŠnkte jeg. Der kan du se, man kan vĂŠre heldig engang imellem. Jeg tĂŠnkte nok at den ville falde i din smag sagde hun venligt. Deri har du fuldstĂŠndig ret svarede jeg. Jeg kunne mĂŠrke at jeg var ved at rĂždme. Åh nu da jeg har dig, kunne du ikke hjĂŠlpe mig med et mĂžbel jeg har set pĂ„, men som jeg ikke selv kan have med hjem, det er for stort til at have med i bussen? Spurgte hun. Jo det ville jeg gerne. Jeg er jo sĂ„dan et hjĂŠlpsomt vĂŠsen, at jeg aldrig kan sige nej til at hjĂŠlpe. Vi fik betalt og bakset mĂžblet, som viste sig at vĂŠre en gammel hĂžjrygget stol, ind i bilen. Hvor skal vi sĂ„ hen? spurgte jeg. Holte. Jeg bor lige op ad Rude skov svarede hun hurtigt. PĂ„ vej derop snakkede vi om hvad vi havde fundet i UFF gennem tiden. Det var ikke blevet til smĂ„ting. Hun havde fundet meget tĂžj der og nogle gode gamle mĂžbler. Hun fortalte at hun havde set mig fĂžr i UFF engang, og havde lagt mĂŠrke til hvad jeg kikke pĂ„. Derfor var hun klar over hvad jeg muligvis var interesseret i. PĂ„ vej nordpĂ„ blev det mere skyet og vi talte om vejret mon ville skifte til sne eller regn inden vi var fremme. Huset lĂ„ pĂ„ en lukket vej helt op til skoven. Det var gammelt men istandsat. Hun gik op til dĂžre for at lĂ„se op imens jeg fik stolen ud af bilen. Der var ved at komme lidt regn i luften nu. Vel ankommen med stolen stod jeg nu i gangen og betragtede gangen. Der var ikke sĂŠrligt hĂžjt til loftet. PĂ„ vĂŠgen bag dĂžren hang noget overtĂžj. Deriblandt en plastikregnfrakke og et sort lak slag. PĂ„ gulvet stod der 3 par lakstĂžvler. Frakkerne fangede straks min interesse og jeg sĂ„ nĂŠrmere pĂ„ dem, inden at hun bad mig komme helt ind med stolen. En flot stue. I mitten et stort rundt egetrĂŠsbord med 6 hĂžjryggede stole. I den anden ende af stuen, som var langstrakt, stod der en moderne sofa med lĂŠder og stel af hĂžjtpoleret stĂ„l. Den skilte sig ud fra de andre mĂžbler, som alle var af ĂŠldre status. Hun spurgte om ikke jeg havde lyst til at se huset, imens vandet til teen kogte, for jeg ville da have en kop te. Vi gik fra vĂŠrelse til vĂŠrelse, og selvfĂžlgelig nĂ„ede vi sovevĂŠrelset som det sidste. Rummet var ikke sĂ„ stort. En stor smedejerns seng optog det meste af pladsen. Sengen var fyldt med pudder i satin betrĂŠk i alle farver. Ved den ene vĂŠg stod der et stort gammelt skab, som i dĂžren havde et mĂŠgtigt spejl. Gulvet var rene gulvbrĂŠdder. Nogle steder i gulvet var der nedfĂŠldet messinghĂ„ndtag. Det var nok til en gulv lem tĂŠnkte jeg. Vandkedlen flĂžjtede, sĂ„ vi vendte tilbage til kĂžkkenet for at lave te. Da vi sad i stuen og nyd vores te, spurgte hun, om jeg ikke ville prĂžve den kjole jeg lige havde kĂžbt. Jeg kunne jo prĂžve den her hos hende og sĂ„ fik hun jo ogsĂ„ set den pĂ„ Ă©n. Jeg var hurtig oppe og ude ved bilen. Tog kjolen og sĂ„ ind igen. PĂ„ en eller anden mĂ„de havde jeg sommerfugle i maven. Det mĂ„tte vĂŠre af spĂŠnding for at prĂžve kjolen. Hun var ikke i stuen da jeg kom tilbage, men kom indefra sovevĂŠrelset med en lille stak tĂžj, som hun lagde pĂ„ sofaen. Jeg har noget tĂžj, som jeg har kĂžbt for nogen tid siden det vil jeg nu prĂžve og sĂ„ kan du jo bedĂžmme om det er noget der klĂŠder mig. Men jeg klĂŠder mig om inde i sovevĂŠrelset. Jeg er lidt genert, ved du Sagde hun og gik atter ind i sovevĂŠrelset. Jeg lagde kjolen pĂ„ sengen ved siden af det tĂžj hun lige havde lagt. Uden at se pĂ„ det satte jeg mig hen til bordet og skĂŠnkede en kop te op, tog et stykke kage. Al sĂ„r nĂ„r man drikke meget te, sĂ„ skal man ogsĂ„ pĂ„ wc . Jeg fandt toilettet. Det var ret stort med bruser og megen gulvplads. PĂ„ bordet ved vasken lĂ„ der en barber maskine, det fangede min opmĂŠrksomhed, sĂ„ hun havde mandlige bekendtskaber. Det bar huset nu ellers ikke prĂŠg af. Men hun mĂ„tte kende en mand sĂ„ godt hun sĂ„ ud, tĂŠnkte jeg, blev fĂŠrdig og gik ind igen. Hun kom lidt efter ind i stuen. Wow, hvor var hun flot. Hendes mĂžrkebrune hĂ„r bĂžlgede ned over en skinnede hvid satinbluse, en sort lang skindnederdel dĂŠkkede resten af hende. Om livet havde hu et bredt sort lak bĂŠlte med et stort sĂžlvspĂŠnde. NĂ„, hvad synes du sĂ„? spurgte hun smilende. Jeg var stum et Ăžjeblik. Jeg skulle lige have sundet mig lidt ovenpĂ„ det indtryk. ? Du ser dejlig ud mĂ„ jeg nok sige ? sagde jeg og rejste mig fra stolen, for at komme nĂŠrmere pĂ„ hende. ? Nu er det din tur til at vise mig den kjole sagde hun, og tog kjolen op fra sofaen. Jeg tog hurtigt bukser og skjorte af, nu skulle den kjole prĂžves. Nej ikke sĂ„ hurtig nu, du mĂ„ have det hele af for at prĂžve den rigtig. Og dertil krĂŠves der noget mere tĂžj, som jeg har lagt her ved siden af kjolen, nu skal jeg hjĂŠlpe dig med det. Det kan godt vĂŠre lidt svĂŠrt at fĂ„ pĂ„ nĂ„r man er alene om det. sagde hun, imens hun bredte tĂžjet ud pĂ„ sofaen. Du mĂ„ fĂžrst have dette liv pĂ„. Det sĂžger for at dine former ikke buler ud pĂ„ kjolen de forkerte steder. Vi skal jo ikke have at du ligner en der er i 6 mĂ„ned vel? Livet, som var sort og ellers var glat, blev behĂžrigt snĂžret i ryggen. Ja det var noget man ikke kunne selv, det forstod jeg nu. Det sad stramt til kroppen og holdt maven ind pĂ„ plads, men brystskĂ„lene, ja dem mĂ„tte hun fylde ud med noget stof, sĂ„dan pĂ„ plads. Kjolen mĂ„ jo have de former den nu har brug for, forstĂ„r du nok. sagde hun smilende, og tog det nĂŠste stykke tĂžj op. Det var et pĂ„ sorte strĂžmper, ikke sĂ„ gammeldags og de skulle have noget for at holde dem oppe. Hun havde taget en sort lĂŠder hofteholder med 8 stropper til strĂžmperne frem. Det mĂ„ kunne gĂžre det sagde hun og gav mig det, sĂ„ jeg selv kunne tage det pĂ„. Disse gamle klapbukser har indsyet polstring sĂ„ det giver dig noget hofte, er du med? Ja det var jeg nok. Det var nu en underlig fornemmelse at have dem pĂ„. Jeg kunne mĂŠrke polstringen pĂ„ siderne af bukserne. Benene pĂ„ bukserne gik ned over knĂŠet og havde en blondekant forneden. Jeg har ikke et rigtigt skĂžrt til sĂ„dan en kjole, men jeg har dette sorte plastskĂžrt, som jeg engang lavede til et karneval. Det mĂ„ kunne gĂžre det ud for et skĂžrt sĂ„ kjolen fĂ„r fylde. sagde hun og rakte mig skĂžrtet. Jeg fik stukket plastskĂžrtet pĂ„ plads. Det var stort der var brugt meget plastik for at lave det, men det var lavet helt professionelt. Nu mĂ„ du fĂ„ kjolen pĂ„, sĂ„ forsigtig over hoved med den. sagde hun og trak den ned pĂ„ plads. Hun rettede pĂ„ den sĂ„ den sad rigtig. Nu begyndte hun at knappe de mange knapper helt nede fra taljen og op til nakken. Det var vel nok skĂžnt at have det hele pĂ„. Den sad stramt. Kun ved benene havde jeg megen plads. SkĂžrtet havde en dejlig virkning pĂ„ mig. Jeg kunne godt lide at have noget mellem benene. Hun blev fĂŠrdig med at knappe kjolen. Hun gik om foran mig og betragtede hendes vĂŠrk fra flere sider. Du mĂ„ have nogle stĂžvler pĂ„ sĂ„ du fĂ„r lidt hĂžjde. Og straks hentede hun et par sorte korte lĂŠderstĂžvler. LĂžft op i kjolen sĂ„ skal jeg nok hjĂŠlpe dig med at fĂ„ dem pĂ„. Jeg hyggede mig vĂŠldig med den pustel om mig. Vi gik ind i sovevĂŠrelset sĂ„ jeg kunne se mig selv i spejlet. Flot, meget flot det mĂ„ jeg sige. Kjolen har jo de helt rigtige former, det kniber bare med mit hĂ„r, det stĂ„r ikke rigtig til kjolen, vel? Spurgte jeg hende. Jeg tror at jeg har en gammel paryk et sted lad mig nu se. Du kan jo drikke noget mere te imens. sagde hun. Og begyndte at lede i sit skab imens jeg gik ud for at tage en kop te. Hun kom med en blond paryk, som var sat op i portnerkone frisurer. Men megen besvĂŠr fik hun sat parykken pĂ„ mit hoved. Hvis det ikke var fordi jeg vidste at vi var i Ă„r 2000, sĂ„ kunne jeg godt fĂ„ den fornemmelse af at vĂŠre sat tilbage til Ă„r 1900 lige nu. Du ser vidunderlig ud nu. Skal vi ikke gĂ„ en tur i skoven, sĂ„ kjolen og vi kan blive luftet lidt.? Der er ingen i skoven nu Spurgte hun. Lad os det det ville vĂŠre skĂžnt at prĂžve at gĂ„ i kjolen. Svarede jeg. Da vi Ă„bnede dĂžren regnede det lidt. Hvad nu? Spurgte jeg. Og sĂ„ pĂ„ hende. Ja vi mĂ„ jo nok ty til noget moderne udetĂžj, Jeg har jo et sort lak slag, som du lĂ„ne, sĂ„ finder jeg noget til mig selv, vendt lige lidt sĂ„ kommer jeg. Jeg tog det sorte slag pĂ„ og knappede det foran, trak hĂŠtten op om hoved. SĂ„dan nu var jeg klar til at gĂ„ i skoven. Det er nu dejligt at have et slag pĂ„. Det minder lidt om bondage, man har ikke den fulde frihed. Hun kom hurtigt tilbage ifĂžrt en lang sort gummiregnfrakke med hĂŠtten oppe og et bĂŠltet bundet stramt om livet. Lad os sĂ„ komme ad sted sagde hun, og vi gik ud af dĂžren og ind i skoven. Jeg kunne ikke lade vĂŠre med at betragte hende i den frakke. Det regnede ikke sĂ„ meget og skovens trĂŠer tog en del af for regnen. Det er en helt ubeskrivelig fornemmelse at gĂ„ i det dress, sammen med en anden. SkĂžrtet og kjolens nederdel vil hele tiden ind mellem benene pĂ„ Ă©n. Og mine bevĂŠgelser var hĂŠmmet af regnslaget. StĂžvlerne var det vĂŠrste. Dem havde jeg svĂŠrt ved at vĂŠnne mig til. Vi gik vel en lille times tid fĂžr vi var tilbage ved huset. Det var nu nĂŠsten holdt op med at regne. Da vi havde fĂ„et taget overtĂžjet af og atter sad i stuen spurgte hun om ikke vi skulle lave lidt mad. Det lĂžd som en god ide. Vi rejste os for at gĂ„ ud i kĂžkkenet. Derude mĂ„tte jeg tage et stort hvidt plastikforklĂŠde pĂ„, for ikke at spille pĂ„ kjolen, som hun sagde. Vi tilberedte lidt hurtigt mad, for ikke at bruge al vores tid i kĂžkkenet. Det tog vel omkring 20 minutter sĂ„ var vi fĂŠrdige til at gĂ„ til bords. Hun tog vin frem og tallerkner, imens jeg bar maden ind fra kĂžkkenet. Vi sad og snakkede om tĂžjet og turen i regnen, samtidige med at vi spiste. Efter maden og efter at vi havde bĂ„ret ud. Ville jeg godt skifte tĂžj igen. Skal vi ikke fĂžrst side lidt i sofaen og drikke et glas til? Spurgte hun og sĂ„ bedende pĂ„ mig. Jo sĂ„ lad gĂ„ vi har det jo lige sĂ„ hyggeligt, men jeg tager lige forklĂŠdet af fĂžrst svarede jeg og tog forklĂŠdet af og lagde det pĂ„ stolen. Jeg satte mig i sofaen og ventede pĂ„ hende. Da hun kom til bage fra kĂžkkenet havde hun noget i hĂ„nden som jeg ikke kunne se hvad det var. Da hun var helt henne ved mig skubbede hun mig bagover og lagde sig indover mig. Jeg var helt overrumplet af denne handling, men spillede med pĂ„ legen. Hun bandt mine hĂŠnder til sofaens stativ. Jeg var ude af stand til at nĂ„ at gĂžre modstand. Du er simpelthen for dejlig til at jeg vil lade dig gĂ„ sĂ„dan uden videre. sagde hun, og tog fat i mine ben for at binde dem ud til siderne. Her sad jeg bundet og ventede pĂ„ hvad hendes nĂŠste trĂŠk ville vĂŠre. Det kom hurtigt. Hun lĂžftede op i skĂžrterne og kravlede langsomt op mod mit skridt, som nu viste en form for rejsning. Hun kyssede og slikkede mig udenpĂ„ strĂžmperne til hun var fremme ved bukseklappen. Hun Ă„bnede klappen og tog min rejste pik i munden og suttede. Det var lige ved at blive for meget for mig, men sĂ„ stoppede hun brat, og trak sig ud igen. Jeg trak vejret dybt og havde svĂŠrt ved at samle mig. Hun havde godt nok fĂ„et mig op at flyve et Ăžjeblik. Dejligt ikke? Spurgte hun og smilede. Hun stak hĂŠnderne op under skĂžrtet og lukkede klappen igen. Hun tog fat om snorene der bandt mine hĂŠnder til stolpen og trak mine hĂŠnder sammen bag min ryg. Nu binder jeg dine hĂŠnder sammen og sĂ„ gĂ„r vi ind i sovevĂŠrelset der er mere hyggeligt. ? Sagde hun og lĂžsnede armene fra stolpen efter at hun havde bundet armene sammen. Jeg kom op at stĂ„, vaklede lidt, fulgte sĂ„ med hende ind i sovevĂŠrelset. ? Det vil vĂŠre sjovt at se, hvad du siger til lidt udstrĂŠkning. Nu tager jeg og binder dine arme her op til loftet, jeg har lige en krog til det samme som sagt sĂ„ gjort. Der stod jeg med meget strakte armene lige i vejret. Hun hev mine ben sĂ„ langt ud til siden, som de nu kunne pĂ„ grund af armene, og bandt dem til hĂŠngslerne i gulvet. En ret ubehagelig stilling hvis man skal stĂ„ der lĂŠnge. Hun begyndte at tage tĂžj ud fra skabet og lagde det pĂ„ en stol ved siden af sengen. SengetĂŠppet fjernede hun og lagde pĂŠnt sammen. Hun tog betrĂŠkket af dynerne og hovedpuden, fjernede lagnet. Alt imens jeg stod der og tĂŠnkte hvad hun var op til nu. Hun lagde et sort gummilagen pĂ„ sengen og strammede det godt under madrassen. Dyner fik hvidt plastik betrĂŠk pĂ„ og det samme fik hovedpuderne. Hun vente tilbage til mig og fĂžlte pĂ„ mig udenpĂ„ kjolen. Du er jo en rigtig dejlig tĂžs i det tĂžj. Skal vi forsĂŠtte? Ja svarede jeg uden yderligere at havde tĂŠnkt mig om. Godt sĂ„ lĂžsner jeg dine ben men fĂžrst vil jeg lige sikker mig at du ikke lĂžber nogen veje, sĂ„ jeg sĂŠtter disse manchetter pĂ„ dine ben og lĂŠnker dem sammen med en kĂŠde til dette lĂŠderbĂŠlte som du fĂ„r om livet, er du med? Ja, jeg var med. Jeg kunne nĂŠsten ikke styrer mig, det var for godt dette her. Jeg kom fri af krogene og stod nu med lĂŠnker om ben og liv. Mine hĂŠnder blev belagt med manchetter og gjort fast til livet. Ser du vil du hjĂŠlpe mig i noget andet tĂžj, og kan jeg stole pĂ„ at du ikke laver nummer imens. SĂ„ vil jeg lĂžsne dine arme, men ikke benene? Spurgte hun. Svaret kom hurtigt ja det vil jeg gerne jeg gĂžr ikke noget overilet. Fik jeg sagt til hende. Hun lĂžsnede mine hĂŠnder. Jeg skulle hjĂŠlpe hende med blusen, den var lukket med en lynlĂ„s i ryggen. Blusen kom af og nu sĂ„ jeg at hun havde en hvid lak body pĂ„, med lynlĂ„s i ryggen. Da lĂŠdernederdelen faldt og var der kun et par knĂŠlange hvide lak bukser med smĂŠk foran tilbage. Det var et pragtfuldt syn. Hun havde en dejlig lang sort lak kjole som hun ville have pĂ„, den blev lukket i ryggen med en lynlĂ„s. Vi gik ind i stuen, det tog sin tid med de kĂŠder om benene. Da vi var inde ved det runde bord, tog hun fat om mig bagfra og lagde mig indover bordet pĂ„ maven. Mine ben blev lĂžsnet fra kĂŠderne og bundet til hvert sit bordben. Mine arme strakte hun frem efter og bandt dem til de andre bordben. Nu lĂ„ jeg her med enden lige i vejret og havde ikke mange muligheder for at flytte mig. Du behĂžver ikke at se hvad jeg har for, sĂ„ du fĂ„r lige denne sorte plasticpose over hoved. Jeg har lavet huller sĂ„ du kan fĂ„ luft. Sagde hun og over kom posen. Den blev lukket med en halsmanchet. Nu begyndte jeg at trĂŠkke vejret hurtigere bĂ„de pĂ„ grund af posen men ogsĂ„ fordi hun lĂžftede op i mine skĂžrter og knappede klappen op. Hun lagde et bĂŠlte om maven pĂ„ mig og stammede det lige indtil jeg sagde stop. Lidt forsigtigt kĂŠlede hun for min bagdel. Jeg kunne mĂŠrke at hendes finger i betĂŠnkelig nĂŠrhed af min rĂžv. Og meget rigtig der var noget stort og koldt der begyndte at presse sig pĂ„ indgangen til mit hul, og det var ikke en finger. Langsomt begyndte tingesten at presse sig vej ind i min rĂžv. Jeg gav efter for presset. Det mĂ„tte vĂŠre en dildo hun forsĂžgte at trĂŠnge ind i mig med. Mit vejtrĂŠk blev dybere og kraftigere. Posens hulle kunne ikke lukke nok luft ind, sĂ„ den begyndte at trĂŠkke sig sammen nĂ„r jeg trak vejret. Da dildoen var helt inde tog hun den rem, der hang ned fra det sidste mave bĂŠlte jeg fik pĂ„ og spĂŠndte det fast i bĂŠltet pĂ„ ryggen. Jeg kunne hĂžre at hun satte en lĂ„s i. Jeg blev lĂžsnet fra bordet, og posen blev fjernet. Atter kunne jeg trĂŠkke vejret normalt. Hun sĂ„ pĂ„ mig og smilede. Nu er det min tur. Du skal lige lege med mig ogsĂ„ inden du fĂ„r lov til at fĂ„ udlĂžsning. Helt fint med mig, tĂŠnkte jeg. Vi gik tilbage til sovevĂŠrelset. ? NĂ„r du nu skal betjene mig, vil jeg have at du har denne ikke helt gennemsigtige plastikregnfrakke omvendt pĂ„, den er ikke helt almindelig. Den har lynlĂ„se med Ăžjer til hĂŠngelĂ„se ved hĂ„ndleddene og den har en dobbelt lynlĂ„s til lukning ogsĂ„ med Ăžje til hĂŠngelĂ„s, og hĂŠtten nĂ„r hele vejen omkring hoved. Her er der ogsĂ„ en lĂ„s, bare sĂ„ du ved det Forklarede hun. Jeg fik den pĂ„ og hun lĂ„ste den ved hĂ„ndleddene og i ryggen. HĂŠtten kom helt op og blev lĂ„st. Der var kun et hul i hĂŠtten og det var ved munden, men hĂŠtten var ret stor sĂ„ der var meget luft i den selvom parykken fyldte meget. LĂŠg dig op pĂ„ sengen pĂ„ knĂŠene ved benenden. SĂ„ binder jeg dine ben til stolperne, sĂ„ lĂžse, at du har noget spillerum. ? jeg kravlede op i sengen og vendte benene mod benenden ca. en tredel op i sengen. Det gav en del fri bevĂŠgelse til benene. Hun kom op i sengen, kunne jeg mĂŠrke og lagde sig lige foran mig. Lak kjolen trak hun op sĂ„ hendes skridt blev frit. Hun tog fat om mine hĂŠnder og trak dem ned ved siden af hende. Her spĂŠndte hun dem fast til hendes bĂŠlte. Hun satte en kĂŠde i det halsbĂ„nd jeg havde pĂ„, og trak mit hoved ned til hendes skridt. Nu kunne jeg ikke flygte vĂŠk fra hende, men mĂ„tte blive ved hendes skridt. Dildoen mĂŠrkede jeg nĂŠsten ikke mere, jeg havde vĂŠnnet mig til den fĂžlelse det er at have sĂ„dan en oppe i enden. Imens jeg lĂ„ der kunne jeg hĂžre at hun Ă„bnede klappen i lak bukserne. Nu skulle jeg ned til hendes fisse. Hun trak hĂ„rdt i hals bĂ„ndet, sĂ„ jeg kom hurtig ned mod hendes skĂžd og mĂ„tte tage hvad der kom. Men der kom ikke nogen sprĂŠkke, men derimod en lidt hĂ„rd gummi ting. Hun havde vel ikke en dildo fastspĂŠndt pĂ„? Nej Den var for varm og levende. I stĂžd blev den presset ind i min mund og jeg mĂ„tte sutte pĂ„ den. Det var jo en fold levende pik med gummiovertrĂŠk. Jeg var noget rystet, men foresatte med at sutte pĂ„ den. Vejret blev knap i hĂŠtten sĂ„ jeg mĂ„tte anstrenge mig for at fĂ„ vejret. Det gav yderligere en dejlig spĂŠnding. ? Det havde du nok ikke regnet med? Sagde hun og lo. ? Kom sĂ„ min tĂžs sut! Jeg ĂŠltede den godt rundt i munden, og det havde jo ogsĂ„ en stor virkning pĂ„ mig kunne jeg mĂŠrke. Min pik var lige ved at springes. Jeg var meget hĂžjt oppe at flyve nu. Jeg kunne ikke slippe vĂŠk fra denne situation. Godt spĂŠndt fast og lĂ„st fast mĂ„tte jeg blive ved med at betjene ham. Han var ikke den eneste der kom, jeg fik sĂ„dan en udlĂžsning jeg aldrig havde haft fĂžr. Vi lĂ„ lidt og sundede os inden at han rejste sig og lĂžsnede mig. Nu er det pĂ„ tide, at du fĂ„r alt det tĂžj af, og sĂ„ er der et dejligt varmt bad til dig. Vi hjalp hinanden tĂžjet af og gik i bad. Hvad vi lavede bag efter kan du lĂŠse nĂŠste gang. Novelle af FannyB.